Ved ikke om min lille opdatering har en relation til lavt stofskifte, men da mange nævner en forøget tendes til blåmærker - kan min opdatering måske nytte her alligevel. Det er også min opfattelse efterhånden jeg "studerer" emnet mere og mere, at mangel på D- og K-vitaminet er tæt forbundet med hinanden og det er meget, meget sandsynligt at D-vitaminmangel kunne afhjælpes mere effektivt (og hurtigere?) hvis D- og K-vitaminet blev indtaget sammen.

Hvorom alt er - nu efter længere tid med tilskud af begge vitaminer oplever jeg, at jeg ikke længere får blåmærker selv ved lette strejfninger, som jeg ellers gjorde før. Faktisk havde jeg en oplevelse for nogle dage siden, hvor jeg stødte foden så kraftigt, at jeg fik et lille sår og det begyndte at bløde så stærkt (det var i badekarret) at på en brokdel af sekundet var foden og vandet i bunden af badekarret fyldt med blod.

Før i tiden tog det temmelig lang tid før blødningen standsede og ofte efter blodprøverne, sivede der fortsat blod ud under huden i op til to dage, til jeg fik enorme blåmærker både opover og nedenfor stikket. Nu så jeg, at jeg måtte have ramt en lille åre, siden det blødte så kraftigt og jeg tænkte hurtigt over, hvad jeg skulle gøre for at forsøge at stoppe blødningen... skulle jeg lægge årepresse på anklen eller hva`?

Men der gik altså ikke mere tid end jeg nåede at tænke tanken og blinke, da jeg skyllede foden med bruser og så at..... det blødte ikke mere. Heller ikke da jeg med fingrene forsøgte at presse noget blod ud af såret, bare for at se om der kom mere - så forbløffet var jeg.

Men der kom ikke mere blod ud af såret. Blødningen var stoppet efter mindre end få sekunder. Og der kom heller ikke blåmærke rundt om, hverken den dag eller dagen efter. Jeg kan ikke se anden forklaring, end at K-vitaminet ikke mangler længere.