Hej Lene

Tak for din besked. Godt at høre at du har det godt og godt at dine tal ser fine ud.
Pudsigt du skriver idag, for lige netop idag er jeg helt nedtrykt! Idag har lige været hos min endokrinolog og han sagde selvfølgelig "Hvad sagde jeg" da jeg fortalte ham at mine erfaringer med Liothyronin. :twisted: "Al forskning afviser jo med al tydelighed at det ikke har en effekt". Ja det har det jo for nogle sagde jeg, men desværre ikke for mig.
Efter jeg stoppede med Lio. gik jeg op i Eltroxindosis igen (125 mg) og fik et "boost" og var godt tilpas i 4 dage, nu har jeg så en helt vild nedtur igen. Træt, groggy, brain-fog, utilpas, kvalme, fryser osv. osv. Ydermere blev jeg "afsluttet" hos endokrinologen, skal først komme igen om 2 år (!!) og han sagde at jeg måtte stole på at jeg intet fejlede medicinsk og at jeg skulle overveje at skifte job, da det tydeligvis var noget psykisk der plagede mig. :evil: Så jeg er helt i kulkælderen!!. Det betyder at mit stofskifte nu skal følges hos min egen læge, og han er af den indstilling at bare man kommer under 4,0 så er alt ok og jeg er velbehandlet. Ja tingene er gået helt i hårdknude for mig.
Har prøvet alt og er tæt på at opgive. Er pt sygemeldt fra mit arbejde og har været det i 3 måneder, efter et ildebefindende på jobbet, sandsynligvis stress. Ingen tvivl om at jeg er/var stresset, men denne sygdom har også gjort at jeg ikke har det samme overskud som før - kan ikke overskue når der er travlt på mit arbejde længere. Lægerne siger at det ikke kan skyldes mit stofskifte - og at det må være noget andet der plager mig - men jeg siger selv, at jeg ikke har følt mig godt tilpas i al den tid stofskiftet har drillet.
Nu har jeg bestemt mig for at få en kopi af min journal hos min endo. og se de nøjagtige svar på blodprøver etc. - før har jeg jo hørt at alt var "normalt" uden at det var det alligevel. Men dybt frustrerende er det og det mest belastenende er, at jeg går hos en endokrinolog på landets næststørste sygehus; min egen læge er fuld af benovelse over den ekspertise der er på det sygehus....
Ja måske skulle jeg prøve lio. igen - men fik det bare så dårligt, så tør næsten ikke. Jeg kan jo heller ikke få min recept fornyet længere, så det er næsten meningsløst.
Ja undskyld jeg piver, synes bare det er rigtigt hårdt. Gik tudende fra lægen - har været syg siden 2002 og synes at mine bedste år forsvinder for mig... :(

Al forskning afviser jo med al tydelighed at det ikke har en effekt". Lægen sagde selvfølgelig "Al forskning VISER jo med al tydelighed at Lio. ikke har en effekt"

Men igen Lene TAK for dine tanker...

Suk fra Gitte