Stevia vs sukker

[Stina]

Var det ikke Stevia det het - dette naturlige søtningsstoffet som de hadde fått forbud mot å snakke om, eller noe slikt?

Og vet noen om man kan få kjøpt det i pulverform? Eller finnes det bare i frø og du må dyrke det selv? Klarer ikke å holde liv i noen planter jeg, herre min hatt, så vidt jeg klarer å holde liv i meg selv. :P

[Lissa]

tror det skal være mulig å få det på helsekost, eller?
ellers finnes det sikkert noen md overproduksjon hjemme...
de plantee er ikke de letteste... min står nå under plantelys i kjelleren

[kris]

Du får kjøpt det ferdig i pulverform.

http://www.ealia.no/Oasen/viewtopic.php?t=189

http://www.probiotika.no/

http://www.stevia.no/default.asp

[lailabye]

Stevia? er det et bra søtningsstoff for oss? har aldri hørt om deg jeg. kan man dyrke det selv????

[baremei]

Pulver og blader fås også i helsekostbutikkene ved Svinesund, jeg trodde det var blitt forbudt her hjemme?

Frø kan fås veeeldig billig fra Sverige, hos www.impecta.se. Men er du glad i å dyrke frem planter fra frø må du passe deg - utvalget er digert!

[Lissa]

Stevia? er det et bra søtningsstoff for oss? har aldri hørt om deg jeg. kan man dyrke det selv????

ja du kan dyrke det selv. sett planta ut om sommeren, og ha den inne om vinteren.
bladene smaker utrolig konsentrert sukker. men ikke kunstig slik som suketter gjør.

[Stina]

kris

Du får kjøpt det ferdig i pulverform.

Fantastisk, kris, det må jeg se om jeg kan få en ordning på, med tid og stunder (her går alt i laaaaaaaaaaaaaaaangsomt tempo) ;)

baremei - orker ikke å stelle med planter, ei heller reise til Svinesund. Har ikke hørt at det er forbudt, men at det er forbudt å markedsføre produktet - det er det jeg har hørt. Men takk for tips. Kanskje fingrene blir grønnere med tiden?

[Stina]

Er det noen som vet hva 1 dl sukker tilsvarer i knuste, tørkede blader av Stevia? Altså hvor mange dl eller spiseskjeer f.eks? I søtningsmengde mener jeg, ikke volum. Hvor mye stevia skal til for å erstatte 1 dl sukker?

Håper noen kan hjelpe meg.

[Anisa]

Håper noen kan hjelpe meg.

Sød Stevia
- et naturligt sødemiddel uden kalorier, egnet til diabetikere

Brugen af naturlige sødemidler har altid været et emne, der har interesseret læger, ernæringsforskere, naturbehandlere, og de er også i dag genstand for undersøgelser og forskning. Opmærksomheden har i nogen tid været rettet mod en interessant plante, hjemmehørende i Sydamerika og opført i Brasiliens og Paraguays traditionelle farmakopeer. Vi tænker her på Sød Stevia.

Benævnelser
Plantens latinske navn: Stevia rebaudiana Bertoni.
Synonymer: Stevia rebaudiana Bertoni - Hamsley; caà-heé (eller cahee) på. Bertoni Moises er navnet på den uruguayanske botaniker, der som den første i 1905 beskrev og klassificerede planten. I 1906 beskrev botanikeren Hamsley på ny planten og bekræftede Bertonis klassifikation. Af denne grund refererer forskellige forfattere til samme ved at angive den som Stevia rebaudiana Bertoni - Hamsley. Betegnelsen "rebaudiana" er blevet tilføjet til ære for den paraguayske kemiker Ovidio Rebaudi, som man skylder de første undersøgelser af plantens kemiske sammensætning.

Folkelige betegnelser: sukkerurt (azucà-caà); honningurt (ei-rà caà); sødeurt (guarani). Disse navne fremhæver godt plantens mest karakteristiske egenskab: dens intense søde smag (stængel, grene og - frem for alt - blade).

Botaniske familie: Asteraceae (ex - Compositeae).

Botanisk beskrivelse af planten
Lille etårig busk (spirer, og sætter frugt inden for et år). Med tiden danner den mange skud og kan i vild tilstand nå en højde på 80 cm. I de dyrkede arter er den ca. 50 cm. høj og sætter små hvide blomster i toppen. Blomstringsperioden er mindre end 13-14 timer, derfor betegnes den som en "kort dagsplante". Bladene er små, lancetformede, med en meget kort bladstilk, modstillede, undertiden vekslende. Frugterne er små, kantede og kirtelformede, stænglen er tynd, oprejst, let behåret ved spidsen med tendens til at bøje sig, roden er flerårig, fiberagtig og trådformet.

Voksested - dyrkning - forplantning
Vokser i vildt i Paraguay og i de tilstødende brasilianske områder (Mato Grosso do Sud). Den dyrkes i Brasilien i provinserne Santa Caterina, São Paulo, Parana og Goias. Den dyrkes også under anvendelse af intensive dyrkningsmetoder i Japan og Sydkorea. I Japan i egnene omkring Okinawa og Hokkaido er man oppe på at høste bladene to gange årlig.

Planten kan tilpasses enhver type jordbund, men ved intensiv dyrkning er det vigtigt med en jord med en pH-værdi på 6-7 (dvs. neutral eller næsten neutral) og ret vandgennemtrængelig. Den ideale situation for dyrkning af Stevia er et dyrket jordstykke, der ligger i bæltet mellem den 20. og den 22. breddegrad og en konstant gennemsnitstemperatur på 26 grader C. Som vi skal se, er bladene den del af planeten, der indeholder den største procentdel af det sødende stof. Af denne grund dyrkes den på en sådan måde, at den ikke blomster, hvorved der fås et større udbytte i bladene. Som følge heraf er det fordelagtigt at dyrke Stevia på steder, hvor dagens længde er over 14 timer (idet planten, som allerede nævnt, er en "kortdagsplante", dvs. med en blomstringstid på under 13-14 timer), eller man øger ad kunstig vej belysningsperioden i plantagerne. Den mest egnede gødning er organisk gødning, og jo lettere jorden er, desto hurtigere udvikler planten sig.

Udplantning og dyrkning af planten lykkes godt med stiklinger eller ved deling af stubben eller ved at omplante over 10 cm lange skud fra den underste del af planten. Forplantning med frø er mere vanskelig, fordi hovedparten af frøene er sterile. De ufrugtbare eller sterile frø er lyse; de frugtbare er mørke: disse har for at spire brug for meget lys. Hvis de opbevares indelukket under glas, bevarer de deres spiredygtighed i ca. 8 måneder.

Den anvendte del, bladene, høstes lige før blomstringen.

Kemisk sammensætning
De aktive stoffer, man hidtil har fundet i stænglen og især i bladene er:
a) en aromatisk harpiks
b) en bitter substans, der anvendes i læskedrikindustrien på grund af den karakteristiske og behagelige smag,
c) en sødende substans - der er det mest betydningsfulde aspekt af planten, kaldet steviosid.

Steviosid
Steviosid er til stede med gennemsnitlig 4% 1 stængelen og i de blomstrende kviste og med en væsentlig højere gennemsnitlig procentandel i bladene, nemlig 6%. Det blev fastslået i 1900 af den uruguayske kemiker Ovidio Rebaudi, der dog ikke var i stand til at isolere stoffet i helt ren form. Det lykkedes 30 år senere for et forskerhold af franske kemikere ved Videnskabernes Akademi i Paris (Bridel, La-Vielle og Pamoret).

Steviosid udvundet af Stevia rebaudiana præsenterer sig som prismeformede krystaller, silkeagtige og langagtige. For det blotte øje synes det at være et meget fint, let og hvidligt pulver, lugtfrit og med en intensiv sød smag, hvis det bruges i meget små mængder, og med tendens til det bitre, hvis man sætter mængden i vejret. Det er opløseligt i vand, i ætylalkohol, i metylalkohol og acetone. Det opløses ikke i æter. Det kan opbevares i luften uden at undergå ændringer, selv om det er let fugtighedsoptagende, med ubetydelige variationer i vægten til følge. Fra et kemisk synspunkt er det et glukysid, dets molekyle er med andre ord opbygget af en del sukkerstof og af en del, der ikke er sukkerstof, kaldet aglycon, bundet af en beta-glykosodisk forbindelse. Specifikt konstateres det, at Steviosid-molekylet gennem syre-hydrolyse og kogning (dvs. vandets virkning i sur og varm tilstand) deler sig i et Steviol-molekyle (eller aglycon, uden den søde smag, der er specifik for Steviosid) og i tre druesukker-molekyler: steviosid = 1 steviolmolekyle + 3 druesukkermolekyler.

Steviosids sødende egenskab
Steviosid har en sødekraft, der er 300 gange større end almindeligt sukker (saccarose), og er som sagt vandopløseligt. Mens almindeligt sukker optaget i organismen producerer ca. 4,1 kalorier pr. gram, så er steviosid, der ikke indgår i organismens stofskifte, absolut uden kalorier (dvs. det producerer ikke kalorier).

For præcisionens skyld skal nævnes, at mens en theskefuld saccarose (almindeligt sukker) producerer ca. 20 kalorier, så producerer en teskefuld steviosid 0,015 kalorier. Heraf kan man forstå, hvorledes bladene af Stevia rebaudiana, indeholdende steviosid i signifikante mængder, kan udgøre en naturlig erstatning for syntetiske sødemidler, der i dag bandlyses eller betragtes med skepsis på grund af deres toksiske virkning, og som i vid udstrækning anvendes i madvarer til overvægtige og diabetikere.

Farmakologiske egenskaber og terapeutiske indikationer for bladene af sød Stevia:

Den sødende og kaloriefri virkning
Denne skyldes, som allerede nævnt, tilstedeværelsen af det aktive stof benævnt Steviosid. I århundrede brugt af Guarani-indianerne (øjensynlig også i tiden før Columbus opdagelse af Amerika) til sødning af bitre drikke beskrives sød Stevia således af botanikeren Bertoni i 1899: "Denne plantes sødende kraft er i sandhed utrolig! Et bladstykke på nogle få centimeter er nok til at holde munden sød i en time. Et lille stykke af et blad er tilstrækkelig til at søde en kop the."

Sød Stevia er med andre ord egnet som naturligt sødestof i the, urtetheer, usødet saft (ikke godt til kaffe) osv., og som et hjælpemiddel i slankeprogrammer. Her gælder den regel, at den bedste slankekost er en korrekt ernæring baseret på naturligt gæret fuldkornsbrød, fuldkornsprodukter, biologisk dyrkede bælgfrugter og grønsager, gærede produkter som miso, tamari, yogurt, kefir, gæret mysli, spirede korn, bælgfrugt osv. og udelukkelse af raffineret mel, en drastisk reduktion af kød osv.

Virkning på maven
Denne føres tilbage til de aromatiske bitterstoffer, der fremmer produktionen af mavesafterne og dermed fordøjelsen. Sød Stevia er derfor også egnet til dem, der lider af fordøjelsesvanskeligheder.

Virkning på for højt blodtryk
Også her er det steviosiden, der er virksom. Undersøgelser gennemført af Humboldt på Universitetet i São Paulo har vist, at steviosid fremkalder en sænkning af blodtrykket i arterierne direkte sammenhængende med mængden af den ordinerede dosis. Planten kan følgelig anvendes af patienter med for højt blodtryk. Den blodtrykssænkende virkning afhænger sandsynligvis af virkningen på de perifere blodkar.

Hjertestyrkende virkning
De undersøgelser, der hidtil er blevet foretaget af Pavan og Turrin fra Universitetet i São Paulo, hvis resultater offentliggjortes i 1980, har vist, at steviosid øger hjertemusklens kraft og virker normaliserende på hjertefrekvensen.

Antidiabetisk virkning
I dette tilfælde skyldes virkningen ikke steviosid, men en anden eller andre substanser, der endnu ikke kendes. Alligevel er den antidiabetiske virkning veldokumenteret på klinisk plan.

Allerede i 1927 fremførte M. Bertoni i et arbejde offentliggjort i Paraguay sine iagttagelser om forbedringen af symptomerne hos diabetikere, som behandledes med theudtræk af bladene af sød Stevia.

Nyere undersøgelser, gennemført i 1967 (G.A. Schmeling) og i 1971 (Oviedo, Fronciani, Moreno og Mass) har vist, at det vandholdige udtræk, theudtrækket og dekoktet (afkoget) af bladene på mennesker og forsøgsdyr (kaniner) medfører en sænkning af glukosemængden i blodet på 35-36%.

Blodsukker-sænkningen indtræder efter et tidsrum, der varierer mellem 1 og 7 timer. Sød Stevia synes endelig ikke at påvirke glycæmia-niveauet i sunde dyr.

Stimulerende virkning
Sød Stevia giver en følelse af almindeligt velvære; er derfor egnet ved svækkelsestilstande.

Atoksisk virkning
Dyreeksperimenter og frem for alt den omfattende brug af Sød Steva, gjort gennem århundreder af indbyggerne i Paraguay, har demonstreret, at sød Stevia er en fuldstændig atoksisk (ugiftig) plante uden negative bivirkninger.

Forhandles i 50 g pakninger.

Referencer:
Gallino Martelli: "Stevia : Asteracea dolcificante d’attualitÃ*". Relazione presentata al 1° Convegno S.I. F., Firenze, maj 1982.
Ornella Castellano Bonfico: "Finalmente una notizia dolce che anche i diabetici potranno assaporare", Erboristeria Domani, N° 4, april 1981.
"Current Status of Sugar Substitutes", Cosmetics and Perfumery 1978. Norman R. Farnsworth, Chicago.
O. Miguel: "Estudios sobre el stevioside. Trib, Univ. XVII: 34, 37, 1953.
C. A. Oviedo, C. Fronciani, R. Moreno & L.C Maas: "Accion hipoglicemiante de la Stevia rebaudiana Bertoni". Excerpta Medica Seventh Congress of the International diabetes (209): 93, 1971.
Gila do Amral don Schmeling - CaÃ* - heé: "Edulcorante natural nao calorico (Stevia rebaudiana Bertoni) ". Separata Boletim do Sanatorio São Lucas - Volume XXIX - Novembro de 1967 N° 5.

Link til kilden: Helsenyt.com

Forhandles i 50 g pakninger.

Hmm... citeret fra webwitch: " Skønt man har brugt Stevia i 1500 år, er der aldrig påvist skadelige virkninger. Alligevel har EU foreløbigt forbudt salget i EU under henvisning til, at det først skal bevises, at Stevia ikke er skadeligt for mennesker. Du kan godt købe det i helsekost forretninger (i Danmark kun som pulver), der står på bøtten en opskrift på en ansigtsmaske ! ignorer det og brug urten til det den er bedst til, nemlig som sødemiddel." Læs HER mere om stevia og andre alternativer til sukker...

"SØDEMIDDEL: Mit første råd er at begrænse sødemiddel så meget som muligt. For nogle mennesker skal sødemidler sinke vægttabet, så sker det, så skær sødemidler helt væk i et par uger. Skal man bruge sødemiddel er det bedste STEVIA, det kan købes i helsekostbutikker og er det eneste 100% naturlige sødemiddel på markedet. Det har en giftig-grøn farve og på dåsen står der, at det ikke må indtages i Danmark, men gør det bare. Alle andre lande har tilladt STEVIA, og hvorfor skulle de ikke? STEVIA søder mange gange mere end sukker, derfor er anvendelsesmængderne for STEVIA;
2 tsk. sukker eller alm. sødemiddel svarer til 1/4 tsk. STEVIA.
2½ dl. sukker eller alm. sødemiddel svarer til 2,5 tsk. STEVIA.
I amerikanske opskrifter bruges der et sødemiddel ved navn "Splenda", så skal man oversætte sådan en, svarer en pakke "Splenda" til 1/4 tsk. STEVIA." ...citeret fra...

[Stina]

Mange takk, Anisa ;)

Jo, fant også litt i går om det. Har skummet litt gjennom ditt innlegg, og noe av det samme stod der jeg leste. Likevel sikkert ting jeg ikke har lest..

Men det er slik at jeg har fått tak i en liten pose med tørkede blader til 50 kroner! Veldig dyrt, men å kjøpe pulver o.a. andre steder er jo enda dyrere. Så jeg hadde litt lyst til forsøke å bruke det jeg hadde til noe, fant f.eks. en liten oppskrift på ei lita nøttekake.

Jeg fant da ut at jeg kunne gjøre følgende:

Alternativt kan bladene trekke i kokende vann i ti minutter før de siles fra, og vannet kan så brukes som et søtningsmiddel.

http://www.rolv.no/urtemedisin/artikler ... b/art1.htm

Men jeg vet likevel ikke hvor mye blader jeg skal bruke til hvor mye vann, eller hvor mye av dette vannet jeg etterpå skal erstatte med f.eks. 1 dl sukker.