Sitat Opprinnelig skrevet av knokkel Vis post
Det er da håp? Med den rette behandling....
Hvor mange kender du, der får rette behandling, ikke mindst i tide, Knokkel?

Hvor mange "nybegyndere" kender du, der i tillid til det "lette og nemme" ved denne sygdom, spilder masser af gode år på at vente, at lægernes løfter om det "lette og nemme" omsider går i opfyldelse? Og hvis de til sidst bliver klar over, at der er intet som er "let og nemt" ved denne sygdom, da har hypothyreose for længst tømt dem for kræfter og evner, så de ikke længere kan overkomme at kæmpe for en effektiv behandling? Vel at mærke, hvis de da i mellemtiden ikke er blevet så fattige, at de ikke har råd til at betale for denne effektive behandling, hvis det skulle lykkes at tigge sig til en.

Havde de fra starten vidst, at hypothyreose er en alvorlig sygdom med dramatiske langtidseffekter på hele kroppen, som følge af en halvdårlig behandling - havde de måske kæmpet for sig endnu før kræfterne og evnerne slap op. (Jeg er selv SÅ ked af det, at der ikke var nogen til at skræmme mig fra vid og sans, den gang, for 32 år siden.)

Hvorfor skal man betale sig fattig for en effektiv behandling? Hvorfor benytter lægerne ikke en effektiv behandling?

Det må være fordi hverken lægerne og patienterne fatter alvoren bag den "harmløse" sygdoms betegnelse: hypothyreose. Fordi det ikke virker skræmmende når vi hører om nogen der har fået hypothyreose og fordi lægerne ikke mener, at det er umagen værd at uddanne sig i denne "lette og nemme" sygdom. De er nemlig heller ikke skræmte nok, på deres patienters vegne. Det burde lægerne være, så de i stedet for at skade deres patienter ved en lunken holdning til sygdommen - kunne hjælpe dem.

Kvinder med skidt behandlet hypothyreose har dobbelt risiko for at udvikle leverkræft. Er det ikke lige meget om man dør af primær leverkræft, eller hypothyreose-induceret leverkræft? I min verden gør det lige så ondt.

Alligevel er viden nøglen til livet. Ved man det, kan man reagere hurtigt ved selv svage tegn fra leveren og komme i behandling i tide. Den chance har man ikke, hvis man benægter hypothyreosens langtidseffekter. Min læge er begyndt at rekvirere 3 forskellige leverprøver, hver gang hun sender sine hypothyreose-patienter til periodisk thyreoidea-screening. Så noget godt kommer ud af at information og viden.