Hej igen Sharon

Jeg kender godt det med at skimme bøger og fordybe mig i enkelte afsnit

Det her lyder rigtigt i mine ører...
Jeg overvejer at bestille tid til en konsultation hos Eva Lydeking - for at få hendes vinkel og sparring på min behandlingsplan. Vil dog lige overveje, om det kan blive for forvirrende oveni min tur til Belgien - og det handler jo primært om, om jeg er i stand til at sortere og vurdere alle de relevante indspark, jeg får - og ikke mister mig selv i det.
... men jeg har også selv overvejet det flere gange.

Bruce Kyle linker jeg i denne sammenhæng først og fremmest til, fordi jeg synes, det han skriver om mave-/tarmfunktion er godt og nyttigt.

Jeg kommer i kontakt med, hvor mange ting jeg selv skal overskue på én gang, og bliver helt træt indeni, når jeg læser om en hardcore candida-diæt.
Jeg tænker, at vi sommetider har brug for den hammer, der er en del af den omfattende holistiske værktøjskasse. I det tilfælde Diflucan, fordi det er næsten umuligt at komme en systemisk infektion til livs uden.
Det kan man jo så bruge sammen med urter, og man skal selvfølgelig udelukke sukker, som er svampens vigtigste nærring, og så vidt som overhovedet muligt sørge for at spise på en måde, der er godt for en, samtidig med at man tilføjer enzymer, hvis man kan tåle det, samt en høj dosis probiotika af god kvalitet. Desuden skal slimhinden jo repareres - en "hullet tarm" tænker jeg, er den helt store synder i forhold til både din og min reaktion på diverse fødevarer.

Jeg er så vred over, at også vores sociale system bidrager til at gøre os mere syge - og hvor er det godt, at dine sygedagpenge er blevet forlænget indtil videre!

Det var en vigtig læring for mig med de tilskud. Men jeg skal nok komme ovenpå igen, og også jeg bliver jo påvirket af, at mange mennesker stiller spørgsmålstegn ved, om det nu også er nødvendigt eller måske ligefrem skadeligt for mig at tage så mange tilskud - men nu står jeg solidt på mine ben.

Min krop har talt! Uanset "normale blodprøver" så slæber jeg rundt på infektioner, der gør mig syg, og jeg har fået det vigtige behandlingsmål, at min temperatur skal ned på max. 37,1 grader, og måske skal den endda under det

Kram til dig!