Skader mælk mere end den gavner?

[Anisa]

Hmmm .... Ja, jeg kan jo godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem. Jeg drikker det ikke hver dag men når trangen kommer over mig

Jo, jo... jeg kan jo godt li' at få en god portion af tyrkisk halvas en gang imellem, når trangen kommer over mig. Jeg giver bare aldrig efter for trangen, da halvas (selv om den smager himmelsk) ligger stentungt i maven, indeholder alt for meget sukker og dårligt fedt. Og dette på trods af, at jeg ellers er lodret imod fedtfattig kost.

Det kunne være fint, hvis nogen en dag ville lave en ægte, videnskabelig undersøgelse om mælk, synes jeg. For disse undersøgelser af mælk har altid en tendens til den ene eller den anden side i debatten, synes jeg. Enten er det nogle, der elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform, eller også er det nogle, der har penge i mejeriprodukter ... og jeg føler mig ikke sikker på nogen af dem.

Jeg glæder mig, Nielsigne, til du bliver så meget bedre af den "uvidenskabelig" Thyroid, at du igen får overskud til at gå i flæsket på alle de mange kilder til viden, der findes til rådighed på nettet. Den slags undersøgelser du efterspørger er der masser af, men de undertrykkes af diverse interesselobby's og tilbage står der kun tilgængelig den "viden", folk "lærer" gennem at læse overskrifter i pressen eller hører som slogans i andre medier.

Det handler nemlig ikke om formidling af real science, men om at sælge mest muligt mælk til flest muligt, og dette uanset om det bringer kundernes helbred i fare eller på anden måde skader dem. Hvis du, Nielsigne, kan få dig selv til at ignorere forfatterlisten bag den sidste kritiske artikel og mener at de tilhører den "gruppering", der "elsker at blive bekræftet i en bestemt livsform" (hvordan skal jeg ellers forstå dit indlæg?), da hører du helt afgjort til den del af den brede befolkning, der netop er målgruppen for mælke-lobby's kampagner. Ganske vist skriver du om at du er klar over de økonomiske interesser bag diverse kampagner for mælk, men det forhindrer dig ikke i at kunne "godt li' at få et glas GOD mælk en gang imellem".

Du vælger altså at overhøre (nedgøre) advarslerne og de facto stole på kampagnernes budskaber. Ellers ville du selvfølgelig ikke drikke mælk, vel? Så meget for forsøget på at dele sol og vind lige, og ønsket om at være objektiv.

Jeg vil nu meget hellere stole på Lasse Skovgaard, cand.scient.pæd., Oscar Umahro Cadogan, kok og forfatter; Gert Karlson, akupunktør; Carsten Vagn-Hansen, læge; Christian Bobzin, speciallæge; Frede Damgaard, ernæringsterapeut; Helge Volkmann, læge; Torben Damm, formand for Helsebranchens Leverandørforening; Per Bennicke, læge; Morten Mauritson, forfatter; Søren Lillesøe, journalist og forfatter - end jeg vil stole på danske mælkebønders brancheforening, der med mellemrum søsætter reklamekampagner for at gen- og genlansere mere og mere mælk til flere og flere, mest af alt til de nye, unge forbrugere, hvis tur det er at blive opdraget til at stole på mælk.

Du og andre kan kigge over på den nyeste mælke-kampagnens hjemmeside Morgenmaelk.dk. Særlig anbefaler jeg at klikke sig frem til Mælk og myter i menuen nederst og se, hvad mælkebønderne f.eks. skriver om "myten" at "Laktose-intolerante skal undgå mælk":

Så simpelt er svaret ikke.

Laktoseintolerans er ikke en sygdom, men en naturlig tilstand for 75 % af jordens befolkning. Tilstanden skyldes problemer med at fordøje mælkesukker (laktose) og er ufarlig, selvom den kan give ubehag.

Ofte forveksles laktoseintolerans imidlertid med mælkeallergi. Men mælkeallergi er noget ganske andet. Mælkeallergi er overfølsomhed over for mælkeproteiner og rammer under 2 % af en fødselsårgang. Som 3-årig er mere end 90 % vokset fra mælkeallergien. Mælkeallergi skal diagnosticeres af lægen, og mælkeallergikere må ikke få nogen form for mejeriprodukter. Sundhedsmyndighederne advarer imod, at forældre tager sagen i egen hånd og sætter deres børn på diæt, hvis de har mistanke om mælkeallergi. Det er vigtigt at gå til lægen. Læs mere om det på altomkost.dk

Laktoseintolerans er derimod ingen sygdom. De fleste laktoseintolerante kan sagtens drikke mælk – blot i mindre mængder ad gangen. Ved at begynde i det små og langsomt øge mængden kan man finde sin personlige tærskel – og få glæde af mælkens mange næringsstoffer.

Laktoseintolerance betyder, at evnen til at fordøje laktose – også kaldet mælkesukker – er nedsat. Laktose er mælkens kulhydrat, som skal spaltes i tarmen. Alle spædbørn er i stand til at omsætte laktose, så de kan leve af mælk alene – også selvom modermælk indeholder dobbelt så meget laktose som komælk.

Over 95 % af danskerne bevarer evnen til at fordøje de store mængder af laktose livet igennem. Men hos mange andre folkeslag bliver evnen til at fordøje laktose gradvis mindre i 2-5-års-alderen. Hvis man får mere mælkesukker, end man kan omsætte, viser det sig typisk i form af diarré, oppustethed og mavekneb. Det er ubehageligt, men ufarligt.

Laktoseintolerante kan sagtens tåle mælk og mejeriprodukter – men i mindre portioner. De fleste laktoseintolerante kan drikke 1 1/2 dl almindelig mælk ad gangen uden at få symptomer, men den enkelte må finde sin egen grænse ved at prøve sig frem.

Der er altså ingen grund til at afstå fra de vigtige næringsstoffer i mælk og mejeriprodukter, selvom man er laktoseintolerant. Mælk er den eneste fødevare, der naturligt indeholder laktose. Indholdet varierer i de forskellige mælkeprodukter. Alle faste oste og skimmeloste er stort set fri for laktose, og i hytteost og feta er indholdet meget begrænset. Syrnede produkter har et lidt lavere indhold end almindelig mælk, og mange laktoseintolerante tåler syrnede mælkeprodukter bedre end mælk.

Mælk indgår i mange færdige madvarer som pølser, leverpostej, brød, flødeis og mælkechokolade. Det er dog yderst sjældent et problem for laktoseintolerante, da indholdet af laktose i de fleste af disse madvarer er meget lavt.

Skrevet af Susan Rønholt Hansen, chefrådgiver, cand.brom, ansat i Landbrug & Fødevarer, der er hovedorganisation for det samlede landbrugs- og fødevareerhverv.

Hvad skriver mælkebønderne så? Kort og godt skriver de, at man kan sagtens ignorere sin laktoseintolerance og "øve" sig i at drikke mælk alligevel. De skriver ikke noget om de helsemæssige konsekvenser af at tvinge kroppen til at forarbejde noget, den ikke har enzymer til at bearbejde... og de skriver heller ikke noget om de mange, der udvikler en egentlig mælkeprotein-allergi som følge af, at de har tvunget deres krop til at leve af den mælk, kroppen skulle finde andre "metoder" til at holde ud.... indtil en skønne dag bestemmer kroppen sig for, at "nu er det fandeme nok og nu er tid til at sende hære af antistoffer ind i systemet for at bekæmpe de fremmede "mælke-elementer". Når det sker - kan jeg love for, at så er en hverdag pludselig meget besværlig og pinefuld for en nyslået mælkealleriker, fordi mælkebestandele findes så at sige i de fleste forarbejdede fødevarer på hylderne i butikkerne.

Jeg forestiller mig, mælkens succes på disse breddegrader har at gøre med, at man på et tidspunkt fandt ud af, at man kunne gemme det på forskellige måder, og folk har nok ment, det var godt at kunne få andre slags føde om vinteren end kød og rødder ...

Nu er det ikke sådan, at andre folkefærd i fortiden har levet af luft, vel? De skulle også opfinde måder at opbevare og forarbejde madreserver til tynde årstider og alligevel har de overlevet fint i deres storbyer og ved pyramiderne, studerede litteratur i Alexandrias Bibliotek i flere tusinder år, mens vi endnu boede i jordhuller.... og har levet af mælk.