Sitat Opprinnelig skrevet av Nielsigne Vis post
Men nu er jeg jo ude på et helt andet marked med læge i privat regi og medicin, som må importeres fra andet EØS-land. Formentlig via et apotek i Flensborg og, antager jeg, helt uden for danske myndigheders kontrol - selvom de har lov til at tjekke, om jeg får medicinen lovligt. Men det er vist det hele, tror jeg.
Så vidt jeg ved har apoteket i Flensborg opgivet Thyroid siden der er gået koks i forsyninger af Armour Thyroid.

Nielsigne. I tråden Hvis vi ikke mere kan få Armour/Westhorid? skrev du bl.a.:
Sitat Opprinnelig skrevet av Nielsigne Vis post
Når man så har taget mod til sig og skal ha' lægen til at skrive Tbl. Erfa Thyroid (USP) 125 mg, 500 tbl., d.s. For decreased thyroid function på to stks recepter, hvoraf man beholder den ene i kommodeskuffen ... hvor er det så, man skal sende den anden recept hen?

Men det var det med de apoteker. Send mig gerne nogle tips nu
Man sender begge recepter af sted, for netop at have reserver til et ekstra år hjemme. Når den første boks er ved at være slut, beder man om en ny recept man sender af sted til apoteket, så man hele tiden er på forkant med en boks i reserve. Recepten er almindelig, gul recept, udskrevet manuelt af lægen (Thyroid findes ikke i den danske database for lægemidler og derfor skal recepten udskrives manuelt).
Sitat Opprinnelig skrevet av Nielsigne Vis post
Jeg har i øvrigt en idé om, at lægen vil stå for det med at importere medicinen og ha' den på lager ... men jeg håber det ikke. Har ikke brug for at føle yderligere tab af kontrol.
Lægen kan kun gøre det på denne måde dvs. officielt, hvis han ansøger Lægemiddelstyrelsen om tilladelse til indførelse af ikke (i Danmark) registreret lægemiddel (hedder "registreringsfritak" i Norge). Det får han ikke. Dansk Lægemiddelstyrelse giver ikke den slags tilladelser idet den danske Lægemiddelstyrelse mener, at vi i Danmark allerede har virksomme lægemidler for thyreoidea-sygdomme, produceret af Lægemiddelstyrelsens betalende kunder. Men de kan ikke forhindre din læge i at skrive recepten ud og de kan ikke forhindre dig at modtage medicinen, såfremt den sendes til dig fra et EU/EØS land. Men de kan gøre livet surt for lægen, hvis det skulle komme frem, at han er "uartig" og skriver recepter på andet, end det behager Lægemiddelstyrelsen. Læs evt. tråden: Lægemiddelstyrelsen om Thyroid® Erfa Canada inc. I denne tråd beskrives en bruger her på forummet, der fik sin medicin sendt direkte fra Erfa i Canada, stoppet i Danmark og medicinen blev vist nok returneret tilbage til afsenderen. Men samme bruger har kort efter modtaget uden problemer en anden bestilling på samme lægemiddel, denne gang bare fra et apotek i EU, og det blev ikke stoppet, da det så ville være en overtrædelse af de internationale EU-handelsaftaler.