Jeg har været flad og ugidelig de sidste få dage. Ikke noget voldsomt med utilpashed eller brainfog, bare langsom og sløv i optrækket. Sådan helt almindeligt.

Gode ideer havde jeg en del af, men lysten til at få gjort noget ved noget - den er på nulpunktet. Og så er det at jeg kom i tanker om, at kunne se efter om mine biorytmer bekræfter eller afkræfter min "tilstand".

Normalt tjekker jeg kun biorytmerne når jeg lægger planer om "ud af huset aktiviteter", men i dag tjekker jeg bare om der findes en foklaring på min sløvhed og ugidelighed, manglende motivation til at gå i gang med noget nyt osv.

Mon jeg ikke fik svaret på mit spørgsmål så! Også i den grad!

Mine biorytmer for dags dato siger følgende:

- Fysisk: -90
- Følelser: -14
- Intellektuelt: -94
- Spirituelt: -1
- Selvbevidsthed: -94
- Intuition: +10
- Lidenskab: -52
- Visdom: -54
- Overblik: -92
- Generelt: -66