Å leve med binyrebarksvikt eller binyretretthet

[Anisa]

Huffda - har vi hatt dårlig påvirkning på deg ?
Er jo tydelige symptomer på for lavt stoffskifte den forklaringen der.
Iallfall reagerer jeg sånn når den blir alt for lav, eller lenge litt for lav.

Du tar jo ingen liten dose, så det skulle jo heller tyde på noe annet en dosen (tenker høyt - og det knaker)
Likevel vil det jo hjelpe om du tar ett par Grain ekstra en dag.
Jeg merker bedring etter noen timer, men hovedvirkningen kommer ikke før dagen etter.

En liten økning merker du ikke og man kan ofte tolke det dithen at det hjalp ikke å øke dosen.
Ta i skikkelig - opp til dobbling av dosen er helt ok.

Men det er snakk om å finne ut om en doseøkning vil hjelpe, og det er ikke meningen at en skal fortsette med dobbelt dose da.......

Noen må bare ha en høy dose noen måneder før det normaliserer seg.
Jeg hadde en sånn periode for noen år siden og gikk på 5G flere måneder.
Aner ikke hva som gjorde det, men det gikk over.

Jeg mener man bør ha større fokus på at dosen endrer seg - og at dette er normalt. Og ha større aksept for at - idag er jeg ør i hue og tar 1G ekstra.
Prøve å finne seg en grunndose som en kan pøse på litt ekstra når det trengs.

Men SÅ meget på skift mellem stærk kulde og stærk varme, n`Finn? For mig lyder det som om Ruth har en eller anden "flammende" inflammation (betændelse uden bakterier/virus) i kroppen. Har man først Hashimoto`s, er det sikkert som amen i kirken, at man også kan risikere udvikle andre autoimmune problemer med andre organer/kirtler end lige skjoldbruskkirtel, selv om det sker først efter mange år med det oprindelige autoimmun sygdom. Og vi har jo også den "rette" sæson til det, hvor overgangen fra sommer til efterår/vinter skaber krævende hormon-forhold for alle mennesker, ikke "kun" stofskiftesyge.

Det er netop velkendt, at man kommer jo i et e-n-o-r-m-t underskud af thyro-hormonerne (uanset om de kommer fra tabletter eller fra raske kirtler hos raske personer) under sygdom, fordi de bliver "ædt op" af kroppens reaktion på sygdommen. Det er meget normalt, at behovet for T-hormonerne eksploderer under sygdom, uanset hvor i kroppen sygdommen/inflammationen har sin oprindelse, så mon det ikke ville være på sin plads at bede lægen om, grundigt at undersøge for, om Ruth ikke tilfældigvis nu slider med anden autoimmun sygdom end Hashimoto`s? Det ville være mit første valg i denne situation, hvis jeg selv var en læge.

Jeg husker ikke lige på stående fod, hvilke prøver man anvender for at opspore autoimmune inflammationer i kroppen, men jeg ved at der findes masser forskellige tests. Det er ikke sikkert, at det er Hashimoto`s som er i forværring og det er, under alle omstændigheder, et redeligt forsøg værd at udrede for, om der ikke sker noget autoimmunt andet sted i kroppen, end man plejer være opmærksom på.

[Hansen]

Det kan jo være en mulig årsak, men i de tilfeller prøver jo kjertelen å produsere mer så det er nok tilrådlig å øke dosen.

[Anisa]

Det kan jo være en mulig årsak, men i de tilfeller prøver jo kjertelen å produsere mer så det er nok tilrådlig å øke dosen.

100% enig. Men hvis der "brænder" andet i kroppen, bliver det ikke væk af akut doseøgning af T-hormonerne. Derimod skrev Vigdis d. 26. september, at "Den heftige feberaktige følelsen av vekselvis kokvarm og frostrier dempet seg av HC", HC-cremen var det vist nok. Dette tyder på, at det er cortisol Vigdis er i et dundrende underskud med, idet det også er kroppens cortisol, som dæmper kroppens inflammationer (uanset hvor i kroppen), mens det selvfølgelig ikke kan afhjælpe f.eks. et almindelig influenza og lignende.

Jeg tror derfor ikke selv, at Vigdis kan få gavn af alene en doseøgning, uden at denne ledsages af en hydrocortisonstøtte for hendes binyrer. Og jeg tror heller ikke længere, at HC-cremen er nok mere. HC-tabletter skal der til, "råber" hele min erfaring her.

[Rufus]

Det er netop velkendt, at man kommer jo i et e-n-o-r-m-t underskud af thyro-hormonerne (uanset om de kommer fra tabletter eller fra raske kirtler hos raske personer) under sygdom, fordi de bliver "ædt op" af kroppens reaktion på sygdommen. Det er meget normalt, at behovet for T-hormonerne eksploderer under sygdom, uanset hvor i kroppen sygdommen/inflammationen har sin oprindelse

Dette blir litt på siden, kanskje. Nå tenker jeg på sykdom som forkjølelse/influensa. Anbefales det å gå opp på thyroxindoseringen under slike sykdomsperioder? Jeg øker jo cortefdoseringen min under sykdom (slik som nå hvor jeg sliter med en forkjølelse). Burde man også ta mer thyroxin?

Rufus

[Hansen]

Det er vel en sammenheng her ?
Hvis det fungerer da, så skal jo binyrene følge opp en Thyroxinøkning.
Såvidt jeg kan forstå setter thyroxinnivået et slags produksjonskrav til binyrene.
Men så er det jo det da, at denne funksjonen er dårlig hos mange.
Det er vel en del av begrepet binyretretthet at behovet ikke følges opp.

Men det får jo Vigdis snart (og endelig) vite noe mer om.
Jeg så ikke det med en gang - du har jo en høy thyroxindose, og koblet ikke det med den mulighet at binyrene kanskje ikke klarer mer. Thyroxindosen kan allerede være høyere enn det binyrebarken klarer å levere.

[nora]

Legestanden diskuterer og er ikke enige om hva man skal gjøre med en NTIS, eller NTI.
Selv friske mennesker vil få lav TSH og lav ft4 og lav ft3 ved sykdom, skade osv. Det kalles non-thyroid illness.
Det går over så snart sykdommen er over. Etterpå vil både TSH og ft4 gå opp. Og så ned igjen, og etter seks uker har alt jevnet seg ut.

en gang tok jeg tilfeldigvis blodprøve når jeg var lettere forkjølet. Ft3 var UNDER referanseområdet den dagen, og det til tross for at jeg tok liothyronin....

Jeg vet altså ikke hva jeg skal svare.
Og jeg hadde en periode hvor bihulene var letterebetente, og levaxin og liothyroinin virket omtrent ikke, og jeg økte bare for å se, og jeg hadde ingen overdosesymptomer, bare at pulsfrekvensen gikk opp til 82 ifra mitt normale på 72. Da tok jeg rundt 190 µg t4 pluss tre kvart av en liothyronintablett i en uke.
Senere er jeg gått ned til ekvivalet til 125t4 og 10t3 (noe av det er NTmen summen blir omtrent lik) men det var etter at jeg gikk over til glutenfri og melkefri kost mend et er en anne historie. Men all den tid virket alt så dårlig.
Cortisolstatus er også dårlig så lenge man spiser gluten og ikke skulle hatt det. Og hvis man får i seg spor av gluten ved uhell så merker man straks at man har lavt cortisol. Må være tilsvarende med evt. andre ting man ikke skulle spist. (stikkord: cytokiner)

nora