"Fine" blodprøver, struma og jodmangel?

[Anne7]

Hei Anisa

Joda, det er analyse av vitaminer i blodet. På analysearket står det S-VIT A og S-VIT K. Sier det deg noe?

[Anne7]

Hei igjen...

Nå har jeg fått igjen de nyeste blodprøvene, og plutselig er stoffskifteprøvene utenfor normalverdiene. Og nå, som jeg er friskere enn på mange år, var legesekretæren litt *ups* da hun snakket om dem....

Uansett. Jeg har samlet prøvene for det siste litt over året...
19.12.14-13.12.15-30.4.15-27.10.15-5.2.16

HB(11,7-15,3) 14,6-13,8-14,8-13,4-13,9
S-Ferritin(15-200) 160-151-168-168-205
S-B12(150-700) 213-373-404-351-353
S-ASAT(<35) 19-19-x-18-26
S-ALAT(10-45) 15-16-20-15-30
S-Vit D3 (50-150) 78-87-x-104-85
S-Vit A (>0,7) 3,6-2,5-x-3,4-3,2
S-Vit K (0,1-2,2) x-0,3-x-0,1-0,2
S-TSH(0,3-4,2) 1,3-0,88-0,89-0,18-0,01
S-FT4(11-22) 18,2-16,8-18,9-18,2-26,7
S-FT3(3,1-6,8) 5,1-x-5,2-x-7,4

Stoffskifteprøvene er utenfor referanseverdiene, det samme er ferritin. ASAT og ALAT har gjort et byks opp, og jeg har ingen reell formening om hvorfor (selv om jeg ser at dette kan peke mot leversvikt...)

Jeg står fortsatt på 15 dråper jod (5mg), 70µg D3, magnesium og B mix. Strumaet er kraftig redusert og jeg skal på ny ultralyd us av kjertelen i mai.

Litt usikker nå...
Anne

[Mod]

19.12.14-13.12.15-30.4.15-27.10.15-5.2.16

HB(11,7-15,3) 14,6-13,8-14,8-13,4-13,9
S-Ferritin(15-200) 160-151-168-168-205
S-B12(150-700) 213-373-404-351-353
S-ASAT(<35) 19-19-x-18-26
S-ALAT(10-45) 15-16-20-15-30
S-Vit D3 (50-150) 78-87-x-104-85
S-Vit A (>0,7) 3,6-2,5-x-3,4-3,2
S-Vit K (0,1-2,2) x-0,3-x-0,1-0,2
S-TSH(0,3-4,2) 1,3-0,88-0,89-0,18-0,01
S-FT4(11-22) 18,2-16,8-18,9-18,2-26,7
S-FT3(3,1-6,8) 5,1-x-5,2-x-7,4

Dato → Blodprøver ↓	19.12. 2014	13.12. 2015	30.04. 2015	27.10. 2015	05.02. 2016
HB (11,7-15,03)	14,6	13,8 ↓	14,8 ↑	13,4 ↓	13,9 ↑
S-Ferritin (15-200)	160	151 ↓	168 ↑	168	205 ↑
S-B12 (150-700)	213	373 ↑	404 ↑	351 ↓	353 ↑
S-ASAT (<35)	19	19	--	18 ↓	26 ↑
S-ALAT (10-45)	15	16 ↑	20 ↑	15 ↓	30 ↑
S-Vit D3 (50-150)	78	87 ↑	--	104 ↑	85 ↓
S-Vit A (>0,7)	3,6	2,5 ↓	--	3,4	3,2 ↓
S-Vit K (0,1-2,2)	--	0,3	--	0,1 ↓	0,2 ↑
S-TSH (0,3-4,2)	1,3	0,88 ↓	0,89 ↑	0,18 ↓	0,01 ↓
S-FT4 (11-22)	18,2	16,8 ↓	18,9 ↑	18,2 ↓	26,7 ↑
S-FT3 (3,1-6,8)	5,1	--	5,2 ↑	--	7,4 ↑

Hejsan
Har inrättat en tabell för dig, vilket gör det lättare att bedöma dina värden.
Det är för sent för ett svar i dag, men kanske i morgon eller i helgen?

[Anisa]

Hej Anne

Nå har jeg fått igjen de nyeste blodprøvene, og plutselig er stoffskifteprøvene utenfor normalverdiene. Og nå, som jeg er friskere enn på mange år, var legesekretæren litt *ups* da hun snakket om dem....

Uansett. Jeg har samlet prøvene for det siste litt over året...

Dato → Blodprøver ↓	19.12. 2014	13.12. 2015	30.04. 2015	27.10. 2015	05.02. 2016
HB (11,7-15,03)	14,6	13,8 ↓	14,8 ↑	13,4 ↓	13,9 ↑
S-Ferritin (15-200)	160	151 ↓	168 ↑	168	205 ↑
S-B12 (150-700)	213	373 ↑	404 ↑	351 ↓	353 ↑
S-ASAT (<35)	19	19	--	18 ↓	26 ↑
S-ALAT (10-45)	15	16 ↑	20 ↑	15 ↓	30 ↑
S-Vit D3 (50-150)	78	87 ↑	--	104 ↑	85 ↓
S-Vit A (>0,7)	3,6	2,5 ↓	--	3,4	3,2 ↓
S-Vit K (0,1-2,2)	--	0,3	--	0,1 ↓	0,2 ↑
S-TSH (0,3-4,2)	1,3	0,88 ↓	0,89 ↑	0,18 ↓	0,01 ↓
S-FT4 (11-22)	18,2	16,8 ↓	18,9 ↑	18,2 ↓	26,7 ↑
S-FT3 (3,1-6,8)	5,1	--	5,2 ↑	--	7,4 ↑

Stoffskifteprøvene er utenfor referanseverdiene, det samme er ferritin. ASAT og ALAT har gjort et byks opp, og jeg har ingen reell formening om hvorfor (selv om jeg ser at dette kan peke mot leversvikt...)

Selv om ASAT og ALAT har gjort et byks opp, befinder de sig alligevel ret langt under den øverste grænse for normalområdet. Desuden bør disse to enzymer vurderes samlet og det viser at værdien af ASAT/ALAT-ratio befinder sig hos dig et godt stykke under 2. Først hvis ratioen kravler op over 2 og fortsætter med at stige, kan man begynde frygte leverproblemer.

Jeg tror ikke, at der er forbindelse mellem din ferritin og jod. Din ferritin har været pænt høj allerede før du påbegyndte tilskud af jod, men det er alligevel påkrævet (føler jeg) at udrede den forhøjede ferritin, uanset at 205 er laaangt fra nok til at frygte meget alvorlige sygdomme. Alligevel kan der sagtens kan forekomme jernmangel, selv ved "masser af" ferritin, og jeg forstår derfor ikke at du ikke blev tilbudt supplerende jern-relaterede blodprøver (jern, transferrin [= jernbindingskapasitet] og jernmætning [= jernmetning]). Jern-blodprøver hvor ferritin er inkluderet bør altid udtages så tidligt som muligt om morgenen, fordi der er så stor en døgnvariation, at hvis man vil være rimelig tryg ved resultatet, bør prøven finde sted om morgenen.

Håber, du kan lykkes at motivere lægen til at fatte interesse for din ferritin, også af en anden grund: resultater af dine stofskifteprøver. "Umotiveret" forhøjet ferritin også kan være et tegn på f.eks. reumatisk sygdom, eller uregelmæssigheder i nyrerne, og hvis dine nyrer er selv minimalt svækket, uanset fuldstændig symptomfrit - alligevel kan de være medvirkende til at dit FT4 og FT3 er blevet for høje.

Dine FT4 og FT3 er ikke enormt høje, men alligevel forhøjede nok til at kunne give en del symptomer, men du har jo ingen symptomer. Det betyder at der ikke er adækvat (til hormonværdier) celle-aktivitet, og grunden til det kan være at uanset hvor meget FT4 og FT3 flyder frit i dit blod, forbliver de i blodet - og når ikke frem til, og ind i cellerne.

FT4 og FT3 har brug for at der er nok af transport-proteiner (TBG, transhyretin, albumin) for at blive fragtet i blodet, til cellerne rundt om i kroppen, og så er det, at hvis nyrerne udskiller proteiner til urinen, og proteiner forsvinder ud af kroppen... selv i mindre omfang, da kan man have FT4 og FT3 på tusind (a figure of speech), uden at stofskiftet stiger. Tværtimod, hvis nyretilstanden bliver kronisk og proteintabet fortsætter med urinen, kan man få lavt stofskifte, selv med meget høje værdier af thyreoideahormoner i blodet, og uanset selv den sundeste skjoldbruskkirtel i verden.

Hvis jeg var i din situation, ville jeg insistere på at få nyrerne undersøgt ved blodprøverne, bare for at være på den sikre side.... Mange, selv mildt nyresyge mennesker har fået en falsk hyperthyreose-diagnose. Behandling af hyperthyreose er oftest voldsom og u-reversibel, fordi den oftest medfører lavt stofskifte, så bør diagnosen også være 100% korrekt, men mange læger kender ikke til forbindelsen mellem stofskiftet og nyrerne, hvor selv minimale nyre-forstyrrelser kan faktisk føre til ophobninger af hormoner i blodet, hvor de ikke har nogen virkning, uanset hvor "frie" de er.

Og så mangler jeg at spørge dig om jod...

Jeg står fortsatt på 15 dråper jod (5mg), 70µg D3, magnesium og B mix. Strumaet er kraftig redusert og jeg skal på ny ultralyd us av kjertelen i mai.

Jeg har læst tilbage i tråden for at finde ud af, hvor meget jod du har fået før, og frem til i dag:

08-06-2015 Jeg tar 5 dråper (5%) om dagen...
27-07-2015 Så nå holder jeg meg på ca 10-12 dråper og har det enda mye bedre!
14-12-2015 Fremdeles tar jeg 12-15 dråper (5mg) og fungerer ganske bra på det.
25-02-2016 Jeg står fortsatt på 15 dråper jod (5mg)...

Du har skrevet før, at du bruger 5% jodopløsning. Det håber jeg er Lugols dvs. jodopløsning i vand. Mange tager fejl og tror at jodopløsning i sprit er det samme, men sprit-opløsning må kun bruges udvortes.

Jeg spørger, fordi du skriver at hver dråbe af 5% opløsningen indeholder 5 mg af jod, men det burde nok indeholde 6,25 mg, så når du skriver 5 mg, bliver jeg usikker på, hvilket jod-præparat du bruger. Kan du evt. linke til det sted, hvor din jod-opløsning er købt, eller sende en PM med linket til mig?

[Anne7]

Takk Anisa, for et utfyllennde svar.

Jeg har nettopp fått disse prøvesvarene, så jeg har ikke konferert med legen ennå. Jeg må sette meg ordentlig inn i det du skriver, men jeg lurer på hvilke blodprøver jeg skal ta for å sjekke nyrene? Jeg har tatt flere, men tenkte at disse var de mest aktuelle her...

Jeg har forøvrig autoimmune sykdommer, i form av psoriasis og p-artritt.

Ang. jod, ja det er Lugols jeg tar, og det er mulig at du har rett, at det er 6,25 mg pr. dråpe. Trodde jeg en gang hadde lest meg til 5 men er slett ikke sikker
http://www.the-natural-choice.co.uk/...dine-30ml.html

Anne

[Anne7]

Siste nytt; oppfølgingsblodprøver tatt 31.03.16:

HB (11,7-15,3) 13,9
S-Ferritin (12-200) 131
S-ASAT (<35) 18
S-ALAT (<45) 16
S-TSH (0,2-4) 1,1
S-FT4 (11-23) 18,3
S-FT3 (3,5-6,5) 5

Dermed er prøvesvarene tilbake til "vanlige" verdier.

Men, i går var jeg slett ikke i form, våknet med følelsen av å ha fått meg et realt "nyrespark". Det gikk OK utover dagen, men på linedance på kvelden ble alt værre. I morres var det såvidt jeg kom opp av senga og dette var definitivt noe annet enn vanlig ryggvondt, slik jeg er vant til det forbindelse med min PSA.
Så, i dag har jeg vært hos legen. Han var usikker, lurte på nyrestein, tok ultralyd og fant at jeg hadde nyrer(!) Det ble tatt urinprøve og CRP. CRP er ikke forhøyet, det forutså jeg, men urinprøven viste 3+ leukosytter. Til slutt landet han på at det måtte være nyrebekkenbetennelse, satte meg på kur og ba meg om å gumle Ibux/Paracet i tillegg. På spørsmål om hvordan/hvorfor jeg har fått dette, hadde han dårlig med svar.
Dermed har jeg fått noe nytt å studere på...

Vedr jod har jeg nå gått over til Lugols 15% (18,75 mg) 4 dråper. Praktisk med få dråper, flaska blir så mye drøyere

God helg!

[Anne7]

Så tok jeg altså feil, men hadde legen virkelig rett i at jod ikke ville påvirke strumaet? Og var jeg virkelig for sent ute?

Jeg var sikker på at knutene skulle være noe redusert som følge av jodinntaket. Jeg har ikke har noen symptomer på at noe skulle være galt. Likevel, nylig var jeg på ny kontroll av skjoldbruskkjertel/struma og tross mine forventninger ble resultatet en anelse nedslående. Riktignok var det første svaret "tilsynelatende uforandret". Størrelsen på knutene var altså uendret, men da jeg kom inn til konsultasjon hos kirurgen forelå resultatet av biopsien. Den store knuten har endret seg fra grad 3 til 4, en veldig usikker status, og dermed er ikke operasjon til å unngå.

Venstre side av kjertelen ryker til om 16 dager... Resten er det bare å vente på...

Klem
Anne

[smgj]

Ikke sikkert det var tidsnok til å snu strumaet... men jeg er sikker på resten av skrotten ikke har hatt vondt av det.
Klem & lykke til.

[Anisa]

Hej Anne

Med jodmangel og den tid, det tager at afvikle den = opnå den fulde helse-gevinst, afhænger af hvor udtalt jodmangel var på tidspunktet for påbegyndelse af jod-tilskud. Nogen opnår den fulde afvikling af jodmangel allerede efter 6-12 måneder, mens andre må vente 2-3 år før det sker. Jo værre mangel i udgangspunkt, desto længere tid tager det at opnå den fulde "mætning".

I forbindelse med forskning i beskyttelsen mod radioaktiv forurening har man faktisk studeret hastigheden hvormed skjoldbruskkirtlen optager jod, og man opdagede at jo mere folk har udskillet jod i urinen (jo større jodmangel desto mindre jod i urinen), desto mere jod blev optaget i skjoldbruskkirtlen. Og så det omvendte selvfølgelig: jo mindre jod i urinen (= jodmangel) desto mindre optag af jod i skjoldbruskkirtlen. Så hvor forsvandt den indtaget jod henne, når den ikke nåede frem til skjoldbruskkirtlen?

Det betyder at det er kroppen som "prioriterer" hvor de "nye" jod-atomer først skal ind og arbejde. Eksempelvis er det langt mere (sundheds)faretruende at mangle jod i æggestokke, fordi det så går ret hurtigt med problemer hvis det var, hvorimod selv en fuldt udviklet kræft i skjoldbruskkirtlen er så vældig langsom, at det er ikke i skjoldbruskkirtlen at kroppen udnytter "ny" jod først, ved jodmangel.

Riktignok var det første svaret "tilsynelatende uforandret". Størrelsen på knutene var altså uendret, men da jeg kom inn til konsultasjon hos kirurgen forelå resultatet av biopsien.

Kan du huske, hvor mange (egentlig) biopsier var foretaget, og med hvilke intervaller?

Den store knuten har endret seg fra grad 3 til 4

Hvor stor er den "store" knude?

Denne "grad 3" til "grad 4" betyder at resultatet af din biopsi er vurderet ved hjælp af den såkaldte "Bethesda thyroid cancer classification" eller The Bethesda System for Reporting Thyroid Cytopathology. Bethesda-systemet rummer 6 kategorier:

Category I—nondiagnostic or unsatisfactory (ND/UNS)
Category II—benign
Category III—atypia of undetermined significance or follicular lesion of undetermined significance (AUS/FLUS)
Category IV—FN or suspicious for a FN (FN/SFN)
Category V—suspicious for malignancy
Category VI—malignant

At din knude er i "grad 4" betyder "kun" at der er forandringer i de celler, biopsien har udtaget. Man skal helt op i "grad 6" før man kan tale om en "rigtig" kræftknude. Du bør også være opmærksom på at den operation, du er blevet tilbudt om 16 dage, er kun såkaldt "diagnostisk operation" dvs. foretaget udelukkende for at konstatere hvordan hele knuden i virkeligheden ser ud indefra - altså er det en tumor ifølge tværsnit i mikroskopet, eller er/var det blot enkelte celler hist og her, der så forandrede ud.

Det er altså ikke en behandling du får, men operationen er kun et diagnose-værktøj, og når det når så langt, da kan du se i American Thyroid Association Statement on Using Molecular Profiling for Perioperative Decision-Making on Thyroid Nodules, i tabellen 1 at der er tre metoder til at undersøge biopsier, hvoraf den ene (GEC) opdager kun 37% af mulige kræft-forandringer (dvs. 63% unødvendige operationer), den anden (7-gene molecular panel testing) opdager hele 87% [14% negative] (dvs. kun maks. 13% unødvendige operationer) og den mest sikre test (ThyroSeq v2) opdager også 87% + 9% ved at opdage færre negative resultater dvs. endnu større træfsikkerhed og dermed endnu færre unødvendige operationer.

Spørgsmål er nu - hvilken metode var anvendt til at vurdere din sidste biopsi? Jeg gætter at det er den første metode, og jeg gætter også at en genetisk analyse af dine knuder har ikke været nævnt for dig. Du har i hvert fald ikke skrevet noget om det...

Det er nemlig sådan at de fleste mennesker opereret for kræft i skjoldbruskkirtlen enten slet ikke har kræft, eller har kræftforandringer der er så langsomme, at folk når at dø af alderdommen først. Det er derfor super vigtigt at det bliver den mest sikre metode at biopsiens resultater vurderes med... fordi selv om man muligvis slipper for kræftdiagnose som følge af en diagnostisk operation, slipper man ikke for lavt stofskifte bagefter.

Lavt stofskifte i kombination med overgangsalderen er altså en hård kost, specielt fordi kun efter operation for "rigtig" kræft efterbehandles med høje nok doser af syntetisk T4 (= supprimeret TSH). Alle andre behandles med lavdose syntetisk T4 og lægerne er vældig u-villige til at dosere nok til at symptomer bliver færre, fordi de vil ikke have at TSH bliver supprimeret.

Det bedste ville være hvis den opererede straks efter operationen kom i efterbehandling med NDT i stedet for det syntetiske T4. Det er kun NDT der kan garantere rimelig symptomfrihed, hvorimod effekten af syntetisk T4 er hverken stabil eller varig.

Set ud fra sundhedsvæsen-økonomi er det billigst for sundhedsvæsenet "diagnostisk" at operere, mens målt samfunds-økonomisk er det i de fleste tilfælde et tab når den pågældende person udvikler lavt stofskifte efter operationen, når arbejdssituationen (og skatten af indtægten) bliver undergravet pga. lavt stofskifte særlig når man ikke længere er ung. Jo ældre man er på tidspunktet for diagnostisk operation, desto hurtigere udvikles lavt stofskifte idet de øvrige hormon-backup-systemer er allerede ved at forringes pga. alderen.

Ude i verden begynder andre lande at opdage både overdiagnoser og overbehandling af "kræft" i skjoldbruskkirtlen: Revisiting Overdiagnosis and Fatality in Thyroid Cancer og man begynder også at vurdere værdien af gentagelse af biopsier (second opinion) som standard Routine second-opinion cytopathology review of thyroid fine needle aspiration biopsies reduces diagnostic thyroidectomy idet det efterhånden er en kendsgerning at disse "rutine second opinions" af biopsi-resultater ender med mindst 25% færre operationer. Dvs. mindst 25% personer mistænkt for at have kræft i skjoldbruskkirtlen, har den altså ikke og behøver ikke opereres...

The Value of Second Opinion in Thyroid Cytology (111 KB)

Det er blevet sørme sent... Vi må hellere fortsætte i morgen, hvis du altså ønsker det? Jeg kan godt forstå at du måske er træt af det hele og bare ønsker at det skal holde op, men ved ud hvad? Det holder ikke op. Det bliver bare andre plager som kommer i stedet og om du klarer at forholde dig til dem, og senere kan håndtere dem, alene afhænger af OM din beslutning er truffet på et fuldstændig grundlag. Det føler jeg ikke er tilfældet nu, eller hvad mener du?

Lige nu er du blevet skræmt af kirurgen der siger hvad du skal, og hvornår. Det er skide frækt at skære i folks skjoldbruskkirtler bare for at diagnostisere, når der i virkeligheden findes langt mere effektive OG skånsomme metoder til at opnå vished, uden samtidigt at påføre folk lavt stofskifte...

[Anne7]

Hei Anisa

Jeg er på mange måter enig med deg i at det sannsynligvis er ikke kreft i denne knuten. Men når det er sagt, så har du utrolig rett i at jeg er skremt... Jeg er vettskremt. Det er så mye kreft i familien min, både på min mors og min fars side. Min farmor og min mormor, alle søsken av mine foreldre. Alle har de hatt kreft, kjapp kreft, langsom kreft... Familien min dør av kreft, min far senest for 1 måned siden, min mor for 11 år siden bare 64 år gammel.

Strumaet oppdaget jeg selv for 1,5 år siden og var på første ultralyd/biopsi for 15 mnd siden. Da var den store knuten på ca 4x3x2,5 cm og det ble tatt 3 prøver(sprøyter). I tillegg finnes det 3 knuter på rundt centimeteren.
Ny kontroll 25.mai. Størrelsesmessig var tingene uendret men biopsiene viste altså endring. Det ble også denne gangen tatt 3 prøver.

Jeg trodde selv at strumaet var mindre nå, men jeg tok feil. Det er snakk om å operere bort venstre halvdel av kjertelen, og hva det vil medføre vet jeg ærlig talt ikke... Det jeg vet er at hvis jeg skal ombestemme meg, må det skje fort...