Sitat Opprinnelig skrevet av Artistic Vis post
Jeg la om kostholdet i fjor sommer (lavkarbo) og har siden den tid gått ned sakte 10 kilo. Jeg føler meg helt fantastisk, men legene mener at jeg har fått hjelp til vektnedgangen. Kan hende det, men jeg har ikke hatt økt apetitt og samtidig gått ned, jeg har jobbet for dette føler jeg!
Hvis du før omlægningen til lavkarbo havde "lavere" stofskifte, kan omlægningen alene stimulere stofskiftet til "et løft". Det kan derfor føles kraftigere at man overhovedet har puls og kan mærke hjertet slå, hvor man før var vant til ikke at mærke det. Normalt vil det tage nogen tid, før man har vænnet sig til sit "nye" stofskifte og fornemmelsen af puls og hjerteslag kan gradvis blive svagere, til den forsvinder helt.

Sagen er, at hvad der er forhøjet stofskifte for nogen, er det normalt for andre og her har kostholdet en hel del at sige. Hvis din læge sammenligner dine stofskifteprøver fra før og nu - uden at tage kostholdsændringen i betragtning (eller er helt uvidende herom), kan det ske at du får en hyperthyreose-diagnose, uden at have hyperthyreose. Det er her at du må finde vej til at sikre dig mod en fejldiagnose, for ikke at komme ud for en behandling, som kan gøre dit (evt. for dig) normalt stofskifte til lavt stofskifte.

Dette er så teori, men hvad er virkeligheden kan man ikke tage stilling til, før der er resultater af dine blodprøver at se på. Når du er tilbage fra ferie (go' ferie forresten), gør dig selv en stor tjeneste og forlang udskrifter af dine blodprøver hvor stofskiftet var målt første gang og frem til i dag. Det er vigtigt at kunne danne sig indtryk af, hvad er foregået med dig i al den tid, dit stofskifte var "under opsyn".

Prøverne der gerne skulle tages forud for en hyperthyreose-diagnose er TSH, FT4, FT3, TRAS og gerne også anti-TPO idet i den indledende fase af Hashimoto's (autoimmunt, resulterende i lavt stofskifte) kan der ske en akut, massiv frigivelse af thyreoidea-hormoner fra kirtlen til blodet, hvilket kan forveksles med hyperthyreose, og i så fald vil behandling med thyreostatica eller radiojod kun forværre problemet. Röntgen af kirtlen kan påvise lett forstørret og aktiv også ved Hashimoto's, så det er vigtigt at eliminere inden de store kanoner køres frem mod hyperthyreose.

Også snakken om en ny graviditet er lidt besværlig, uden kendskab til dine prøve-tal, tillige med alle dine øvrige spørgsmål, så jeg håber at du vil skaffe udskrifterne fra lægen, hvilket forøvrigt er din ret - bare så du ikke tror at du er krævende eller urimelig. Det er din ret, fordi dine prøveresultater er din ejendom.

Tag ingen beslutninger og lad ingen presse dig til noget, før du selv er 100% overbevist om at din diagnose er korrekt. Lykke til.