Hvem er bange for Thyroid?

[Nielsigne]

Hej n'Finn
Tak for dit svar
Jeg har ikke en chance mht at få testet binyrer. Lægerne mener, jeg fungerer fantastisk godt og henviser til, at jeg jo har fungeret glimrende på Eltroxin, bl.a. har jeg født et barn. Men lægerne glemmer bare, at Eltroxin er blevet lavet om, og det præparat, som nu kaldes Eltroxin, er ingenlunde sammenligneligt med det gamle. Men henviser man jo så blot til blodprøver og blabla.

Sært, at mennesker, som har en krævende, naturvidenskabelig uddannelse med så stor en tradition, ikke UNDRER sig, når patienter har det dårligt, selvom blodprøverne er fine. Det er jo ikke videnskab men dovenskab! Forskning er jo båret af undren - men måske er endokrinologien bare sidste bastion for de værste stivnakker blandt lægerne.

Jeg husker, at et af de første indlæg jeg læste her på forum, var et, som du havde skrevet, og det ramte mig dybt i hjertet; du skrev om, hvordan du havde fået et helt andet liv og hvordan dit stofskifteproblem havde ramt dig på forskellige måder. Kort indlæg men så alligevel ...

Min tillid til lægerne har været så stor, at jeg troede, jeg fungerede så godt, jeg nu kunne komme til - at jeg egentlig bare var sådan, som jeg har været de sidste 11-12 år. Men jeg tror, jeg har haft mærkelige udsving i stofskiftet flere gange i længere tid end dét, så hvad der er hvad og hvordan jeg egentlig er ... Det ser man vist først, når jeg får en medicin, der passer. Jeg har i hvert fald haft det så dårligt og nærmest været senil pga myxødem, så i virkeligheden har der vel ikke skullet så meget til at imponere mig, da jeg fik Eltroxin i 1998. Det var en meget stor lettelse for mig at få det. Pludselig kunne jeg finde rundt i by og indkøbscentre, huske folk og slippe for at have så mange smerter, at jeg ikke engang kunne sidde på en stol.

At jeg så alligevel har haft smerter hver dag, at mit sociale liv er faldet fuldstændig sammen og at ethvert stykke arbejde har været en kamp (og at jeg ikke har kunnet have både job og et socialt liv men jo har måttet vælge jobbet, når jeg har kunnet ) ... ja, det er selvfølgelig bare 'helt normalt' for alle, der 'fungerer glimrende'.

Som ung var jeg skarp, kreativ, uimponeret og antiautoritær. Gad vidst, hvad der kommer til at ske, når jeg skifter til naturligt thyroideahormon, he he

Og så, a propos sidste bastion for de stivnakkede:

Da jeg var på sygehuset sidst, havde speciallægen en reservelæge med sig. Hun udviste faktisk et vældig empatisk potentiale men blev banket på plads af speciallægen ... og jeg blev i øvrigt ikke spurgt, om det var ok med mig, at der var endnu en læge til stede. Det har jeg ikke været ude for i andre sammenhænge.

Ikke, at jeg har noget imod, at der også er en reservelæge med. Men man spørger da patienten, fordi 1) Det skal man da? 2) Af almindelig høflighed?

Men først og fremmest: At man ikke vil lytte til patienten uden for at blive bekræftet i det, man mener at vide. Hvis patienten siger noget andet end det, må svaret helt klart være, at der bare skal gå lidt mere tid, eller at dosis skal op eller ned. Så behøver man ikke tænke mere over det. Blodprøven er altid vigtigst

Nej, læger kan være stive nok at ha' med at gøre, men de her endokrinologer er godt nok ... Jeg synes alvorlig talt, nogle af dem bevæger sig på kanten af lægeløftet.

Men æh ... Siger I godt nok, at der er nok til et helt års forbrug i denne her:
Tbl. Erfa Thyroid USP 125 mg, 500 tbl., d.s. For decreased thyroid function ?

Det kan jeg slet ikke se for mig ...

Men det er god pointe at få to recepter og have medicin for et helt år liggende. God investering, sikkert!

Så er der lige alt det der med, hvor meget jeg skal have ad gangen /om dagen, men det kommer jeg jo til.