Vanskelig å vise/kjenne følelser

[Anisa]

Mitt forhold kom styrket igjennom krisen! Jeg sendte Anisas tanker om "pårørende" til min kjæreste. Det gikk ikke inn med en gang. Situasjonen var ganske fastlåst, men etter at jeg skrev at nå trekker jeg meg ut av forholdet, reagerte han på en helt annen måte, og bad uforbeholdent om unnskyldning og tilgivelse for sine uttalelser og oppførsel!

Jeg tror (efterhånden), at hvis man lader hinanden få lidt tid til at overveje egne tanker og følelser - er chancerne vældig gode, fordi tiden kan også bruges til at mindes "hvad er det egentlig jeg elsker hos ham/hende" og denne erkendelse kan genopbygge broen mellem mennesker, der ellers er på kanten til en konflikt. Specielt med mændene er det noget jeg har lært på den hårde måde (en søn) - aldrig kræve en stillingstagen "her og nu", dvs. med det samme.... Det gør de fleste mænd desperate og får dem til at føle sig under tvang. Det er måske også her, at fordommen om at mænd ikke er gode til at tale følelser er opstået. Mænd er udmærkede til at tale følelser. De skal blot have tid til at reflektere over det først - i modsætning til kvinder, der "lever deres følelser" konstant og kan derfor forholde sig til dem uden forudgående "evaluering".

Takk til støtten, og en spesiell klem til deg, Anisa, for din "link". Jeg tror det var den som førte fram!

Mange klem tilbage, Akas Og rigtig lykke til med det hele.