Gitteh skrev:
Jeg har fået svaret på min Anti-TPO og den var på 80 hvilket lægen sagde var for højt. I 2003 var den 142, hvad betyder denne Anti-Tpo egentlig for ens velbefindende?
Gitte, jeg har mere end 1300 anti-TPO. Endokrinologen, som jeg lige har været til, sagde, at 10% af alle kvinder har højt anti-TPO, hvilket ”bare” betyder, at kvinderne i fremtiden vil udvikle lavt stofskifte. Jeg mener selv, at højt anti-TPO betyder en del for ens velbefindende, eftersom jeg har været sygemeldt i 5 måneder!

Gitteh skrev: Min læge har anbefalet mig at øge dosis fra 0,50 mikrogram Eltroxin (Levaxin?) til 100 mikrogram - jeg sagde til ham at jeg synes at det lød til at være en stor forøgelse, om det ikke var bedre at tage 0,75 i nogle uger.
Endokrinologen gik med til at give mig eltroxin som forsøgsbehandling. 50 mikrogram hver anden dag, om tre uger 50 mikrogram hver dag. Det må siges at være en del mere forsigtigt end din læge.

Gitteh skrev: Jeg har endometriose og stofskifteproblemer. Er der andre der også har samme problemer?
samt: Jeg har fået det anbefalet af en læge som kur mod irritabel tyktarm (neurogene smerter i tarmen).
Ja, jeg har også begge dele. Jeg har fået bortopereret slimhinden i livmoderen på grund af massive blødninger 3 uger hver måned. Det er det bedste jeg har gjort!

Det, der har hjulpet på den irritable tyktarm, var en omfattende allergi/intolerans-test via blodprøver. Jeg kan bl.a. ikke tåle roesukker/melis, kakao, malt (som er i brød), blomkål, majs, tilsætningsstoffer, farvestoffer, kunstige sødemidler, mm. Da jeg gik på diæt ved at udelukke disse ting, tabte jeg mig 10 kg i løbet af 10 uger, og jeg fik det meget bedre i maven og i det hele taget. Jeg er gået fra størrelse 44 i tøj til størrelse 38.

Begge dele fandt sted for 8 år siden. Lige nu, har jeg dog meget luft i maven, mavesmerter og mange andre symptomer, så jeg er ikke i tvivl om at stofskiftet og mit høje TPO er årsagen.

Jeg synes, at vi har en del tilfælles. Kan vi tale sammen i telefon? Hvis jeg kan finde ud af det, vil jeg sende dig en privat besked med mit telefonnummer.