Glemte sange

[Anisa]

Jeg trænger virkelig til at tænke på noget andet et stykke tid...

Som tingene udvikler sig for tiden - i denne vores hypo-verden, syge mennesker fyldt med angst, frygt for fremtiden, målløshed i hypo-samfundet i Danmark, og i Norge - hører jeg om hver eneste dag... lægestandens og lægestanden-styrede offentlige sundhedsmyndigheder... lægestandens aktuelle klapjagt på syge stofskiftepatienter, og klapjagt på de få læger som bryder sig om os.

Det har jeg SÅ ondt af, ondt helt ind i benmarven, og trænger virkelig til at samle kræfter før jeg igen kan fokusere på min og andres hypo-verden igen. Om det bliver en pause weekenden over, eller hele ugen, ved jeg ikke. Det vil vise sig efterhånden som jeg bruger tiden på at tænke på noget helt andet, som bliver...

....sangere og sange jeg ellers begyndte at glemme efter Woodstock, og som i dag er ukendte for de fleste, tror jeg. Det ville undre mig meget, hvis nogen af dem som er født efter 1970 kender til de gamle sange.

Jeg selv er ellers til alt mellem Led Zeppelin og Kitaro, Vangelis og Jarre.... At tænke på den "romantiske" græske sanger Demis Roussos synes at være udelukket fra dette, så helt anderledes selskab, men hver sin musik, i hver sin tid, fortjener hver sin respekt - blev tanken da jeg hørte at han døde d. 25. januar i år....

Første gang jeg hørte om, og lyttede til Demis Roussos var sidst i 1960-erne, da han var med i Aphrodite's Child, et progressivt rock-band, med Vangelis på tangenterne. Der er intet "hansi-hinterseer-for-ældre-damer-agtigt" (med alt respekt for både Hansi og ældre damer) over Demis Roussos, uanset det ellers tydelige, romantiske spor i hans senere repertoire.

.... og så begyndte flere af de gamle navne dukke op igen, et efter et.... som Salvatore Adamo... Er der mon nogen i Skandinavien, som endnu ved hvem var Salvatore Adamo? Det er, i hvert fald hans sange, særlig sangen om sne (Tombe la neige), der har udløst store beslutninger, da jeg var 15 år.

Tombe la neige - The snow is falling

Der er mange flere sangere og deres sange, jeg har lyttet til da jeg var teenager og ung, og som jeg vil igen lytte til den kommende uge... indtil jeg har samlet ny energi til at magte konfronteres med Det Skandinaviske Hypothyreose Helvede igen.

Opdateres... vi "ses"

[smgj]

Jeg er Jethro Tull-fan, jeg. Og Metallica. Metallica (mest) for de rasende dagene, JT for... alt.

Også må jeg bare dele at spinetten i "Aphrodithe's child" får meg til å tenke på denne
https://www.youtube.com/watch?v=jtstIaOWPTY

[Bettie B.]

Ta deg en god pause, Anisa, og gjør noe hyggelig for deg selv! Klem til deg

[seshat]

Vi trenger alle pauser av og til. Det er imponerende hvor få du ser ut til å ha trengt. Klem

[Anisa]

Jeg er Jethro Tull-fan, jeg. Og Metallica. Metallica (mest) for de rasende dagene, JT for... alt.

Det kan jeg godt forstå... selv kom jeg aldrig over albumet Stand Up. Hvad metal angår, er jeg ikke så avanceret. Hænger fortsat fast i Royal Hunt, selv om de har kostet mig flere fartbøder....

Også må jeg bare dele at spinetten i "Aphrodithe's child" får meg til å tenke på denne
https://www.youtube.com/watch?v=jtstIaOWPTY

Ja, det var en film baseret på brødrene Grimms eventyret om ulven og de syv små gedekid, jeg læste om og forgæves ventede på at den blev vist i Danmark, så vi kunne hygge os ned at se den sammen, min søn jeg. Minsandten om den ikke kan ses i fuld længde (1:22:17) på YouTube, endda med norske undertekster. Jeg vil lokke min lille dreng på 39 år til at se den på smart-tv i aften. Hellere sent end aldrig. Tak.

Ta deg en god pause, Anisa, og gjør noe hyggelig for deg selv! Klem til deg

Tak Bettie og seshat Det virker.

I dag bliver det Ella Fitzgerald's gamle indspilninger fra 1950-erne. Jeg var ikke mere end 5-6 år da jeg hørte Cole Porter's klassiker I love Paris sunget af hende, og da jeg nogle år senere hørte nogen sige "at synge er at leve", kunne jeg sagtens forstå følelsen. Sikken stemme....

Ellers er Google's veje uransagelige... Mens jeg fredeligt leder efter flere Ella Fitzgerald's sange, kommer jeg lige pludselig forbi en sang fra 1987 Ella, Elle L'a der er et tribut til hende, sunget af anden sanger jeg husker fra gamle dage - France Gall.

I 1962 var jeg 10 år, mens France Gall var 15 og allerede debuterede med sine første indspilninger, i studiet hos sin far, der også skrev sange for andre kunstnere, bl.a. for Edith Piaf og Charles Aznavour... så det bliver deres sange jeg vil lytte til i morgen.

Rigtig god weekend

[smgj]

Det kan jeg godt forstå... selv kom jeg aldrig over albumet Stand Up. Hvad metal angår, er jeg ikke så avanceret. Hænger fortsat fast i Royal Hunt, selv om de har kostet mig flere fartbøder....

Rigtig god weekend

Hah - Royal Hunt er mye mer utilgjengelig for meg enn Enter Sandman (sinnamusikk) og så har du spennet over til melodiske ballader som Nothing else matters eller annet av det mer symfoniske Metallica. Metallica er vel mest "metal" i navnet...

Åh... Stand Up er et album jeg nesten ikke har hørt... selv om den du poster er så vakker at jeg får gåsehud over det hele, så er en god del på de tidlige albumene så eksperimentelt at jeg sliter. (Men den der... )

En av mine store favoritter er Skating away on the thin ice of a new day: https://www.youtube.com/watch?v=2Z2RzVhw4rE veldig mye på grunn av teksten:

Meanwhile back in the year One --- when you belonged to no-one ---
you didn't stand a chance son, if your pants were undone.
`Cause you were bred for humanity and sold to society ---
one day you'll wake up in the Present Day ---
a million generations removed from expectations
of being who you really want to be.

Skating away ---
skating away ---
skating away on the thin ice of the New Day.

So as you push off from the shore,
won't you turn your head once more --- and make your peace with everyone?
For those who choose to stay,
will live just one more day ---
to do the things they should have done.
And as you cross the wilderness, spinning in your emptiness:
you feel you have to pray.
Looking for a sign
that the Universal Mind has written you into the Passion Play.

Skating away on the thin ice of the New Day.

And as you cross the circle line, the ice-wall creaks behind ---
you're a rabbit on the run.
And the silver splinters fly in the corner of your eye ---
shining in the setting sun.
Well, do you ever get the feeling that the story's
too damn real and in the present tense?
Or that everybody's on the stage, and it seems like
you're the only person sitting in the audience?

Skating away on the thin ice of the New Day.

Teksten har egentlig utspring i den tids klimafrykt, hvor man trodde at CO2 ville føre til global nedkjøling. Men for meg har den alltid symbolisert morgendagens usikkerhet - og at man likevel må skyve ut fra stranden. Og at "verden" (jeg er agnostiker med hang til ateisme) av og til ser ut til å ha en bisarr/sadistisk form for humor.

[Sylvia]

Anisa

Jeg har det på samme måde....

Ham her er ikke glemt, men en af mine favoritter fra 1977 -

Men der er også hende her, og hun er måske nok glemt. Hun var fantastisk til kærestesorger, da jeg var ung (i går, hvis nogen skulle være i tvivl ) -

Tina