Sitat Opprinnelig skrevet av paxx Vis post
Jeg synes det værste det er frygten for at man fejler noget andet (enten i stedet for, eller oveni stofskiftesygdom). Både læge og endo siger at jeg ikke kan være stofskiftesyg når mine tal er fine. Jeg kæmper mod en indgroet autoritetstro på at de har ret. Jeg kan læse, her og andre steder, mange beretninger om at der kan være utallige grunde til at hormonreplacement ikke afhjælper hypo symptomer. Men alligevel gør det indtryk når lægen siger noget andet. Det betyder at har jeg hostet et par dage, så har jeg straks lungekræft - og det ville jo forklare hvorfor jeg havde det så dårligt. Har jeg ondt i lymfekirtlerne (pga underliggende infektion) - ja så er jeg også straks sikker på at jeg har en cancer der :-(. Har aldrig været hypokonder før, men kan jeg reagere anderledes end at blive ved med at finde en forklaring på hvorfor jeg er så syg? Det må være følelser som andre herinde også kæmper med?
Din oprindelige diagnose er blevet afløst med en ny - paxx - Subklinisk Hypothyreose, der er en langtidsvirkning af en underbehandling af den oprindelige: lavt stofskifte. Det er en kendsgerning og en tilstand du deler med millioner af andre, der behandles efter "skrivebords-referenceområder" der kan nærmest ikke være mere virkelighedsfjerne. Der er ikke noget at sige til, at du har det elendigt! Du er et offer for TSH-regime og et offer for lægernes talmagi.

Hvis du skal frygte noget - frygt hellere den effekt Subklinisk Hypothyreose har på helbredet, takket være de samme læger du så gerne vil støtte dig op ad, stole og tro på, og derved længes du efter den tryghed en sikkerhed på at blive hjulpet af kyndige lægehænder kan give. Du kommer nok til at vente forgæves i så fald idet for en mainstream læge er du ikke mennesket med navn "paxx", men kun et par tal på et stykke papir eller computerskærm. Disse tal hedder "TSH" og "T4". Alt andet herunder du selv som menneske er ligegyldigt for de fleste læger.

Lægerne er ikke guder. Lægerne er mennesker, som alle os andre. Lægerne kan, som alle os andre - tage fejl, være "politiserende" og vildfarende. Præcis som i alle andre faggrupper - kan lægerne både være gode og dårlige læger eller - gode eller dårlige mennesker. En overlæge-titel er INGEN garanti for, at der findes en dygtig og etiskfunderet læge bag. Lægerne har ikke monopol på sandheden og specielt ikke læger, som i den grad, som tilfældet er i Danmark - samarbejder med en anden part i sagen - medicinalvirksomhederne. Det er takket være dette samarbejde og en ubrydelig forbindelse hen over hovederne på patienterne - at vi får kun en slags behandling uanset hvilken type af hypothyreose vi lider af og uanset at det universelle "mirakelmiddel" ikke virker, og da slet ikke i de små doseringer man hverken kan leve eller dø af.

Du bliver nødt til at træffe et voksent valg og skille dig af med tyrketroen på at lægerne altid ved hvad de roder med.... Det gør de ikke og det er snarere reglen end det er undtagelsen. Ingen andre faggrupper kan i den grad få lov til, ustraffet at famle i blinde og eksperimentere med levende mennesker, som lægerne gør. Det bevises af de mange tusinde årlige dødsfald på danske hospitaler, alene forårsaget af fejlbehandlinger og fejlmedicineringer.

Mit eget liv er først blevet reddet da jeg (mange år for sent) smed autoriteterne på porten og har taget fat selv. Det er ikke sikkert at du har overskud til at gøre det så radikalt som jeg gjorde, men i det mindste bør du moderere din blinde tillid til lægerne. Det ansvar kan de ikke løfte.