Sorry, at du - nok en gang - må igennem en forværring.... Der er mange kapitler i bogen "Recovering with T3", men jeg savner et kapitel med overskriften When The Circadian T3 Method does not work.

Personligt stiller jeg mig altid tvivlende til alle former for "absolutte" behandlingsprotokoler, når alle kroppens funktioner bygger i virkeligheden på individuelle biokemiske variationer. Selv om vi alle skal trække vejret for at overleve, nyttiggøres ilten forskelligt, afhængig af den pågældende kroppens tilstand, så hvor de fleste kan nøjes blot med at ind- og udånde den atmosfæriske luft, må andre ty til et ilt-apparat... Tager man ilt-apparatet fra dem - dør de af kvælning, selv om der er masser af luft til rådighed, hvor de er.... Jeg fandt en artikel om skyggesider af T3-alone-protokol, skrevet af en person, der blev endda mere syg af at følge den...

Sitat Opprinnelig skrevet av Vigdis Vis post
Jeg måtte avbryte ren T3 forsøket, jeg ble dårlig. Det er nok ikke noe for meg, det er ikke der mitt problem ligger. Skriver mer i morgen antar jeg, mer utførlig. Jeg tror nok at jeg skal legge T3 til Thyroid, T3 er lav.

Citat: Findes der, i virkeligheden, mennesker der har opnået en bedring med T3 alone? Nogle sværger, at behandlingen med T3 alone, gav dem deres liv tilbage, fordi behandlingen med T4, herunder behandling med Thyroid simpelthen ikke virkede. Og så er der folk som mig, der gik "hjernedød" på kun lidt forhøjede doser af T3, og mange mænd, der endte med seksuelle problemer, fordi de høje T3 niveauer har påvirket deres testosteron og østradiol (det må også kunne gælde for kvinder, bare med østradiol først og testosteron sidst/red.).

Måske har de mennesker, som kan tåle store doser af T3 enten:

1) ikke hypothyreose men "nonthyroidal sygdom", hvor sygdommens oprindelse findes i en stigning i D3-enzymet, hvilket resulterer i høje rT3 niveauer og dermed inaktivering af T3,

eller....

2) de har hypothyreose, men er genetisk forskellige i forhold til de deiodinase-enzymer, der resulterer i drastiske, individuelle forskelle i T4 til T3 omdannelsen hos forskellige personer.

Det ligger ikke så fjernt fra de genetiske variationer, der blev omtalt ovenfor (tidligere i artiklen - se kilde/red.). Som i eksemplet med lactose-intolerance, de fleste er bekendt med - kan man drikke oceaner af mælk uden de mindste problemer, hvis man danner lactase-enzymet. Derimod, mangler lactase-enzymet, vil selv en lille mængde af mælk forårsage alvorlige, allergiske fordøjelsesproblemer. Måske de mennesker, der tåler ekstremt høje doser af T3, mangler enzymet D1 eller D2, som er de deiodinase enzymer, der omdanner T4 til T3, både i plasma, og på celleniveau - herunder i de perifere væv? Hvis man ikke mangler D1 og/eller D2 enzymerl, kan behandlingen med T3 alone, hurtigt blive en overdose hos dem, der følger T3-alone-protokol.

For at imødekomme de individuelle, genetiske forskelle i deiodinase-enzymer, bør behandlings-doseringen befinde sig et sted mellem 100% T4 og 100% T3, dvs. rette kombination af T4/T3 i koncentrationer skræddersyet til hver enkelt patients biokemi. Desværre er tålmodigheden afgørende for at finde den optimale dosering, fordi vejen dertil fører gennem en række af fejl-forsøg, og justeringer må kun foretages hver 6. uge.

(Kilde: Reverse T3: Side Effects of T3-only (or why you need T4 too))