Rystende, men jeg havde nu godt på fornemmelsen, at det kunne være sådan fat.

For mange år siden, inden jeg vidste, hvad jeg fejlede og ledte efter svar overalt (min læge var ikke særlig kvik heller), var jeg hos en heilpraktiker (!)

Hun kunne ikke finde ud af noget som helst men krydsforhørte mig på den måde, du beskriver, og da jeg ikke faldt i gryden ved det, endte hun med at fastslå, at mine fødder jo var alt for stive, og det måtte gå galt med alt før eller siden på grund af det.

Jeg gik derfra og kom ikke igen ...

Men jeg synes, nogle alternative behandlere kan være en hjælp i forbindelse med fx massage, når man ikke kan råbe lægen op og få en henvisning, selvom man har ondt alle vegne. Det kan give håb at opleve sig selv som smertefri i nogle minutter en gang imellem ...

Til gengæld har jeg været ude for to forskellige fysioterapeuter, der hver især pludselig - midt i en behandling - giver sig til at snakke om 'huller i auraen', 'svage armmuskler på grund af manglende evne til at sige fra' og jeg ved ikke hvad. Sådan noget gør mig rigtig gal i skralden! Jeg går jo derind for at få en fysisk behandling, og så skal jeg høre på det der .... hvis det var dét, jeg ville høre om, så kunne jeg jo opsøge en, der vedkendte sig det åbent. Men måske er der nogle - måske mindre dygtige? - fysioterapeuter, der slår ind på den vej der for at finde nye kunder, de ellers ikke kunne få fat i.

Bare ikke mig. Jeg holder skæg for sig og snot for sig (hvad hedder det mon på norsk...?)