Fra høyt til lavt

[Pebles]

Høres ut som at det har vært mye slit for dere i det siste.

Netop! Da jeg læste om det første gang, mærkede jeg et lille snært af glæde som det var mig selv, der vandt gevinsten. Måske fordi vi her virkelig, virkelig fatter den enorme betydning af lettelsen og af roen som kommer af, at en stor del af praktiske bekymringer med et bliver væk. Det er vigtigt for alle - syge som raske, men for stofskiftesyge er det ekstra enormt, når en belastning bliver væk på så uventet, overraskende måde, uden at man måtte bede, ansøge, betale og tage til takke..... Her har guderne virkelig vidst hvad de gjorde - så hjertelig meget tillykke og måtte lettelserne og glæderne holde sig i all evighed.

Hej Pebles

Det ville være dejligt at høre hvordan det er gået med dig og hypothyreosen siden den store gevinst.

Det er ret hyppigt at jeg hører færre i velstand der klager deres nød over sygdommen, mens de som ikke er velhavende nok til at være trygge i hverdagen - deres plager aftager liksom langsommere eller slet ikke. Har du oplevet at din sygdom er blevet lettere at bære efter lotto-gevinsten?

Hvis jeg har ret i formodningen om, at økonomisk tryghed udgør forskellen mellem bedre og værre helse for folk med hypothyreose - vil det faktisk betyde, at alle disse love, regler, forordninger, hvis formål er at begrænse samfundets udgifter til sygedagpenge eller anden støtte - faktisk gør os mere syge. Paradokset er, at jo flere læger behandler os efter blodprøvene og ikke efter sygdommens symptomer - jo mere i uføre kommer vi, også økonomisk. Når samfundet så kommer og kaster hindringer i vejen for os - gjort mere syge af samfundets lægefunktion - bliver vi dobbelt skadet: af sygdommen og af sygdommens forværring pga. økonomiske trængsler påført os af selve systemet. Selvfølgelig fortjener vi bedre! Da vi var friske har vi slidt os i laser for at hente indtægten hjem og betale vores skatter! Hvorfor tæller det ikke med, når vi bliver syge og vi behandles som bedragere, der kun er ude på at snyde statskassen? Det er dog en anden historie. Nu gælder det Pebles....

Jeg håber at du har det perfekt - Pebles. Og jeg håber at du gider komme forbi og fortælle om, hvordan din egen sygdom har "opført" sig efter gevinsten, og om du mener det samme som jeg - at dårlig økonomi kan være en medvirkende årsag til, at de af os der er i økonomisk nød - ikke bliver bedre.

Ja Kjære Anisa, jeg har ikke hatt panikk anfallene og de ekstra nervene som følger med stram økonomi,

Jeg hadde vel litt tilbakefall på forsommeren i fjor, ikke fordi vi var blakke, men fordi Nav surret tilog rotet bort papirer etc så jeg gikk fra april til nesten august før jeg fikk utbetalingene mine,
da kjente jeg den gamle følelsen kom krypende, fordi jeg var nødt å skumme sparepenger som ikke skulle røres.

Ellers er vi kommet inn i det nye huset, nydlig med varmt og god bolig,
det har selvsagt vært en del problemer med håndtverkere, og det merker jeg sliter i lengden, men ikke like ille som før, jeg merker at erfa og pregnenolone gjør at jeg har hatt ganske gode hverdageren stund.

Nå har jeg imidlertid siden midten av september vært innlagt på sykehus, som dagpasient på raumatolog siden3 uker siden.
Jeg ble gradvis dårligere fra juni og utover før jeg til slutt i aug/sept trodde jeg hadde evigvarende influensa,

Jeg hadde cp på 300 og senk på over 50, nå er snart alle prøvene i alfabetet tatt, de lette først etter kreft siden jeg har begynt å svette noe så infernalsk fra helene og opp til hårrotensåpass at får jeg svette anfall når jeg lager mat må jeg slåav og gå vekk for ellers drypper det i grytene,

mende har falt så noenlunde ned på noe som heter polymyalgia rheumatica, eller raumatisk muskelbetennelse, det er innmar ismertefullt og noen dager syntesjeg at jeg tygger smertestillende som godteri. Alle store muskler, rumpe,lår,armer etc er full av tannverk og under føttene er det som jeg skulle ha gått 50 mil, det skal heldigvis være mulig å bli bra, men det kanta fra 1-8 år for dem som blir bra.

Ellers har det vært enevighet siden jeg har vært på forumet, for jeg har sovet veldig mye, kombinasjonen medisiner/influensa aktig ,nå sover jer stort sett ikke, det er smertefullt å sitte/ligge og spesialmadrass fra hjelpemiddelsentralen er en lang prosess, ellers har jeg det bra,

Men la det aldri være tvil om at selv om man egenlig fungerer bra og er godt medisinert, så er stabilitet og trygghet den viktigste nøkkelen for at det skal bli slik,

selv om man har midler i bakhånd blir det feil når nav ikke gjør sitt og den daglige økonomien blir utfordret,
Nav og leger er den fremdeles denstørste årsaken til at folk blir så syke som dem blir, og når man blir veldig dårlig over lang tid tar det ekstra lang tid å bli bedre.

[Anisa]

Nå har jeg imidlertid siden midten av september vært innlagt på sykehus, som dagpasient på raumatolog siden3 uker siden.
Jeg ble gradvis dårligere fra juni og utover før jeg til slutt i aug/sept trodde jeg hadde evigvarende influensa,

Jeg hadde cp på 300 og senk på over 50, nå er snart alle prøvene i alfabetet tatt, de lette først etter kreft siden jeg har begynt å svette noe så infernalsk fra helene og opp til hårrotensåpass at får jeg svette anfall når jeg lager mat må jeg slåav og gå vekk for ellers drypper det i grytene,

men de har falt så noenlunde ned på noe som heter polymyalgia rheumatica, eller raumatisk muskelbetennelse, det er innmar ismertefullt og noen dager syntesjeg at jeg tygger smertestillende som godteri. Alle store muskler, rumpe, lår, armer etc er full av tannverk og under føttene er det som jeg skulle ha gått 50 mil, det skal heldigvis være mulig å bli bra, men det kanta fra 1-8 år for dem som blir bra.

Ellers har det vært enevighet siden jeg har vært på forumet, for jeg har sovet veldig mye, kombinasjonen medisiner/influensa aktig , nå sover jer stort sett ikke, det er smertefullt å sitte/ligge og spesialmadrass fra hjelpemiddelsentralen er en lang prosess, ellers har jeg det bra,

"ellers har jeg det bra"... ? Pebles, altså... Dit ukuelighed fejler vist ikke noget, hva'?

Får du så ikke "binyrestøtte" i lange baner med denne diagnose polymyalgia rheumatica? Jeg læser at det kan tage op til et år, før dette uvæsen er over, hvis man da ikke får tilbagefald... Ellers ser det ud til, at det kan tage op til 5 år at slippe af med denne sygdom, hvis diagnosen er korrekt.

Da det er en autoimmun sygdom, og den kan vare rigtig længe, er det måske en (god) idè at forsøge at slippe ud af inflammationen på anden måde, end kun med prednisolon i flere år? Måske kunne du skaffe dig bogen The Promise Of Low Dose Naltrexone Therapy: Potential Benefits in Cancer, Autoimmune, Neurological and Infectious Disorders by Elaine A. Moore fra www.capris.no ("de har bare 2-5 dager leveringstid også er det en plass jeg ofte handler bøker. Den koster 244 der, og det er jo ikke akkurat skremmende" skrev BenteR her). Mere om LDN her og her.

[Nielsigne]

Kære Pebles
Godt at høre fra dig, men trist at læse, at du har polymyalgia rheumatica/ raumatisk muskelbetennelse eller muskelgigt, som man kalder det på dansk. Av

Jeg ønsker dig så vældig god bedring og tænker på, om du mon kan bruge nogle råd her fra radiodoktoren, den danske læge Carsten Vagn Hansen, her polymyalgia rheumatica: http://radiodoktoren.dk/radiodoktore.../polymyalgia-2
og her om naturlig behandling af smerter, bl.a. magnetfeltbehandling:
http://radiodoktoren.dk/radiodoktore...0/28/smerter-2

Nielsigne