Grunden til at jeg overhovedet er begyndt at interessere mig for K-vitamin er, at det forekommer hovedsageligt i de madvarer stofskiftesyge IKKE bør spise. Det betyder så, at hvis man bare nogenlunde overholder kostforskrifter, eller ikke spiser pæne mængder af "bladgrønt" - kan man ikke undgå - på et eller andet tidspunkt - at komme i underskud af K-vitaminet. K-vitaminet er heller ikke tilstede i multivitaminer, og når det alligevel findes, er det kun undtagelsesvist. F.eks. findes K-vitaminet ikke i de vitaminpræparater, der sælges i Danmark. Hvad dog de fleste ikke ved, i denne forbindelse er, at en pæn del af K-vitaminet bevares fint under dampning og kogning af grøntsager, hvilket jo gør disse goitrogene fødevarer egnede til stofskiftesyge.

Personligt er jeg ved at tro efterhånden, at K-vitaminmangel er lige så udbredt som D-vitaminmangel. Og når disse to (+ A) vitaminer i virkeligheden samarbejder så tæt, som det ser ud til - vil en "ensidig", kontinuerlig og langvaring indtag af een af dem - måske komme til at vende fra det positive til det "blandede" eller direkte negative, hvis man ikke samtidigt udvider med tilskud af de øvrige. Her er en meget interessant artikel om denne vinkel på viden om K-vitaminet i forhold til D- og A- : http://www.westonaprice.org/basicnut...safety.html#kd.

Det er først for 2-3 år siden, at jeg begyndte at bruge kombinationen D3/K2-vitamin det mørke halve år om året, hvor man ikke længere kan få grøntsager dyrket på friland og dermed kan man ikke få fat på den sædvanlige vitamin-rige kost hos købmanden. Jeg køber det over nettet hos Iherb.com for ganske få penge selv ved bestilling af kun 1 item ad gangen. Kvalitet er fremragende.

Der er en fin, opdateret og udførlig gennemgang af K-vitamin på Linus Pauling Institute hjemmeside og vores fælles gode Knuth Flytlje oplyser også om K-vitamin på sin hjemmeside på Vitamindoktor.dk.

En ting er bombesikker: K-vitaminet er totalt vigtigt for vores helbred og lige så totalt overset og negligeret af "sagkundskaben"....