Kære Eva Karin
Det var jeg heller ikke ... Og jeg genkender alle de symptomer, du beskriver så præcist. Jeg føler mig helt nedslidt efter et år på Eltroxin, der jo blev lavet om, så vi var mange, der fik det meget skidt og måtte starte forfra med blodprøver og dosering. Det endte for mit og mange andres vedkommende med et skift til Euthyrox, men det er ikke godt nok heller, synes jeg. Det er en af grundene til, at jeg nu vil skifte til naturligt stofskiftehormon. Jeg går i disse dage og venter på en recept, som en læge har lovet mig.

Jeg er ret ny her på forum, og der er mange flere, der kan beskrive alt muligt bedre end jeg - men nu vil jeg prøve at svare dig alligevel

Måske kunne du, på grund af de meget stressende begivenheder, du har været ude for, have ekstra glæde af at læse om binyrerne og sikkert også de afsnit, der handler om kosten.

Dit indlæg her berørte mig dybt, eftersom du med så stor præcision beskriver, hvordan man kan have det med sig selv i forbindelse med sin mand, børn og venner For mig at se er det yderst vigtigt, at de bliver informeret om det, man går igennem, så de ikke tror, man er blevet lad eller ligeglad med dem. Men det kan være svært at fortælle om det, oplever jeg, da man let kommer til at virke som en sygdomsfikseret person - eller i hvert fald føler sig som en. Måske kan man printe udvalgte passager ud fra dette forum og vise det, hvis nogen vil vide mere om denne sygdom? Her er en tråd, man måske kan bruge til det - en rigtig god og rammende tekst, synes jeg:
https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=9680

Jeg fortæller af til folk lidt om stofskiftet. Men jeg ville ønske, jeg var gået i gang med at fortælle om det noget før. For jeg har mistet venner undervejs, da jeg ikke havde kræfter til at holde fast i dem, men de havde måske nok holdt lidt bedre fast i mig, havde det ikke været for et eller andet indtryk af, at jeg netop var ligeglad... og kedelig efterhånden. At jeg ikke havde styr på noget som helst. Husker en aften hos en veninde, hvor vi var et par stykker. eg insisterede på at være med til at vaske op, selvom jeg kunne mærke, jeg var uantagelig langsom. Og så i løbet af samtalen bruger en af dem udtrykket laissez-faire, som jeg så pludselig ikke kunne huske, hvad betød. Så spurgte jeg, for det synes jeg egentlig er fornuftigt når der er noget, man ikke ved - men der blev en underlig stemning, "Ved hun virkelig ikke det?!" JO, og jeg har altid læst mine lektier i fransk.... Men jeg kunne ikke huske det, hypo og ubehandlet som jeg var i åbenbart årevis. Jeg fór vild i indkøbscentre og turde ikke spørge om vej!!

Det er uendelig trist at tænke på sine gamle venner gennem dette filter af sit utilstrækkelige stofskifte, synes jeg. Det er som om, man bliver afskåret fra ganske store dele af livet uden mulighed for at gribe fast i dem. I årenes løb har jeg haft nok at gøre med at holde mig bare nogenlunde kørende på arbejdsmarkedet. Når dagen var slut, var den slut, og der har ikke været mere krudt til fx at invitere folk og sådan noget. Mit sociale liv er derfor skrumpet meget ind, og jeg har egentlig aldrig tænkt, at det kunne have noget med stofskiftet at gøre - før nu, hvor jeg så røg endnu længere ned og kunne se resultatet.

Jeg tænker også på, om du kan bruge melatonin til noget. Den danske læge Carsten Vagn Hansen, som jeg selv har haft meget glæde af at kende til, skriver et sted om helbredelsen af autoimmune sygdomme ved hjælp af meletonin - prøv at gå ind på http://www.dsgnet.dk/ og læs om Hashimotos sygdom (jeg forstår det sådan, at det er den version, det drejer sig om ? Ellers må du undskylde ... jeg har ikke så megen øvelse i at læse om alle disse detaljer endnu) - men med hensyn til Armour, som Carsten Vagn Hansen nævner i sin tekst, der er det sådan, at det middel er lavet om, så det kan du nok ikke bruge. Som jeg forstår andre her på forum plus det, jeg har læst her og der.

Det var alt for nu ... det blev vist næsten for langt. Men noget af det bedste ved forum her er jo, at man ikke skal være så alene som ellers
Bedste hilsner
Nielsigne