NY bog: Få livet tilbage

[Mod]

Jeg har netop udgivet en bog om lavt stofskifte. Se her: www.lavtstofskifte.info

Gennem mange, mange år gik jeg til lægen, fordi jeg ikke havde det godt. Til sidst fandt lægen ud af, at jeg havde lavt stofskifte. Jeg blev sat i behandling med Eltroxin - det hjalp IKKE. Men lægerne sagde til mig, at jeg var velbehandlet!

Det var så frustrerende, at jeg besluttede mig for selv at gå i gang med at læse forskning om behandlingsmulighederne for lavt stofskifte. Jeg fandt ud af, at det er faktisk videnskabeligt bevist, at mange ikke får det godt på T4-præparater.

Her på forummet fik jeg oplyst navnet på en dansk endokrinolog, som tilbyder behandling med både naturlige stofskiftehormoner og T3. Han behandler mig i dag - og jeg har fået mit liv tilbage! Han sagde ja, til at være faglig konsulent på min bog.

Jeg er journalist, og derfor var det svært ikke at samle alt det, jeg fandt ud af i en bog. Jeg håber, at den kan være en hjælp til andre, der oplever, at de ikke får det godt på trods at behandling - og at den kan være en overskuelig guide for ny-diagnosticerede til at få overblik over "lavt stofskifte", symptomer og behandling.

Mange hilsner fra Helle

Thyreoidea Landsforeningen
http://www.thyreoidea.dk
TL-Bladet nr. 4 December 2013

Nyt fra formanden

Bogen Få livet tilbage (omtalt i TL-Bladet nr. 3 2013) har udløst en lind strøm af henvendelser til patientforeningen, siden den udkom tidligere på året. Mange patienter identificerer sig med bogens hovedperson, journalist Helle Sydendal, og de fleste henvendelser drejer sig derfor om at få at vide, hvor de kan få den samme behandling som forfatteren, der fik det meget bedre, da hun kom i såkaldt kombinationsbehandling.

På de speciellæger i thyreoideasygdomme, vi i Thyreoidea landsforeningen samarbejder med, kan vi forstå, at der også er kommet ekstra pres på landets endokrinologiske hospitalsafdelinger, hvor man i givet fald skal udskrive denne behandling.

Fra samme læger hører vi om, at situationen i nogle tilfælde bliver så tilspidset, at det kan føre til en tillidskrise mellem læge og patient, hvis sidstnævnte kommer med det ene ønske at komme i kombinationsbehandling, og lægen mener, der ikke - endnu - er indikation for at skride til denne behandling. Fra patientside hører vi omvendt, at nogle læger ikke lytter til patienterne.

For patientforeningen er det umuligt at vurdere, hvad der er op og ned i hvert enkelt tilfælde - vi er jo ikke ved samtalerne i konsultationsværelset. Imidlertid gætter vi på, at dialogen mellem læge og patient i nogle tilfælde simpelthen kører skævt, ikke alene af de grunde, som nævnt herover, men også pga. kemi og holdninger. En konsultation er i lighed med andre samtaler et møde mellem forskellige mennesker, og når den ene er syg og måske derfor ekstra sårbar, og den anden har en faglighed at pejle efter, ja så kan det gå skævt.

Lægernes holdning til patienterne kan vi arbejde på at påvirke. Vores egen tilgang til lægerne kan vi ændre uden videre.

Vi kan ruste os selv så godt som muligt til samtalen ved at komme velforberedte og være velargumenterende. Så når man ofte langt. Derudover må vi være åbne for, at lægen har både faglig viden og erfaring, som kan pege i en anden retning end hen imod den behandling, vi ønsker os. Blandt meget andet siger de guidelines, som læger kan læne sig op ad, før de sætter en evt. kombinationsbehandling i gang, at patienten skal være udredt for andre sygdomme. Det er jo sund fornuft, at vi ikke skal eksperimentere med behandling af lavt stofskifte, hvis eksempelvis B12-vitaminmangel er den egentlige årsag til ens symptomer.

Hvis vi møder lægen med den holdning, at han/hun nok er en klaphat, der ikke ved noget som helst, bliver resultatet ofte derefter. Og jo, der findes givetvis klaphatte også blandt læger, men andelen er ikke større end i befolkningen generelt. Men møder vi op hos lægen med dårlig oplevelse med i bagagen fra tidligere møder, bør vi være opmærksomme på, at der er sket meget i lægernes holdning til behandling i de seneste år.

Jytte Flamsholt Christensen
Thyreoidea Landsforeningen
http://www.thyreoidea.dk

[Anisa]

Thyreoidea Landsforeningen
http://www.thyreoidea.dk
TL-Bladet nr. 4 December 2013

Nyt fra formanden

Bogen Få livet tilbage (omtalt i TL-Bladet nr. 3 2013) har udløst en lind strøm af henvendelser til patientforeningen, siden den udkom tidligere på året. Mange patienter identificerer sig med bogens hovedperson, journalist Helle Sydendal, og de fleste henvendelser drejer sig derfor om at få at vide, hvor de kan få den samme behandling som forfatteren, der fik det meget bedre, da hun kom i såkaldt kombinationsbehandling.

På de speciellæger i thyreoideasygdomme, vi i Thyreoidea landsforeningen samarbejder med, kan vi forstå, at der også er kommet ekstra pres på landets endokrinologiske hospitalsafdelinger, hvor man i givet fald skal udskrive denne behandling.

Fra samme læger hører vi om, at situationen i nogle tilfælde bliver så tilspidset, at det kan føre til en tillidskrise mellem læge og patient, hvis sidstnævnte kommer med det ene ønske at komme i kombinationsbehandling, og lægen mener, der ikke - endnu - er indikation for at skride til denne behandling. Fra patientside hører vi omvendt, at nogle læger ikke lytter til patienterne.

For patientforeningen er det umuligt at vurdere, hvad der er op og ned i hvert enkelt tilfælde - vi er jo ikke ved samtalerne i konsultationsværelset. Imidlertid gætter vi på, at dialogen mellem læge og patient i nogle tilfælde simpelthen kører skævt, ikke alene af de grunde, som nævnt herover, men også pga. kemi og holdninger. En konsultation er i lighed med andre samtaler et møde mellem forskellige mennesker, og når den ene er syg og måske derfor ekstra sårbar, og den anden har en faglighed at pejle efter, ja så kan det gå skævt.

Lægernes holdning til patienterne kan vi arbejde på at påvirke. Vores egen tilgang til lægerne kan vi ændre uden videre.

Vi kan ruste os selv så godt som muligt til samtalen ved at komme velforberedte og være velargumenterende. Så når man ofte langt. Derudover må vi være åbne for, at lægen har både faglig viden og erfaring, som kan pege i en anden retning end hen imod den behandling, vi ønsker os. Blandt meget andet siger de guidelines, som læger kan læne sig op ad, før de sætter en evt. kombinationsbehandling i gang, at patienten skal være udredt for andre sygdomme. Det er jo sund fornuft, at vi ikke skal eksperimentere med behandling af lavt stofskifte, hvis eksempelvis B12-vitaminmangel er den egentlige årsag til ens symptomer.

Hvis vi møder lægen med den holdning, at han/hun nok er en klaphat, der ikke ved noget som helst, bliver resultatet ofte derefter. Og jo, der findes givetvis klaphatte også blandt læger, men andelen er ikke større end i befolkningen generelt. Men møder vi op hos lægen med dårlig oplevelse med i bagagen fra tidligere møder, bør vi være opmærksomme på, at der er sket meget i lægernes holdning til behandling i de seneste år.

Jytte Flamsholt Christensen
Thyreoidea Landsforeningen
http://www.thyreoidea.dk

Hmmm... jeg får et billede frem på nethinden, når jeg læser dette Nyt fra formanden.

Et indre billede af præsiderende, ophøjede læger ~~~~
siddende på hver sin trone ~~~~
hver omgivet af en krans af krybende hypothyroide patienter ~~~~
og en skov af fremstrakte arme ~~~~
med hænder samlet i en tavs bøn, om hjælp ~~~~~~~~

En norsk ME-patient skrev på sin blog en gang:

Men så slår jeg på dataen (computeren/red.). Jeg kommer meg ut i verden via internett. Her møter jeg mange i samme situasjon som deler kunnskap og erfaringer og jeg finner verdifull informasjon i forskningsrapporter fra hele verden. Jeg møter mennesker som er fortvilte over arrogante leger og deres mangel på kunnskap. Jeg ser at mange har det verre enn meg i livet og jeg ser at folk støtter hverandre og står sammen. Pasienter tilegner seg kunnskap og erfaringer som de deler, det virker som om folk tar skjeen i egne hender.

Lad os tænke...

[Mod]

08.10.2013 Behandling af lavt stofskifte med T3

Af overlæge ph.d, dr.med. Steen Bonnema og professor, overlæge dr.med. Laszlo Hegedüs, endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital, på vegne af bestyrelsen for Dansk Thyreoidea Selskab.

Der foregår i denne tid en livlig debat i diverse medier om behandling af lavt stofskifte med T3, hovedsagligt på foranledning af Helle Sydendals bog ’Få livet tilbage’ [1]. Forskellige oplysninger i danske og internationale lærebøger, på www.medicin.dk, i publikation fra Institut for Rationel Farmakoterapi [2], samt anden information formidlet mundtligt (patientforeningsmøder) og skriftligt (Thyreoidea Bladet fra Foreningen for Stofskiftepatienter) har øget forvirringen.

Den seneste tids overvældende antal henvendelser fra både læger (fra såvel primær som sekundærsektoren) og patienter har tydeliggjort, at der foreligger et udtalt misforhold mellem patienternes forventninger og vore muligheder for at honorere disse. Mange af de oplysninger man kan finde på internettet og andre steder er faktuelt forkerte og/eller bliver fremført i en forkert sammenhæng.

Stofskiftepatienter kan ved at følge debatten derfor få det indtryk, at deres vanlige behandling med Eltroxin eller Euthyrox (som begge er T4-præparater) er ’gammeldags’ eller ligefrem forkert. Som læger får vi mange henvendelser om denne problemstilling, og vi møder et stort antal patienter, som har forventning om at blive tilbudt T3-behandling, bl.a. fordi det i nævnte bog beskrives at give en bedre livskvalitet.

Vi vil med denne redegørelse fremhæve nogle væsentlige aspekter af stofskiftebehandling, og ikke mindst hvad man ved om T3-behandling gennem de seneste års forskning indenfor området. Læs hele redegørelsen her

Kilde: Thyroid.dk


Endocrinology.dk Ang. T3-behandling

Aktuelt oplever alle danske endokrinologiske afdelinger et meget stort antal henvisninger mhp optimering af behandling af hypothyreose på baggrund af et patient ønske om at få behandling med T3. Mange afdelinger har været usikre på hvordan de skulle håndtere disse henvisninger.

Bestyrelsen i Dansk Thyreoidea Selskab har lavet en oversigt over emnet – se Thyroid.dk. I relation til dette ønsker DES bestyrelsen at supplere med følgende:

• Det anbefales at de endokrinologiske afdelinger ikke afviser disse patienter. Antallet af henvisninger er aktuelt så stort, at det ikke er muligt for de få afdelinger, der har haft forskningsmæssigt interesse i området at se alle patienter, som ønsker en vurdering. En generel afvisning af patienterne vil betyde yderligere frustration hos denne patientgruppe, som hermed potentielt drives ud i selvmedicinering hvilket kan skabe mistillid til den lægefaglige kompetence hos endokrinologer.
  ---
• En gruppe af disse patienter vil være enten over eller underbehandlede, og en gruppe vil fejle andre sygdomme såsom anæmi, elektrolyt forstyrrelser, D-vitamin mangel, depression eller stres og bør derfor vurderes af læge med intern medicinsk/endokrinologisk kompetence.
  ---
• Standard behandling af hypothyreose er fortsat T4, men en lille gruppe patienter synes potentielt at have effekt af en kombinationsbehandling af T4 og T3 (evidensniveau lav), muligvis på baggrund af en manglende evne til at omdanne T4 til T3 i hjernen. Litteraturgennemgang kan ses i Europæiske guidelines - European Thyroid Journal: 2012 Guideline:The Use of L-T4 + L-T3 in the Treatment of Hypothyroidism.
  ---
• Det må baseres på en individuel vurdering, hvorvidt man vil forsøge at behandle med T3. I givet fald bør det primært gives i en velafgrænset test periode, f.eks 3 mdr, og er der ikke klar effekt herefter bør patienten sættes tilbage på ren T4 behandling. Vedr. dosering og håndtering af behandlingen kan dette læses i ovenstående europæiske guidelines eller i følgende link Institut for Rationel Farmakoterapi Behandling af hyper- og hypotyreose.
  ---
• Det er vigtigt at informere patienterne om at evidensniveauet for effekt er lavt, og at langtidseffekter eller eventuelle bivirkninger ikke kendes.

Kilde: Endocrinology.dk

[Vigdis]

....og at langtidseffekter eller eventuelle bivirkninger ikke kendes

Det interessante er jo at det at kroppen selv lager T3 er OK, men når det skal tilføres blir det plutselig litt farlig. Jeg synes det forekommer så utrolig mye vrøvl som er uten logikk fra mange leger

[Sylvia]

Ja, hvorfor løfter de dog ikke næsen fra skrivebordet og ser ud i omverdenen..... SUK!!!!

Men fint med indstillingen til landets endokrinologer fra Odense. Det er et lille (lille bitte) skridt i den rigtige retning.

[smgj]

Det interessante er jo at det at kroppen selv lager T3 er OK, men når det skal tilføres blir det plutselig litt farlig. Jeg synes det forekommer så utrolig mye vrøvl som er uten logikk fra mange leger

Vel... den syntetiske ER jo vanskelig å bruke (virker det som på meg iallfall)... så sålenge de ikke skjønner forskjellen på syntetisk og naturlig t3 (bindingen) så kommer man ikke videre....

[Anisa]

Gennem mange, mange år gik jeg til lægen, fordi jeg ikke havde det godt. Til sidst fandt lægen ud af, at jeg havde lavt stofskifte. Jeg blev sat i behandling med Eltroxin - det hjalp IKKE. Men lægerne sagde til mig, at jeg var velbehandlet!

Det var så frustrerende, at jeg besluttede mig for selv at gå i gang med at læse forskning om behandlingsmulighederne for lavt stofskifte. Jeg fandt ud af, at det er faktisk videnskabeligt bevist, at mange ikke får det godt på T4-præparater.

Her på forummet fik jeg oplyst navnet på en dansk endokrinolog, som tilbyder behandling med både naturlige stofskiftehormoner og T3. Han behandler mig i dag - og jeg har fået mit liv tilbage!

Budskabet må være i givet fald: læs bogen og få livet tilbage.

Problemet med at "få livet tilbage" som følge af Helles budskab er at den behandling som gav Helle Sydendal hendes liv tilbage praktiseres ikke af et overvældende flertal af danske læger. Helles behandling følger de oprindelige behandlings-anvisninger (mht. T4-alone) der blev ændret omkring 1973, da verdens endokrinologer har vedtaget at behandlingsdoser af syntetisk levothyroxin skulle halveres, idet daværende behandling har reduceret TSH så meget, at det ikke længere kunne bruges til at "styre" behandlingen.

Citat: The genesis of the misguided concerns you expressed was a number of studies published in the early 1970s. Researchers tested patients taking 200-400 mcg of T4--common therapeutic dosages at the time, but dosages that suppressed the TSH level. They found "abnormal" values for a number of biochemical measures, and changes such as increased heart rate during sleep. There was no evidence that these findings were harmful to the patients, but the researchers speculated that the findings would eventually lead to significant health problems. They advised clinicians not to permit patients to take more than 100 to 200 mcg--the amount that keeps the TSH within the normal range. Clinicians complied, and as a result, we read statements by clinicians such as yourself, advising patients to get their TSH levels checked. (You wrote, "To find out whether your thyroid function is normal, ask your doctor to do a blood test to check your TSH level.")

The well-intended but scientifically unjustified conclusion that the only safe and effective T4 dosage is one that keeps the TSH within the normal range started in 1973.

Since then, complaints by patients that these dosages leave them symptomatic have become legend. It is a sad commentary on modern medical practice that clinicians now strive for a mid-range TSH and ignore the fact that it leaves many patients suffering--all because of a speculation made almost 25 years ago that has failed to be supported by subsequent scientific studies. I want to emphasize for you: studies have not confirmed the conjecture that dosages of 200-400 mcg cause patients any harm. Quite to the contrary, some studies have shown that these dosages are the only ones that benefit many patients. Still, though, most patients are denied the opportunity to determine whether such dosages are beneficial for them. The reason is that this speculation has now become entrenched in the unquestioning minds of many clinicians. As a result, hypothyroid patients the world over, including hypothyroid fibromyalgia patients, live a life of hell because of what I call the tyranny of the TSH.

Kilde: Dr. Lowe's Response to Robert Loblay, M.D. June 10, 1997 Drlowe.com/jcl/comentry/drloblay.htm ikke længere online efter dr. Lowe's død, men kan fortsat læses på Web.archive.org: http://web.archive.org/web/201204061...y/drloblay.htm)

Idet verdens endokrinologer overgik fra at styre behandlingen af hypothyreose efter symptomer, til at styre behandlingen efter blodprøver - måtte de hidtidige doseringer af syntetisk T4-analog lade livet. Det var ganske enkelt umuligt at styre behandlingen efter blodprøverne idet "TSH-flagskibet" ganske enkelt forsvandt som følge af den daværende behandling med daværende doseringer af syntetisk T4-analog.

Derfor blev behandlingen halveret og begrebet "biokemisk euthyroid" blev opfundet, tillige med begrebet "subklinisk hypothyreose". Forskellen mellem "biokemisk euthyroid" og "klinisk euthyroid" er at i tilstanden "biokemisk euthyroid" er det blodprøverne som er "friske", mens i tilstanden "klinisk euthyroid" er det patienten der er så godt som helbredt.

Begge disse begreber har således intet at gøre med selve sygdommens præmisser, men er udelukkende skabt i hjernerne på endokrinologer. Dette tankespind har siden styret den skolemedicinske (skolemedicin = mainstream medicin = medicin som praktiseres med udgangspunkt i (laboratorie)beviser), og thyreoideasygdomme har dermed vokset eksplosivt i omfang og udbredelse - fordi det absolutte flertal af syge ikke længere modtog en effektiv behandling....

... og netop en effektiv behandling (som før 1973) modtager Helle Sydendal hos sin nye speciallæge, som også er den lægefaglige konsulent på hendes bog.

Så er det at jeg tænker... hvor mange mon kan følge Helle Sydendal på hendes vej til at få livet tilbage, når den behandling som Helle Sydendal modtager befinder sig milevidt fjernt fra den behandling som det absolutte flertal af hendes læsere modtager fra deres læger.

Forleden skrev en dansker til mig, at han/hun har læst "et eller andet sted" at Helle Sydendal behandles af sin læge med kombinationen af 200 mcg syntetisk T4 og 100 mcg syntetisk T3 pr dag. Denne cocktail kan hive selv en afdød op af kisten, så hvordan i alverden kan Helle Sydendals læsere mon følge i hendes fodspor, når de danske "T3-eksperter" omgås det syntetiske T3 i behandlingen, som det var et radioaktivt stof og selv så små doser som 5 mcg ordineres modvilligt, og uden overbevisning. For selvfølgelig ikke at glemme at det også er en ekstrem sjældenhed at behandle med 200 mcg af syntetisk T4... Jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen, hvis læge helt frivilligt har ordineret hele 200 mcg Eltroxin eller Euthyrox til vedkommende, medmindre det er en kvinde der vejer over 100 kg, eller en stor mand.

I parentese bemærket - man kan ikke blive ved med øge og øge dosering af kombinationen T4 og T3 (her 200 mcg/T4 og 100 mcg T3) i syntetisk form, fordi det er ikke holdbart i længden og der vil komme et tidspunkt hvor celle-receptorer succesivt begynder at lukke ned, til der bliver så få "åbne" tilbage, at hypothyreose returnerer for fuld udblæsning, uanset størrelsen af den syntetiske medicindose. De fleste kvinder i mangeårig behandling med syntetisk T4-analog beretter, at deres hypothyreose "lige som" er vendt tilbage - op til, under eller efter overgansalderen, men deres læger affærdiger dem med, at det er "bare" alderen og alderens tegn de bør acceptere som "naturens gang". Hvis Helle Sydendal ønsker at undgå at blive hypothyroid igen, da kan det kun gå for langsomt med at lægge om til Thyreoid, som er effekt-stabil selv i realistiske doseringer....

.... og så er det en helt anden bog der bør skrives. Denne gang med et realistisk indhold, med et realistisk udgangspunkt og rettet primært mod læger - for at få dem til at indse at den behandling de pt leverer er u-realistisk og direkte fastholder folk i sygdommen, i stedet for at få dem ud af den, så deres liv kan komme tilbage.

[Evibeke]

Anisa
har du nogen referencer til det, at cellereceptorerne bliver ufølsomme over for syntetisk T4 og T3 ?

[Anisa]

I parentese bemærket - man kan ikke blive ved med øge og øge dosering af kombinationen T4 og T3 (her 200 mcg/T4 og 100 mcg T3) i syntetisk form, fordi det er ikke holdbart i længden og der vil komme et tidspunkt hvor celle-receptorer succesivt begynder at lukke ned, til der bliver så få "åbne" tilbage, at hypothyreose returnerer for fuld udblæsning, uanset størrelsen af den syntetiske medicindose. De fleste kvinder i mangeårig behandling med syntetisk T4-analog beretter, at deres hypothyreose "lige som" er vendt tilbage - op til, under eller efter overgansalderen, men deres læger affærdiger dem med, at det er "bare" alderen og alderens tegn de bør acceptere som "naturens gang". Hvis Helle Sydendal ønsker at undgå at blive hypothyroid igen, da kan det kun gå for langsomt med at lægge om til Thyreoid, som er effekt-stabil selv i realistiske doseringer....

Anisa
har du nogen referencer til det, at cellereceptorerne bliver ufølsomme over for syntetisk T4 og T3 ?

Hej Evibeke Jeg har skrevet ud fra kendskab til forskning som netop beskæftiger sig med thyroid hormone receptor shutdown; Thyroxine binding globulin; transthyretin; albumin; down-regulation of thyroid hormone receptors; thyroid hormone resistance m.fl. og deres mange forskellige krydsforbindelser i processerne mod lukning af T-hormon-receptorer. Idet det handler om ganske almindelige biokemiske processer - er det rigeligt hvis du søger informationer om thyreoideahormonets (der er kun et = T3 som har sine egne receptorer, T4-receptorer findes ikke) "mål-celle-respons" eller på engelsk: "Target Cell Response".

Det går i al sin korthed ud på, at alle kroppens målceller skal have receptorer specifikke for hvert eneste hormon. Det betyder et bestemt hormon skal have sin egen, specifikke receptor hvis dette hormon skal kunne udløse en tilsigtet reaktion. En tilsigtet reaktion sker når rette mængde hormon påvirker cellekernen til rette reaktion.

Idet for meget (frit) hormon i blodbanen i forhold til hvad der er brug for, set ud fra kroppens eget objektivt, biokemisk behov for en bestemt hormonal reaktion - ville der ske en over-reaktion hvis alle de for mange molekyler af frie hormoner (som her ved tilsigtet højdose) blev optaget i cellerne. Kroppen har derfor sin egen måde at forhindre at det sker, ved at mindske antallet af aktive receptorer for dette specifikke hormon.

Denne proces hedder "nedregulering" ("downregulation"), og resultatet bliver at cellerne bliver mindre reaktive i forhold til de for høje niveauer af de cirkulerende, frie hormoner.

Samme reaktion sker ikke når man er i behandling med Thyroid-lægemidler, idet i dem er næsten hele indholdet af thyreoideahormoner bundet til proteiner, hvorfra thyreoideahormonerne frigives langsomt og kun i de mængder der passer til cellernes øjeblikkelige behov for hormoner. Selv 15-20 grain "for years" skrev lægen Raymond Hoffenberg tilbage i 1974 "may be tolerated by some euthyroid subjects". Det ville svare til ca. 570-760 mcg T4 og ca. 135-180 mcg T3 hver eneste dag hvis det var tale om syntetisk T4 eller T4/T3.

Her findes det afgørende forskel mellem funktionen af syntetisk T4 (med eller uden kombination med syntetisk T3) - og funktionen af hormoner i Thyroid-lægemidler. Hvor de første kommer direkte ind i blodet som frie hormon-analoger, har de proteinbundne hormoner i Thyroid-lægemidler en langsom Slow Release virkning. Det betyder at det er langt lettere at skabe en øjeblikkelig "nedregulering" ("downregulation") af hormon-receptorer i behandling med syntetisk T4/T3 end ved behandling med Thyroid-lægemidler.

[Admin]

Jeg kan dog allerede nu bebude, at jeg kan kun respektere denne (og enhver anden) bog såfremt den behandler jod, "naturlig" Thyroid samt TSH historisk-medicinsk korrekt og objektivt, og ikke blot gentager gængse skolemedicinske holdninger.

Denne bog gentager gængse skolemedicinske holdninger til jod, hvoraf nogle er decideret forkerte, mens et par enkelte påstande fremføres uden relevante reference-henvisninger.

Citat 1.: "Desuden kan både for lidt jod og for meget jod være årsag til problemer og enten hæmme eller øge udskillelsen af stofskiftehormoner. Man kan få overdosis af jod gennem naturmedicin og helsekost med indhold af fx soya og tang."

Citat 2.: "Både T4 og T3 indeholder jod, som også er nødvendigt for, at skjoldbruskkirtlen kan danne disse hormoner. Hvis skjoldbruskkirtlen ikke får jod nok, kan den begynde at vokse, fordi den arbejder meget hårdt på at producere mere hormon. Forstørret skjoldbruskkirtel kaldes struma. Omvendt må skjoldbruskkirtlen ikke udsættes for for store mængder jod, da det også kan påvirke den. Undersøgelser har vist, at for store mængder jod kan være med til at udløse Hashimoto Thyroiditis. De fleste mad- og drikkevarer indeholder lidt jod, og der er mest i fisk og mælk. For år tilbage fik mange for lidt jod gennem maden, derfor tilsættes jod i dag til salt, der bruges til madlavning."

Denne bog er på en og samme tid både en blanding af tvivl på den aktuelle behandlings-paradigme gældende for lavt stofskifte, og - netop en bekræftelse af visse grundprincipper i den selvsamme aktuelle behandlings-paradigme, hvor advarsler mod jod spiller så fremtrædende en rolle, at alt det som bogens gode råd ellers kunne afhjælpe, bliver ødelagt af jod-advarsler, som forfatterinden end ikke har ulejliget sig med at undersøge nærmere, men blot har råt kopieret skolemedicinens påstande.

Man bør ikke glemme (de fleste har glemt det), at de eneste to parametre som skolemedicinen anvender i dag til vurdering af jod-aktion i menneskekroppen er:

1. udgangspunkt i påstanden om at den eneste rolle jod spiller i en menneskekrop er dannelsen af thyreoideahormoner;
2. den fortrinsvis mest anvendte metode til vurdering af effekten af indtag af jod er... TSH.

Det ville tage for lang tid at forklare begge disse vildfarelser, og tråden her er heller ikke rette sted for diskussion om jod, ikke andet end at i og med at jod spiller en afgørende rolle for thyreoidea-helbred og i særdeleshed for helbredet generel - enhver tankeløs og uigennemtænkt advarsel mod jod føre til at den pågældende bog - skrevet for hypothyroide - vil netop sprede og formidle videre de samme skolemedicinens vildledende, helbredsskadelige informationer om jod - der overskuet historisk og frem til i dag, bidrager til yderligere spredning af både stofskifte- og andre sygdomme.

På en og samme tid tager Helle Sydendal afstand fra skolemedicinens behandlings-paradigme i forhold til lavt stofskifte, og samtidigt accepterer Helle Sydendal ukritisk den selvsamme skolemedicinens stofskifte-ødelæggende jod-paradigme. Det må betyde at bogens indhold i virkeligheden fortrinsvis bygger på, hvad Helle Sydendal selv tror på...

Alene denne "lille" hypothyreose-fremmende jod-detalje i en bog for hypothyroide, er - iflg. vores viden - skadelig, fordi denne lille detalje yderligere styrker den skadelige jod-dogme, der har været undervejs gennem flere årtier - nøjagtig i samme tidsrum ledsaget af konstant stigende udbredelse af lavt stofskiftesygdomme.

Havde skolemedicinens jod-forskrækkelse og udbredelse af advarsler mod jod, med deraf følgende, gennemgribende af-jodisering af vores fødevarer verden over, været korrekt - burde hyppigheden af lavt stofskiftesygdomme gennem de sidste 5-6 årtier været faldende. I stedet er den stigende, konstant stigende, herunder det samme Hashimoto's Thyroiditis om hvilken Helle Sydendal så pænt gentager efter skolemedicinen at: "for store mængder jod kan være med til at udløse Hashimoto Thyroiditis". Denne forskning må vi se præmisserne på...

Alt i alt er det prisværdigt at nogen gør et forsøg på at skrive en bog om disse sygdomme, men taget i betragtning de hypothyroide patienters dramatiske sårbarhed og nød - påhviler det enhver forfatter til denne type bøger - under alle omstændigheder være kildekritisk i forhold til de informationer, forfatteren vælger at formidle via sin bog, fordi den magt som en bog udgør i udbredelsen af informationer til en bestemt målgruppe, for hvem disse informationer er livsvigtige - kan sprede forkerte og vildledende informationer, lige så effektivt som de var sande.

I tilfældet "jod" er enhver fejl og vildledning med til, langsigtet at skade bogens læsere - og deres børn, idet disse advarsler fører selvfølgelig også til at forældrene "renser" børnenes kost for jod, af skræk for, og for at skåne børnene for lavt stofskifte, højt stofskifte eller... Hashimoto's Thyroiditis - fordi bl.a. Helle Sydendal har skrevet det i sin bog.

Så uanset hvor ellers nyttige informationer denne bog også indeholder, er bogens jod-omtaler kopieret direkte efter skolemedicinen og så afgørende skadelige, at vi vælger se bort fra hele bogen og vi vil ikke anbefale den.