Her på 6. dagen går det stadig bedre end før jeg spiste T3. Jeg får ikke det samme pludselig energiboost, men orker mere end jeg gjorde for en uge siden.
Igår var jeg dog rimelig energiforladt, men jeg kan tilføje, at det kan være ret stressende at være på ferie, specielt når man er vant til sine daglige rytmer og masser af alenetid, så det regner jeg ikke for noget så tidligt i kombinationsbehandlingen/forløbet.
Jeg tænker dog, at jeg skal sættes op i dosis, da den som sagt er meget lav, indtager desuden dosis om morgenen, i hvert fald til en begyndelse, ellers ville jeg sikkert ligge og stirre op i loftet til den lyse morgen.
Hvad angår mine øjne, føler jeg som sagt større ro, føler også at øjenbevægelserne er blevet mere fleksible, så indtil videre har det kun været en fordel.
PS. har også lettere ved at falde i søvn, føler mig ganske enkelt meget træt om aftenen - stor lettelse!