Viser søkeresultater 1 til 4 av 4
Threaded View
-
17-11-09, 15:31 #1
Gråd bag lukkede døre, gidsel i egen krop!
"Gråd bag lukkede døre" ("Tears Behind Closed Doors")
....er tilten på en bog Diana Holmes skrev om den afart af sygdommen "Lavt Stofskifte", der ikke lader sig behandle med succes, med de gængse, syntetiske lægemidler.....

Mistænker du, at du har en sygdom i skjoldbruskkirtlen?
Mistænker du, at du har et lavt stofskifte?
Er du i behandling for lavt stofskifte, men har det alligevel ikke godt nok?
Kender du nogen med lavt stofskifte?
Millioner af mennesker over hele verden lider af lavt stofskifte, uden at vide det, uden diagnose og uden behandling. Årsager til lavt stofskifte kan være mange, men den vigtigste grund til at så mange forbliver syge og ikke behandles er at blodprøver foretaget for at kontrollere skjoldbruskkirtlens funktion bliver fortolket i forhold til alt for vide referenceområder, lægerne til enhver tid lader komme foran det kliniske symptom-billede. Blodprøver - ikke symptomer afgør om den syge bliver diagnosticeret, endsige behandlet. Blodprøvernes alt for vide referenceområder er også ansvarlige for, at så mange syge må leve med fortsat mange symptomer fordi deres (under)behandling styres efter blodprøver.
Diana Holmes skrev bl.a.:
Jeg kæmper for ændring af klinisk praksis i forhold til diagnosticering af sygdomme i skjoldbruskkirtlen. Jeg ønsker at fokus udelukkende på blodprøveresultater, bliver flyttet over på reel sygdomskundskab og respekt for patienternes egne beskrivelser af deres symptomer. Uden respekt for, og anerkendelse af patienternes udsagn, kan lægestanden ikke udbygge den kliniske, erfaringsmæssig indsigt i lavt stofskifte, endsige effektivt at behandle lavt stofskifte.
Gennem 23 år blev jeg diagnosticeret med og behandlet for 6 forskellige, alvorlige sygdomme: epilepsi, cøliaki (allergi overfor proteinindholdet i hvede og rug) og jeg spiste glutenfrit i over 11 (elleve!) år! Derudover blev jeg behandlet for polymyalgia rheumatica (muskel sygdom) med høje doser af steroider. Depression, ME og myastenia gravis[/I] (en alvorlig muskel sygdom) og igen blev jeg behandlet med høje doser af steroider i næsten 3 år. Ingenting har hjulpet og uanset de mange diagnoser og behandlinger, var jeg fortsat syg, indtil jeg traf dr Durrant-Peatfield.
Det var dr Durrant-Peatfield der havde stillet diagnose: lavt stofskifte - efter 23 år med 6 forkerte diagnoser og forkerte behandlinger. For første gang i 23 år har jeg mødt en læge, der ikke nøjedes med at konstatere at mine blodprøver viste normale værdier af TSH og thyreoideahormoner, men valgte at vurdere blodprøveresultater ud fra min tilstand, mine symptomer, det kliniske billede, uanset at på papiret havde jeg ikke lavt stofskifte.
Dr. Peatfields har gradvis omlagt min behandling og allerede efter kun 2 uger var jeg, for første gang i 23 år befriet for "hjernetåge" (brain-fog). Efterfølgende, uge efter uge er mit gode helbred stille og roligt vendt tilbage. Efter 23 års lidelser.
Lægerne holder fast på at blodprøver til kontrol af skjoldbruskkirtlens funktionsniveau er pålidelige. Hvis de er så pålidelige, hvorfor så mange mennesker forbliver syge, uanset at blodprøverne siger noget andet?
Blodprøver sendes til laboratoriet hvor analysen gennemføres af biokemikere, ved at undersøge blodprøven for indholdet af hormoner så nøjagtigt som analysemetoden tillader. Når resultatet foreligger, kontrollerer biokemikeren hvor i reference-området (for den bestemte analysemetode) resultatet befinder sig, markerer de resultater der befinder sig udenfor det "normale", og sender resultaterne tilbage til lægen, der har rekvireret blodprøverne.
Såfremt div. hormon-tal iflg. tilbagemeldingen fra laboratoriet ikke afviger fra det "normale", meddeler lægen, at patienten ikke lider af lavt stofskifte, eller anden sygdom i skjoldbruskkirtlen. Uanset at patienten har mange symptomer og uanset de pårørendes bekræftende udsagn, holder de fleste læger fast i blodprøveresultater. En skæbnesvanger beslutning for hypothyroide patienter med fine blodprøvetal.... de er dømt til at leve med sygdommen.
Som patient har jeg længe været opmærksom på dette problem, ikke mindst fordi jeg havde selv brug for at opklare grunden til at jeg blev nægtet diagnose, selv om jeg så længe var, så åbenlyst hypothyroid. Jeg var ingen undtagelse, har det vist sig gennem de 3 år jeg drev en hotline for mennesker med thyreoideasygdomme og talte med omtrent 6000 syge. Næsten alle deres beretninger blev en variation over et og samme tema - oprindeligt fik de fleste at vide, at deres skjoldbruskkirtler fungerede fint, og de var blot ramt af depressioner eller ME (myalgic encephalomyelitis).
Senere har jeg mødt dr. Gordon Skinner. Han tilbød mig en stilling på hans klinik, hvor jeg har arbejdet i næsten tre år. Jeg var forfærdet på vegne af patienterne, når de ankom til klinikken. Nogle kom i kørestol og var åbenlyst dårlige (hvilket mindede mig om min egen fortid). Andre var - bogstaveligt talt - zombier uden sans for det virkelige liv omkring dem, ingen sans for humor og et kropssprog udtrykkende en håbløs fortvivlelse.
'Taken on trust' er en bog skrevet af Terry Waite, hvor han beskriver sin tilværelse fra det tidspunkt han blev kidnappet og i 4 år holdt som gidsel i isolation. Hans beskrivelse af tiden som gidsel minder så frygteligt om min (vores) tid som syg af lavt stofskifte. Da jeg var værst syg, var det som at befinde sig i et isolationsfængsel, væk fra omgivelser og familie. Jeg følte mig låst fast i min krop. Kun dem der har været igennem lignende vil forstå, hvad jeg mener. Og lige som da Terry Waite har bedt sine gidseltagere om noget, og blev afvist mens han forgæves forsøgte at få dem til at forstå - har mennesker mer thyreoideasygdomme i årevis forsøgt at råbe lægerne op.
Vil læger lytte til os?
Nej!
Uanset hvor inderligt, sagligt og objektivt vi fremlægger vores helbredsproblemer for dem.
Læger lytter ikke til os med thyreoideasygdom.
På klinikkerne hvor jeg har hjulpet med at opretholde hotlines for de syge, har jeg set utallige patienter komme sig af hypothyreose og vende tilbage til godt helbred. Min egen sygdom og alt det jeg har lært af samtaler med hundreder og atter hundreder af patienter på klinikkerne, jeg var ansat på, ansporede mig på at skrive om mine oplevelser.
Min bog "Gråd bag lukkede døre" ("Tears Behind Closed Doors") blev udgivet første gang i 1998. Bogen rummer min sygehistorie, andres sygehistorier, mine egne studier og resultater deraf. I bogen kan man også læse om det som sker ude i verden (nogle af citater fra læger eller konsulenter, er meget foruroligende for de syge). Om fluor - Den Store Skjoldbruskkirtel Antagonist...., en kort historisk oversigt over Klinisk Thyroidology, samt en Konklusion og mine anbefalinger.
Tears Behind Closed Doors: Failure to Diagnose a Thyroid Condition
by Diana Holmes
# Paperback: 270 pages
# Publisher: Normandi Publishing Limited; 2r.e. edition (Jul 2002)
# Language English
# ISBN-10: 0954310608
# ISBN-13: 978-0954310608
Kan købes via Amazon.co.uk• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Opp til eksamen i egen helse
Av Sofiemor i forumet Adrenal Fatique - tilstanden sekundær til lavt stoffskifteSvar: 5Siste melding: 20-08-09, 06:08 -
Noen ide om hvorfor jeg slutter å puste om natten?
Av rikke i forumet Lavt stoffskifteSvar: 17Siste melding: 21-08-07, 20:23 -
Egen markedsføring av Armour!
Av JoJo i forumet Naturlig Thyroid medisinerSvar: 23Siste melding: 06-08-05, 12:23


Svar med sitat

Bokmerker