Ja, det er vældig meget modgang på en gang og så antibiotika oveni. Hun klarer sig imidlertid så dårligt oppe imod diverse bakterier, at der ikke er nogen anden vej. Men ja, probiotika må der til - og hvor havde det været godt, hvis en eller anden læge - som minimum - havde hjulpet hende frem til den konklusion for mange år siden. Jeg vil nu ikke sige, hun har haft en dårlig læge. Tværtimod en meget grundig og særdeles samvittighedsfuld en af slagsen. Men også disse kikker i tabellerne over normalområder, og så er der jo altså nogle stykker, der går med uforklarede lidelser i mange mange år. Jeg er sikker på, min mor har levet med en subklinisk hypothyreose fra hun var 40 år. Det var da seks år siden, hun havde født min lillesøster, og det var da hendes talrige lungebetændelser, nældefeber og andre gebrækkeligheder dukkede op i stride strømme. Fx tre lungebetændelser i løbet af én vinter, uden at nogen tænker på andet en antibiotika Sådan en krop når jo ikke at rejse sig. Hver gang, den er på vej op, får den et slag.

Det underlige er, at mens min mor tog Euthyrox, som hun ikke kan tåle og får alle mulige symptomer af, da havde hun ingen lungebetændelse eller andre sygdomme af den skuffe. Måske var det godt for hende, at Euthyrox blev længe i blodet. Men det kan jo ikke hjælpe, når det smadrer maven