"Pudsigt" nok har jeg postet en tråd for nogle dage siden: Ingen "Nationale Retningslinier"? Og nu kommer Sonja med denne "nyhed"?

Jeg læser og tror ikke mine egne øjne! Jeg har brugt oceaner af tid på at lede efter officielle og u-oficielle retningslinier for behandling af thyreoideasygdomme. Både i Danmark OG Norge har jeg intet fundet. Dog i Danmark findes der "resterne" af diverse forskrifter i de nu afskaffede amter.... mens i Norge kan man ikke finde selv en skygge af noget, der kunne ligne et fælles fodslag blandt lægerne, altså ikke ud over lægernes evne til at rotte sig sammen... mod en der er "anderledes-end-resten".

Alligevel anklages nu Helge Oftebro for at have overtrådt de selvsamme retningslinier, der ikke findes.... Og dette på trods af, at det var netop Oftebro, der tilbage i 2006, sammen med to andre læger, har skrevet i et svar til en debat i Tidsskr Nor Lægeforen nr. 10, 2006]: "En metode for utredning og/eller behandling som gir økt helsegevinst i forhold til eksisterende praksis bør raskest mulig kunne implementeres i offisielle retningslinjer for god praksis. Dette forutsetter selvsagt en effektiv kontinuerlig kvalitetsmessig overvåking av eksisterende praksis, med beregnede resultater for helsegevinsten ved ulike behandlingsalternativer. Innholdet i begrepet «god praksis» er dynamisk og må til enhver tid reflektere den metoden som gir best helsegevinst for pasientene."

Er det ikke ironisk, at netop denne læge, der slår på trommen for "en god lægepraksis", angribes nu for det selvsamme, andre læger så påfaldende og ustraffet - ignorerer? At være patientens læge, før man er kollegernes kollega er øjensynlig værre end at være en dårlig læge. Denne holdning hos lægestanden er ikke kun oprørende. Den er tillids-undergravende og lover kun det værste ikke alene for fremtidens patienter, men ikke mindst også for fremtidens læger. De vil blive, ganske enkelt, dummere og udygtigere af at lade kollegiale hensyn træde foran hensynet til patienterne.

Ikke fordi jeg er en ubetinget fan af netop Helge Oftebro. Men jeg er heller ikke så skeptisk, som øjensynlig den lægelige norske øvrighed er.... Jeg er bare bange for, at hvis Oftebro ikke støttes og "frikendes", at dette vil cementere den behandling af stofskiftepatienter, der i forvejen fejler så grueligt i både Norge og Danmark... idet det nok vil skræmme andre læger fra at gå imod strømmen, endsige tænke på patienterne før der tænkes på tørre tal i laboratorietests.

Jeg gruer for fremtiden. Der bliver flere og flere stofskiftesyge. De bliver yngre og yngre. Og hjælpen - den er som den altid har været efter 1960-erne = tørre blodprøver + syntetisk medicin og hvis den ikke virker = psykiatere, invaliditet samt socialt og økonomisk armod. Er det dette de norske læger så ihærdigt forsvarer... og for hvis skyld gør de det? At det ikke er for patienternes - er sikkert og vist!

I Danmark har vi ikke den slags sager. I Danmark findes ingen Ofterbro-typer blandt læger. Og snart måske heller ikke i Norge? Jeg gruer for fremtiden. Det gør jeg.

Det ligger i "sagens natur", at sygdommen gør de stofskiftesyge til den patientgruppe, der er dårligst til at kæmpe for sig selv og/eller for de få læger, der har fattet alvoren bag stofskiftesygdommens langsomme død, i levende live, gennem årene, der forvandler een til et levende vrag uden liv og uden energi til at nære sin egen sjæl.... Det bliver derfor ikke stofskiftepatienter, der vil (kan) gå i forsvar for Oftebro. Han kommer til at stå helt alene, tror jeg.... eller næsten.

"For Trygve Thue, kjent fra «Saft» og «Lollipop» gikk alt etter hvert i stå. Han ble fort sliten og klarte ikke konsentrere seg. Etter å ha lett etter svar i femten år, fant han dem hos stoffskifte-ekspert Helge Oftebro i Farsund." Læs mere i artiklen Fikk hjelp i Farsund

Det er ikke første gang, at tanker strejfer mig om, at både Per Egil Hegge og Audhild Løhre har skrevet deres bøger forgæves....