B-leukocytter (total)

"Leukocytter, eller de hvide blodlegemer, som de også kaldes, fortæller generelt noget om kroppens evne til at modstå infektioner. Dette kan både være fra virus, parasitter, svampe og forskellige former for bakterier.

Der er flere grupper og undertyper. Derfor angiver man dem i leukocytter; antal total (B-/red.) og leukocytter; gruppe.

B-Leukocytter; antal total: Hvis tallet er for lavt fortæller det, at kroppen kan få eller har problemer med at forsvare sig imod, og bekæmpe diverse sygdomme. Hvis tallet bliver for højt, kan det være udtryk for, at du har en infektion."*

2. BIOLOGISK OG KLINISK BAGGRUND

Baggrund
Leukocytter (de hvide blodlegemer) er en fælles betegnelse for en gruppe af blodceller, der sammen med immunglobuliner og komplement systemet er involveret i kroppens immunrespons. Ud af hele organismens leukocytpool er det mindre en 5 %, der findes som cirkulerende celler i det perifere blod, hvor de kan måles som B-leukocytter.

Leukocytter kan alt efter morfologi og funktion opdeles i forskellige undergrupper. Granulocytter (neutrofile, eosinofile, basofile) samt monocytter er alle celler af typen fagocytter, der har til formål at optage og uskadeliggøre mikroorganismer mens lymfocytter er af typen immunocytter.

Granulocytter
Granulocytter (neutrofilocytter, eosinofilocytter, basofilocytter) er højt specialiserede celler, der ikke kan replikeres og som kun har et kort (20-40 timers) ophold i blodet før de ender i det væv, hvor det skal udføre deres funktion. Dannelse af granulocytter sker i knoglemarven og der dannes i normale raske personer i størrelsesordnen 1011 granulocytter hver dag. Granulocytternes vigtigste funktioner er som respons mod inflammation og eliminering af mikroorganismer ved fagocytose.

"Neutrophilocytter – er med til at kontrollere kroppens reaktioner mod angreb fra forskellige mikroorganismer. Ved beskadigelse af kroppens væv absorberer netrophilocytterne de beskadigede celler og bakterier. Størstedelen af den hvidgullige væske fra betændt væv, bedre kendt som pus, er døde neutrophilocytter. Neutrophilocytter forhøjes ved bakterieinfektioner."*

Eosinofile granulocytter (eosinofilocytter) angriber og ødelægger større indtrængende mikroorganismer og reagerer ligeledes på allergener. De udgør ca. 2-4% af leukocytterne og angriber og fagocyterer antistof-antigen komplekser. Der er et øget antal ved allergi og parasitære sygdomme. Neutrofile granulocytter udgør ca. 60-70% af leukocytterne og der vigtigste funktion er at nedbryde og fagocyterer fremmedstoffer i en inflammatorisk reaktion. Både Begge celletyper har relativ kort levetid (få timer til få dage) i blodbanen.

"Eosinophilocytter – er en vigtig del af immunsystemet. Eosinophilocytter forhøjes kraftigt når kroppen oplever allergiske reaktioner. Det samme sker ved infektioner, og ved forskellige parasitter, eksempelvis orme eller husstøvmider."*

Basofile granulocytter indeholder heparin, histamin, peroxidase og lysosomale enzymer i granula. Det vides ikke med sikkerhed hvad de basofiles præcise funktion er.

"Basophilocytter – er med til at frigive stoffer, der holder årernes vægge rene og sørger for at blodkarrene ikke stopper til. Basophilocytter spiller derfor en vigtig rolle ved allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner)."*

Monocytter
Ligesom Granulocytter dannes monocytter i knoglemarven og spiller en rolle i både inflammatorisk respons og elimination af mikroorganismer ved fagocytose. De har en levetid på ca. 3 dage i blodbanen og udgør 3-8% af leukocytterne.

"Monocytter – er med til at ”rydde op” i kroppen, og fungerer som en slags skraldemænd. De både optager og tilintetgør mikroorganismer og udslidte celler. Monocytter forhøjes typisk ved virussygdomme."*

Lymfocytter
I modsætning til granulocytter og monocytter dannes lymfocytter foruden i knoglemarven også i lymfoide væv. De lymfocytter, der modnes i thymus, kaldes for T-lymfocytter. Både T-lymfocytter og B-lymfocytter, der stammer fra knoglemarven, producerer særlige receptorer på celleoverfladen, der er involveret i bindingen til antigener præsenteret på overfladen af fremmede mikroorganismer. Når et antigen bindes til antistof udtrykt på cellens overflade vil der dannes et antigen-antistof kompleks, der ved direkte eller indirekte påvirkning aktiverer B-lymfocytterne. B-lymfocytterne udtrykker også MHC-II på overfladen og virker derfor som professionelle antigenpræsenterende celler og kan aktivere T-lymfocytterne.

Bindingen af lymfocytter til antigener er en del af processen, når fremmede mikroorganismer elimineres ved fagocytose.

"Lymfocytter – er med til at forsvare kroppen mod virus og bakterier, og husker de infektioner vi har haft gennem tiden. Dermed kan de hurtigere komme os til undsætning hvis den samme form for infektion rammer os igen. De er også med til at opretholde immunsystemets nøgleberedskab ved at kunne identificere celler, der er blevet ramt af enten et virus eller en bakterie. Lymfocytter er typisk forhøjet ved virussygdomme."*

Indikation
Tælling af leukocytter og differentialtælling bruges til vurdering og kontrol af infektioner, leukæmi og hæmning af knoglemarv (terapi med cytostatika og andre lægemidler). Isoleret tælling af leukocytter uden differentialtælling har begrænset værdi. B-leukocytter bør derfor ikke anvendes som selvstændig parameter, men som del af leukocytstatus.

Biologisk variation
Højere leukocytniveau ses efter fysisk og psykisk stress samt efter måltider. Rygere har et noget højere niveau end ikke-rygere. I sidste del af svangerskabet ses højere værdier (op til 15 x 109/L). Højere niveau hos børn.

Hos børn op til 5-års alderen udgør lymfocytterne en højere procent (50-60%) af leukocytterne, og de neutrofilocytter tilsvarende mindre.


Værdier uden for referenceintervallet

Generelt nedsatte leukocytværdier ses ved nedsat produktion som følge af f.eks. B12- eller folinsyremangel, aplastisk anæmi, akut leukæmi, anden knoglemarvsfortrængning og behandling med cytostatika eller øget perifert forbrug (infektion; sepsis og immunologiske sygdomme).

Forhøjede værdier ses ved bakteriel infektion, leukæmi, mononukleose, steroidbehandling, aseptisk nekrose (hjerteinfarkt, maligne tumorer) mv.

Neutrofili (for høje neutrofilocytter/red.), evt. med venstreforskydning ses som et uspecifikt symptom ved inflammation; infektiøs/ikke-infektiøs. Ved svære infektioner, sepsis, myelofibrose og udbredte knoglemetastaser kan neutrofili være udtalt, med optræden af umodne celletyper (leukæmoid reaktion). Ved kronisk myeloid leukæmi ses også udtalt neutrofili og stor heterogenecitet i cellernes modningsgrad.

Eosinofili (for høje eosinofilocytter/red.), ses ved allergiske tilstande, ved parasitsygdomme, ved reumatiske sygdomme, ved malign granulomatose, ved lymfoner ved visse solide cancere samt ved myeloid leukæmi. Langvarig og udtalt eosinofili kan ses ved idiopatisk hypereosinofilt syndrom.

Basofili (for høje basofilocytter/red.) kan ses ved atopiske allergisygdomme som f.eks. børneeksem og ved leukæmi.

Lymfocytose (unormalt højt antal lymfocytter i blodet/red.) kan ses ved virussygdomme som f.eks. mononukleose eller rubella. Ved udtalt dominans af lymfocytter kan det være tegn på leukæmi. Ved akut leukæmi ses blaster (de umodne lymfocyt-celler kaldes for "blaster" eller "lymfoblaster"/red.). Lymfocytter har ofte et atypisk udseende (form/red.) ved virusinfektion (virocytter).

Monocytose (unormalt højt antal monocytter i blodet/red.) kan ses ved langvarige inflammatoriske tilstande, som f.eks. tuberkulose, endocardit, Crohns sygdom og sarkoidose, samt ved myelodysplastisk syndrom, lymfoner og monocyt-leukæmi.


Kilder:
http://ekstern.infonet.regionsyddanm...eukocytter.doc
*http://www.hivzonen.dk/print.asp?DokID=205

Relatert:
Leukocyt-forstyrrelser (S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle) http://net.biolyt.dk/docs/S4/haemato...yrrelser-2.pdf