smerter i magen

[janis]

Jeg lurer på om det er flere som er plaget med smerter øverst i magen, innenfor nederste ribbein på venstre side,ca der magesekken er?
Lurer på om det har noe med stoffskifte å gjøre, har vært plaget med det i 10-15 år, men smertene har blitt intense etter at jeg begynte på levaxin. Det er intense smerter som kommer akkurat som om jeg holder på å revne innvendig, så går det over, men har konstant ubehag akkurat som en murkloss som trykker på. Har tatt en selvtest for cøliaki, den var negativ. Det kommer uavhengig om jeg er sulten, har spist, men det er mer intenst under trening.

[Sharon]

Jeg har i øjeblikket den samme gene. Næsten hver dag har jeg trykken og 'tunghedsfornemmelse' i den øverste venstre side af maven, og nogle gange 'stråler' det om i ryggen. Nogle gange gør det også decideret ondt.
Jeg har indtil nu gættet på, at det har noget med min bugspytkirtel og/eller galdeblære at gøre - og derfor måske også noget med leveren. Jeg har fået målt forhøjet levertal, og da jeg begyndte at tage nogle leverstyrkende urter, forsvandt generne i flere uger. Nu er de så kommet igen, og jeg kan ikke gennemskue hvorfor. Er dog sikker på, at det hænger sammen med stofskiftet - eller behandlingen jeg er i gang med.

[janis]

Jeg har også tenkt og vært litt redd for at det har vært leveren, men den ligger vel på andre siden, høyre side? Jeg har også tatt en blodprøve S-ALAT som er på 22 (ref 10-45), den tror jeg sier noe om tilstanden til leveren. Men kanskje det er bukspyttkjertelen, er mye diabetes i slekten, men vet ikke om man får vondt i bukspyttkjertelen av det. Jeg kjenner igjen at det kan stråle til ryggen av og til også som du forteller. Har trodd kanskje milten, men hvorfor skal man ha vondt i milten liksom....

[Sharon]

Så vidt jeg har forstået, kan lever, galdeblære og bugspytkirtel hænge sammen, men det kan sagtens være, det intet har med leveren at gøre. Det var kun fordi, mit ALAT-tal var forhøjet (vist ca.94 så vidt jeg husker), at jeg tænkte, det måske kunne hænge sammen - men dit tal er jo ikke forhøjet.

Jeg har ikke diabetes - og heller ikke i familien, men siden jeg blev stofskiftesyg har jeg haft problemer med anfald af lavt blodsukker, og dette er taget til samtidig med mavegenerne, selvom jeg spiser forholdsvist lavglykemisk. Jeg har også fået målt lave blodsukkerværdier, så måske det har noget med det at gøre.... men ligesom dig aner jeg ikke, om det kan give gener/smerter fra kirtlen.

Jeg skrev på et tidspunkt til en dansk 'alternativ' læge om det, og han sendte mig følgende artikel:


Carsten Vagn-Hansen
Læge, sundhedskonsulent 16-2-2009

Pancreatitis chronica Kronisk betændelse i bugspytkirtlen

Mange, også læger, tænker først og fremmest på alkolholmisbrug som årsag til bugspytkirtelbetændelse, men der er mange andre ting, der også kan give en sådan betændelse. Galdesten kan være en årsag, især hvis galdesten forhindrer udløbet af både galde og bugspyt til tolvfingertarmen. Hvis et organ ikke kan tømme sig ordentligt, vil der før eller siden gå betændelse i det. Forstyrrelser i fedtstofskiftet, skader på bugspytkirtlen, arvelig tilbøjelighed, fåresyge og andre virusangreb, bindevævssygdom, medicin, kræft og mavesår kan alle udløse sygdommen.

Ved bugspytkirtelbetændelse aktiveres fordøjelsesenzymerne i kirtlen, så de går i gang med at fordøje kirtlen selv, hvilket udløser en kemisk betændelse, hævelse af vævene og oftest voldsomme smerter og opkastninger, fordi maven går i stå. Der kan også komme symptomer fra lungerne. Bugspytkirtlen producerer enzymer, der påvirker stivelse (amylase), fedt (lipase) og æggehvidestoffer (protease, bla trypsin), og ved en akut betændelse kan disse enzymer delvist gå over i blodet. Man bruger fx amylase i blodet som mål for graden af betændelse. Ved kronisk betændelse er både amylase og lipase nedsat. Afføringen kan komme til at indeholde for meget fedt, hvilket fører til, at der bliver løs og svømmer oven på vandet.

Behandling:
Når der er opblussen i betændelsen, skal der behandles med smertestillende medicin, og ofte kan det være nødvendigt at lægge en sonde ned i maven samt at give den fred og ro ved at indgive de nødvendige næringsstoffer direkte i blodet.

De fleste kalorier i vores mad kommer fra fedt i kosten, og det er især mangel på det fedtfordøjende enzym lipase, der præger tarmfunktionen, så fedtet dårligt optages i kroppen. Selv om man tager enzymer som tilskud, er det ofte ikke nok til at sikre en normal fordøjelse. Det er derfor, man tilråder fedtfattig mad efter en betændelse i bugspytkirtlen. Man skal dog sikre sig at få nok af de livsvigtige fedtsyrer i fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie, mandler, nødder. Og gerne bruge olivenolie. De essentielle fedtsyrer og plantestofferne (sekundærstofferne) i de sunde olier modvirker betændelse. Margarine og mælkefedt øger betændelsen.

Det er en god idé at snakke med en klinisk diætist om den rigtige kost i forbindelse med sygdommen, for diætisten kan hjælpe med en fornuftig tilrettelæggelse af kosten, så den svarer til sygdommens krav. Inden denne snak er det en god idé at skrive op, hvad man normalt spiser derhjemme og godt kan lide. Diætisten kan så hjælpe til at finde frem til en god kost, der svarer til ens smag og behov. Der skal være højst 30% fedt, meget protein (25%) og et ret lavt kulhydratindhold (40%). Undgå franskbrød og andet af hvedemel og brug fuldkorn i kun moderat mængde. Fedtet skal helst ikke være i form af for meget mættet fedt, der forværrer betændelsen. Mættet fedt er fedt fra dyr og mælkefedt. Desuden er fedt, der er gjort fast, heller ikke godt, bla. pga. indhold af transfedtsyrer (margariner). Det gode fedt, olivenolie, avocado, fiskeolie, hørfrøolie, kæmpenatlysolie, er det, man tåler bedst.

Man bør ikke spise for store måltider med for meget fedt i. Der kan opstå problemer med, at bugspytkirtlen ikke kan producere nok af de vigtige fordøjelsesenzymer, som kommer fra den. Det kan i svære tilfælde som nævnt give fedt i afføringen, evt. fedtdiaré med tab af kalorier.
Man bør tage fordøjelsesenzymer sammen med måltiderne, fx i kapselform. Der findes en række lægemidler med pancreasenzymer. De er ikke tilskudsberettigede, men lægen kan evt. søge om tilskud. Derudover findes der nogle gode naturlige, vegetabilske enzympræparater. Fx Udo’s Ultimate Digestive Enzyme Blend, Eller Digest Aide fra Golden Health i Malmø. Dansk tlf. 4052 4015.
Smerter og dårlig optagelse af føden er de store problemer ved denne sygdom. Tilskud af bugspytkirtel-enzymer kan hos nogen nedsætte smerterne, da bugspytkirtlen aflastes.

Man kan ved kronisk betændelse i bugspytkirtlen med tiden se mangel på B 12 vitamin, der er vigtigt for bloddannelsen og for nervefunktionen. Symptomerne kan ved mangel på B12-vitamin være nedsat følelse i fødderne med en fornemmelse, som om man går på vat, smerter i benene og muskelsvækkelse. Med tiden også blodmangel. Se mere om B-12 vitamin på www.dsgnet.dk

Der kan også være tale om mangel på K-vitamin, som dels findes i grønne grønsager og dels produceres af sunde tarmbakterier.

En del med bugspytkirtelbetændelse får som nævnt også ødelagt mange af de celleøer i bugspytkirtlen, der producerer insulin, og der kan så opstå sukkersyge. Et særligt problem ved sukkersyge på grund af mangel på øvæv i bugspytkirtlen er, at der også kan komme problemer ved for lavt blodsukker. Bugspytkirtlens øceller indeholder nemlig også et andet hormon, glukagon, der åbner for leverens reservedepoter af sukker, så blodsukkeret kan stige igen. Er der ikke nok af dette hormon, kan det lave blodsukker give hjernesymptomer med kramper og evt. hjerneskader. Alkohol forværrer denne tendens, så både af hensyn til bugspytkirtlen og til denne mekanisme er det klogt helt at holde sig fra alkohol.

Man bør helst ikke bruge morfin og lignende produkter mod smerterne, da mennesker, der får disse, ofte bliver tilvænnet og fortsætter med at have smerter, bla. også fordi
morfin kramper lukkemusklen til udførselsgangen fra bugspytkirtlen sammen.

Leveren kan også blive påvirket af bugspytkirtelbetændelsen, da leverens galdegange jo går gennem bugspytkirtlen, før de udmunder i tolvfingertarmen, og leveren kan blive angrebet af de samme ting som bugspytkirtlen.

Man kan godt skifte en bugspytkirtel ud, men det er en stor operation med en dødsrisiko på ca 10 procent, så det er sjældent, at man vil overveje dette ved bugspytkirtelbetændelse. Derimod kan man sommetider se, at der er dannet store pseudo- cyster, væskefyldte hulrum, i bugspytkirtlen, og ved at skabe afløb fra dem ved en operation, kan man sommetider se, at der går ro i tilstanden. Hvis afløbet fra en kirtel eller et hulrum ikke fungerer, vil der altid opstå betændelse før eller siden. En for snæver udløbsgang fra bugspytkirtlen kan fx også være en årsag.

Læs mere om inflammation på www.dsgnet.dk

[janis]

Uff det var litt skremmende å lese og slett ikke umulig at det er det som plager meg. Jeg har litt forhøyet crp som tyder på betennelse, men legen sa det var i rygg og skuldre. Jeg tror jeg har normale b12 verdier, 360 (referanser 175-700), men jernmangel. Men jeg har også forhøyet trombocytter, det tyder på kroniske inflammatoriske prosesser.

[Sharon]

Jeg blev også lidt skræmt, da jeg først læste artiklen. Tror dog ikke, der er nogen grund til det, da han jo primært beskriver kronisk bugspytkirtelbetændelse, hvilket ville give kraftigere symptomer end det, vi oplever. Jeg tænker bare, at der med bugspytkirtlen - ligesom med alt andet - må findes nogle mellemstadier, så man ikke ENTEN har alvorlig kronisk bugspytkirtelbetændelse, som kræver indlæggelse ELLER overhovedet ikke har problemer med bugspytkirtlen... Spørgsmålet er så bare lige, hvad der kan gøres ved det, vi oplever?

[Blondie]

Uff det var litt skremmende å lese og slett ikke umulig at det er det som plager meg. Jeg har litt forhøyet crp som tyder på betennelse, men legen sa det var i rygg og skuldre. Jeg tror jeg har normale b12 verdier, 360 (referanser 175-700), men jernmangel. Men jeg har også forhøyet trombocytter, det tyder på kroniske inflammatoriske prosesser.

Sa legen at du har en bakterieinfeksjon i rygg og skuldre??? Crp brukes normalt for å skille mellom bakterieinfeksjon og infeksjoner forårsaket av virus. Enkelte tilstander av revmatisk art kan gi forhøyet crp, er det dette du har? Kan jo høres sånn ut...