"Derfor vil jeg appellere til, at patienter bruger deres kritiske sans i læsningen af information fra nettet og ikke lader sig forføre af beskrivelser af hurtige mirakelløsninger, som sjældent holder i længden og har mulige senfølger." Det skriver overlæge Birte Nygaard i Information. Jeg kan hilse og sige, at siden jeg kom i behandling med Thyroid-tabletter, jeg første gang læste om på Internettet, min "placebo" har nu holdt sig i 11 af de 41 år jeg havde lavt stofskifte, og i de 11 år har jeg været hos en læge 5 gange i alt.

For to år siden var jeg kommet til skade med mit ben og skulle måske opereres på Rigshospitalet. Alle mærkelige blodprøver var taget, blodtryk osv. og når alle svar kom tilbage, var kirurgen bare SÅÅÅ overrasket fordi mit helbred var "excellent" ikke bare i forhold til min alder (74 år) men også i det hele taget. Han har aldrig set en patient i den alder med så højt T3. Jeg spurgte om det var for højt, men nej, det var ikke for højt i forhold til normalområdet, men højere end hos andre ældre patienter, han har opereret før. Efter operationen kom han tilbage bare for at sige at så "gode knogler" har han ikke før set hos en kvinde i min alder, og tilføjede vittigt om ham måtte få adressen på den "ungdommens kilde" jeg får mit drikkevand fra. Da jeg svarede at jeg har lavt stofskifte og er i behandling med Thyroid, med fingeren for munden, sagde han "good for you, men det siger vi ikke til nogen."

Til Birte Nygaard: hvis "senfølger" er en bedring som min, og hvis det er placebo som virker, lad mig endelig blive ved med at læse information på nettet, og lad mig endelig blive ved med at lade mig forføre af beskrivelser af hurtige mirakelløsninger. Min bedring startede allerede ugen efter jeg fik mine Thyroid-tabletter, og bedringen fortsatte med at stige i de mellemliggende 11 år. Det løber mig koldt ned ad ryggen ved tanken om hvad ville ske med mit liv hvis jeg var Birte Nygaards patient.