Sitat Opprinnelig skrevet av Artistic Vis post
S-tras ligger på 4.3
S-ths ligger på 0.02
S-Tyroksin 203

Hva tenker dere om tallene?
TRAS er pænt højt. Det er ikke til at komme uden om. Og den er af typen "stimulerende". Det kan man se ud fra det Total T4 på 203. Der er ikke tvivl om, at du har Graves og med det høje TRAS er chancerne for at den går væk af sig selv, ikke store.
Sitat Opprinnelig skrevet av Artistic Vis post
Igår var jeg hos spesialist igjen og fordi vi har så sterke barneønsker, ga hun med to altvernativer for å behandle graves:

1: Ta Neo-mercanzole i ca 18 måneder og vente med prøvingen til det er over

2: Radioaktiv jod og kunne prøve etter 6 måneder
Jeg ville helst "tage" Neo-Mercazole, da her har man mulighed for at trappe ud af behandlingen såfremt man opnår normalt stofskifte OG det fastholdes på det niveau over lidt tid... Behandlingsprotokollen siger "18 måneder", men hvis lægen holder for fast på denne varighed af behandling, kan stofskiftet tippe permanent over i lavt stofskifte og så kan det blive lige så svært at blive gravid.

Samme mulighed for at overvåge stofskiftet under behandlingen har man ikke med radioaktivt jod, fordi det er ikke til at forudse OM stofskiftet kan blive så lavt, at man får lavt stofskifte i stedet for det høje. Med lavt stofskifte kan det blive lige så svært at blive gravid, endsige fastholde graviditet, som ved højt. Foruden alle de øvrige lavt-stofskifte-plager, som de fleste patienter der kommer "fra" højt stofskifte ikke kan forestille sig.

Hvis du vælger Neo-Mercazole er det VIGTIGT at du forlanger af lægen en forklaring på, hvilken type af NM-behandling lægen har i sinde at gennemføre. Der findes to "modeller" for behandling af hyperthyreose: ”titrerings regime” og ”block replace”.

”Titrerings regime” går ud på lavest mulig antithyroid dosis, som kan holde patientens stofskifte normalt. Ved denne behandling opnås færre bivirkninger, men den kræver muligvis tættere kontrol.

”Block replace” startes med højdosis antithyroid medicin, og når stofskiftet er stabiliseret tillægges Levaxin. Med denne model regner lægerne med, at det er lettere at holde stofskiftet stabilt, idet egenproduktionen sættes helt ud af spil (= lavt stofskifte).

Det med at stofskiftet skulle være lettere at regulere når egenproduktionen sættes helt ud af spil savner altså at blive bekræftet i klinik, men bygger udelukkende på målinger af TSH, der må ikke være "alt for lavt".

Det skrev jeg til Maria1 i tråden Ny med Graves.

I virkeligheden (hvis det bliver "block replace" for dig) bør du være mest opmærksom på FT3 og FT3, fordi for højt TSH gør det sværere at blive gravid (eller fastholde graviditet), mens FT4 og FT3 i øverste del af ref.område virker fremmende på graviditet (hos stofskiftesyge).

Hvis man har ekstremt lavt TSH, men FT4 og FT3 indenfor ref.omr. har man IKKE højt stofskifte. Men, desværre - for de fleste læger er lavt TSH ensbetydende med hyperthyreose uanset at patienten ellers drukner i symptomer på lavt stofskifte. Vær obs på det.

Du bliver nødt til at lære en masse selv, lære at stole på din egen dømmekraft og lære ikke at stole blindt på lægerne. På dette forum findes mange kvinder, der har aborteret op til 9 gange takket være deres lægers TSH-blindetro (på bekostning af FT3 og FT4). Nogle har helt opgivet at få børn. Du bliver derfor nødt til, selv at uddanne dig i sygdommen for din egen, og det fremtidige barns skyld.

Krydser fingre og lykke til.