Trætte binyrer og træning

[smgj]

Jeg har ingen personlig erfaring med dette, så det jeg sier kommer ut ifra det jeg har lest.

Jeg ser at på nettet så skilles det på flere ting med hensyn til binyretretthet og trening
Det første mantraet er: Dersom binyrene er helt nedslitt - så er selv trening skadelig.
Dernest - dersom binyrene er i en så god tilstand at trening kan være aktuelt - så må følgende forutsetninger hensyntas:
1) Ikke overtrene - verken over tid eller i en økt
2) Balansere trening og hvile - altså la kroppen få GOD tid til å komme seg etter trening
3) Ikke bedrive "konkurranse" - verken med andre eller seg selv
4) Sørge for å gi kroppen de næringsstoffer den trenger for å fysisk hente seg inn også

Såfremt disse punktene følges så mener iallfall en del at trening til og med kan virke positivt - såfremt binyrene ikke er FOR lavt.

Kilder:
http://hubpages.com/hub/Adrenalfatigue
http://www.drlam.com/articles/Adrena...se.asp#Overall Exercise Strategy
http://www.coachseiji.com/trainingstress.html

Så det er nok lurt å gå med babysteps også her - og la kroppen fortelle tempoet. Bare lytt nøye etter.

[Anisa]

Jeg siger KUN ja til aftaler, arb opg osv når jeg kan mærke jeg magter dem og ikke af pligt som jeg gjorde før. jeg går i seng inden kl 22 HVER aften. Alt sukker, korn, alkohol og koffein er udelukket(men det har det været i flere år, så det er ikke noget nyt ;o)) Jeg belaster ikke min krop fysisk, jeg tænker gode tanker, jeg tager masser af gode kosttilskud, jeg laver dybe vejrtrækninger, jeg mediterer og ja jeg ku fortsætte

Nåh.. det er jo en beskrivelse af en hensigtsmæssig livsførelse, ikke fysisk udfoldelse. For mig er "at holde sig i form" - også aktiviteter, der styrker kroppen. Det var det, jeg regnede med, at du talte om. Sorry for misforståelsen.

Men Anisa, siger du at det er fuldstændig umuligt og utænkeligt for alle hypothyreose mennesker at komme til at træne igen?

Nej, det sagde jeg ikke. Jeg kan bare ikke forstå, at du håber og venter til du kan træne igen, som du har prøvet det før du blev syg - i stedet for at holde dig i form allerede nu, og træne på en mindre belastende måde, indtil dit helbred bliver så meget bedre, at du kan gradvis vende tilbage til den form for træning, du har dyrket før.... Denne fremtidige genoptagelse af den gamle træningsform ville under alle omstændigheder blive nemmere, mere effektiv og mere tilfredsstillende, hvis du ikke (gen)starter helt fra bunden, med ringe fysisk form som udgangspunkt.

Hvad holder dig tilbage med at gå i gang allerede nu?

[Honeyhob]

GODT spørgsmål Anisa Det der holder mig tilbage for at genstarte med at opbygge min form, er at jeg simpelthen er bange for at jeg ikke er frisk nok endnu og jeg er betænkelig over om jeg crasher ved selv den mindste fysiske udfoldelse. Så lige pt laver jeg absolut intet fysisk, andet end at gå på arbejde og har lidt svært ved hvor jeg skal starte med det hele.

Jeg tror også lidt du har misforstået mig, for jeg ønsker ikke at vente med at træne til jeg kan begynde at løbe igen... Føler mig bare ikke frisk nok endnu til at starte forsigtigt op og er lidt i tvivl om vordan jeg skal gribe opstarten an

[Anisa]

Jeg tror også lidt du har misforstået mig, for jeg ønsker ikke at vente med at træne til jeg kan begynde at løbe igen... Føler mig bare ikke frisk nok endnu til at starte forsigtigt op og er lidt i tvivl om vordan jeg skal gribe opstarten an

Hvis du vil starte at løbe igen, ja, så har det lange udsigter, men det er ikke det jeg spurgte om. Jeg spurgte om, hvorfor begynder du ikke dyrke en træningsform du med sikkerhed kan tåle? Når folk med fysisk handicap kan, hjerneskadede eller meget gamle, slidte mennesker, der ellers falder for et godt ord - hvorfor så ikke du? Man har godt af håbet, men ens krop bliver ikke stærkere af håbet alene.

Du kunne starte "i morgen" og det eneste du behøver er en DVD (eller en bog fra biblioteket), et liggeunderlag, en stol fra køkkenet og.... lyst.

[Honeyhob]

Søde Anisa.... Du skal læse ordentligt efter Jeg skriver nemlig at jeg IKKE ønsker at starte med at løbe, tværtimod!
Men lige nu skal der ikke særlig meget fysisk udfoldelse til før jeg blir træt og så er det jeg er i tvivl om hvad der er bedst: Fuldstændig ro, altså ingen fysisk aktivitet eller et par små gåture i ny og næ, selvom jeg blir lidt træt?

[Vigdis]

Hva med å forsøke fem minutter yoga? Det er ikke slitsomt. Du finner yogainstruksjoner på youtube. Det er rolig bevegelse. Så kjenner du hvordan det er. Etterhvert kan du sakte øke mer slitsomme øvelser og øke i tid. Mens du bedriver yogaøvelsene, jobber du med mindfulness. Lukker verden ute, kjenner på pusten din. Tenker kun inn og utpust, du bedriver jo allerede meditasjon, så dette vet du om! Så kan du starte snille gåturer på 10-15 minutter. Og øke når du kjenner det er ok.

Når jeg er på trening, bruker jeg mye av tiden på å ligge rett ut på en matte og hvile mellom hver økt med å løfte vekter og andre øvelser. Jeg kjenner at denne hvilen mellom øvelsene er helt basal der jeg er nå. Altså veksle mellom å bruke kroppen og la den få hvile.

[Anisa]

Søde Anisa.... Du skal læse ordentligt efter

Sjældent læser jeg andres indlæg så omhyggeligt, som jeg læser dine - Honeyhob. Men det lyser ud af dine mange efterlysninger af håb om genoptagelse af træning i fremtiden, i mange af dine indlæg her på forummet, at det er som om du sætter et lighedstegn mellem "træning" og "løbetræning" ("en lille lunte tur et par gange om ugen"), og at du (måske) er ikke interesseret i mindre end det. Er det bare sådan, så er det sådan.

Jeg kan anbefale yoga! Det har jeg holdt på med, sånn litt til og fra, siden jeg var i 20-årene og lærte meg det grunnleggende fra en bok. De siste årene har jeg klart å gå til yogaklasse en gang i uka, og for meg fungerer det godt.

Hvis du finner en yogaform med lav intensitet - den jeg har gått til heter klassisk yoga - er det øvelser som gjøres i langsomt tempo, og hver øvelse holdes så lenge du klarer. Det er en god kombinasjon av fysiske øvelser, som gjør at du blir mykere, avslappet og mindre stiv i kroppen, og forskjellige pusteøvelser. Disse gjør for min del at jeg blir minnet på å puste helt ned i magen, ikke bare med øverste tredel av lungene, og klarer å "lande". Veldig bra!

Man trenger ikke annet utstyr enn løse klær og en matte, og når man har lært seg øvelsene kan de gjøres i heimen, når man har tid.

Jeg tror at vi som har en plagsom hypothyreose skal holde oss unna yogaklasser som f.eks dynamisk yoga eller ashtanga - for meg er i hvert fall det for krevende. Det finnes yogsentre i de større byene, og det går som regel fint å få en prøvetime!

Sjældent godt forslag, Bettie Jeg har kendskab til mange (mange!) med hypothyreose, der siger at netop den "bløde" yoga har (liksom) ført dem tilbage til den tilstand, hvor de igen kunne bevæge dem mere, end før hypothyreose/binyreproblemer har "lammet" dem. Fælles for de fleste var/er dog, at denne fandens initiativløshed (tiltaksløshet) som er et stort symptom på hypothyreose, var meget sværere at overvinde end selve yogaøvelserne (har det vist sig).

Hvordan har du klaret at overvinde tiltaksløsheten, Bettie?

Jeg måtte også slutte å trene da jeg fikk problemer med binyrene. Jeg klarte verken å hente meg inn under trening (totalt utslitt til tross for ganske god form) eller etterpå.

Nå har jeg begynt forsiktig og trener to ganger per uke. Foreløpig går det bra, men jeg tar en uke av gangen

Hvad træner du og hvordan har du grebet det an, Lisbeth?

Jeg selv anbefaler (fortsat) varmt "Callanetics" jeg har postet lidt om her.

[Honeyhob]

Selvfølgelig er jeg interesseret i mindre end det Anisa, hellere end gerne Hvis jeg kunne nå dertil hvor jeg kan gå til yoga måske 2 gange om ugen ville det være et stort fremskridt for mig MEN jeg indrømmer også gerne at jeg inderligt håber at jeg en gang med tiden, også selvom det varer flere år, kommer til at kunne træne= jogge, aerobic, cykle, svømme osv. Og måske sidder du som har mere erfaring på dette område end mig og tænker: "Ha! Hun kommer aldrig til at dyrke den slags motion igen, for det er umuligt med hypothreose!"

solskinshistorier er nok som en slags medicin for mig

Har prøvet yoga en del gange, og synes det er meget kedeligt og det kan slet ikke fange mig!, men jeg har også kun prøvet for mig selv med en dvd hjemme i stuen. Jeg elsker at gå i træningscenter, så måske jeg skulle prøve et yoga hold i stedet...?

[Lisbeth]

Hvad træner du og hvordan har du grebet det an, Lisbeth?

Hei Anisa
Jeg startet med korte gåturer, turer med barnevogn og skogsturer. Korte skiturer i vinter. Nå har jeg våget meg inn på treningssenteret i saltimer der. Jeg tar det helt med ro og bryr meg ikke om de med god kondis ved siden av meg. Helt i mitt eget tempo.

Så får jeg se om jeg klarer å fortsette. Som jeg skrev tidligere tar jeg en uke av gangen.

[BeritM]

Selvfølgelig er jeg interesseret i mindre end det Anisa, hellere end gerne Hvis jeg kunne nå dertil hvor jeg kan gå til yoga måske 2 gange om ugen ville det være et stort fremskridt for mig MEN jeg indrømmer også gerne at jeg inderligt håber at jeg en gang med tiden, også selvom det varer flere år, kommer til at kunne træne= jogge, aerobic, cykle, svømme osv. Og måske sidder du som har mere erfaring på dette område end mig og tænker: "Ha! Hun kommer aldrig til at dyrke den slags motion igen, for det er umuligt med hypothreose!"

solskinshistorier er nok som en slags medicin for mig

Har prøvet yoga en del gange, og synes det er meget kedeligt og det kan slet ikke fange mig!, men jeg har også kun prøvet for mig selv med en dvd hjemme i stuen. Jeg elsker at gå i træningscenter, så måske jeg skulle prøve et yoga hold i stedet...?

Kjenner meg veldig igjen i det du skriver. Pleide også å elske å gå i treningsstudio, og endorfin- kicket man får ved hardtrening.

Leste et sted at mange med binyreproblemer nesten kan få et nevrotisk avhengighetsforhold til trening, fordi eneste gangen man føler man lever og blir løftet ut av zombie-tilstanden er ved hardtrening. I samme artikkel stod det at basehoppere og andre ekstremutøvere ofte hadde slitne binyrer.