Det er ikke uden grund, at skovfolket kører store klumper af stensalt ud i skovene, hvor vildtet kan mæske sig med det salttilskud, det ellers ikke ville få fra almindeligt foder, og som dermed ville både mistrives og dø af (saltunderskud).

Jeg har læst om, at i de store skovreservater i Mellemeuropa, hvor ikke en kvist må flyttes og der må kun vandres på stierne... har man set dyr, man ellers ikke ser samlet i fuld fordragelighed og som fredeligt stimlede om stensaltklumperne, mens de slikkede saltet indtil de fik nok og forsvandt, fortsat uden at angribe hinanden.... Hvad siger det os om salt? Det siger, at salt er et uundværligt mineral uden hvilket vi ikke kan opretholde vores helbred.

En ting er, at dem, der har vænnet sig til at indtage for meget salt - skal vænnes af med det. Så langt så godt!

Noget helt andet er, at køre en salt-hetz rettet mod alle mennesker, også dem, hvis saltforbrug er korrekt.... og som efterfølgende vil skære ned på saltforbruget, med skade for deres helbred fordi - idioterne i sundhedsvæsenet kan ikke finde ud af at målrette deres "sundhedsbevarende" kampagner mod dem der har brug for det. Men i stedet skræmmer de ganske almindelige mennesker, med et sundhedsfremmende saltforbrug - til at skære ned og blive syge af det på sigt!

Desuden findes der ikke klare og utvætydige, videnskabelige beviser for, at salt "bare er usundt". Derimod findes der oceaner af fortolkninger, baseret på diverse statistikker, hvor konklusionerne er udtænkt og forfattet af forskere, alt efter hvad de selv tror, uden at de ved noget med sikkerhed.

En, meget fin dansk gennemgang af det videnskabelige materiale om forhold omkring salt og sundhed er udarbejdet i 2006 af Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet. De skriver:
Salt og sundhed

Mange steder i den industrialiserede verden diskuteres det, hvilken betydning befolkningens saltindtag har for dens sundhedstilstand, og mange steder er der tiltag for at nedbringe saltindtaget. Fødevareinstituttet har med et notat ønsket at opdatere sin viden om sammenhængen mellem salt og sundhed. Notatet kan ses ved at klikke her
Et utal af forskningsprojekter vedr. salt og helbred er nævnt, gennemgået og konkluderet om.... Og uanset hvordan man drejer tingene om og om igen - findes der ingen steder klare resultater, der hinsides alt tvivl støtter påstanden om, at saltet er "den hvide død".

Det er en længere notat på 16 sider og jeg vil derfor nøjes med at citere konklusionerne i forhold til de respektive sundhesmæssige aspekter, man havde gennemført forskningsprojekterne.

Notatet omfatter følgende overskrifter:

Salt og sundhed

Saltindtagelse i Danmark

Konklusion: Der er usikkerheder ved alle indtagsdata, men det kan konkluderes, at den gennemsnitlige saltindtagelse i Danmark er 9-11 g pr. dag hos mænd og 7-8 g pr. dag hos kvinder. Der er relativt store variationer fra individ til individ. Indtaget fra industrisalt er i gennemsnit den største kilde til salt, men brugen af husholdningssalt giver også et væsentligt bidrag for nogle personer, ligesom kantinemåltider generelt har et højt saltindhold, og dermed er med til at øge saltindtagelsen hos de personer, der dagligt spiser et måltid i en kantine.

Salt og blodtryk

Konklusion: En saltreduktion vil nedsætte blodtrykket både hos personer med forhøjet blodtryk og hos personer med normalt blodtryk. Der er en dosis-respons sammenhæng mellem saltreduktionen og størrelsen af blodtryksreduktionen. Blodtryksreduktionen er mindre hos personer med normalt blodtryk end hos personer med forhøjet blodtryk og saltreduktion har størst effekt hos ældre personer og hos overvægtige. Responsen på en saltreduktion er meget individuel. Endelig har en kost med højt indhold af frugt og grønt, fuldkornsprodukter og mejeriprodukter med lavt fedtindhold samt totalt lavt fedtindhold (altså en kost som der generelt anbefales) vist sig at have større positiv effekt på blodtrykket end nedsættelse af saltindtagelsen.

Salt og hjertekarsygdom

Konklusion: De inkonsekvente resultater af de forskellige undersøgelser gør, at det er vanskeligt at konkludere om saltindtagelsen har betydning for forekomsten af hjertekarsygdomme. Flere af undersøgelserne har været kritiseret bla. er 24 t kostinterview en usikker måde at bestemme saltindtagelsen på hos et individ, der er i nogle undersøgelser medtaget personer med hypertension, som muligvis har nedsat deres saltindtagelsen som følge af dette, og der er ikke altid justeret for andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Disse kritikpunkter medfører, at det er vanskeligt at bruge de publicerede studier som dokumentation for en sammenhæng mellem saltindtag og risiko for hjertekarsygdomme.

Salt og kræft

Konklusion: Blandt befolkningsgrupper med højt indtag af saltede fødevarer er forekomsten af mavekræft høj. Sammenfattende kan det dog konkluderes, at højt indtag af salt sandsynligvis ikke er kræftfremkaldende, men at højt saltindtag (især høj saltkoncentration) øger den kræftfremkaldende virkning i maven af kendte kræftfremkaldende stoffer og/eller infektion med Helicobacter pylori.

Salt og knoglesundhed

Konklusion: Samlet kan det konkluderes, at højt indtag af natrium/salt med kosten i teorien kan påvirke knoglesundheden via effekt på calciummetabolismen, men at det ikke i praksis har været muligt at vise en positiv effekt på knoglesundheden af at reducere saltindtaget fra ca. 9 g/dag, som er lidt under det gennemsnitlige indtag hos voksne danskere, til de anbefalede 6 g/dag.

Andre sygdomme

Konklusion: En finsk prospektiv undersøgelse har set på sammenhængen mellem saltindtagelse og risikoen for type 2 diabetes (Hu et al 2005). I denne undersøgelse blev fundet, at høj saltindtagelse øgede risikoen for type 2 diabetes uafhængig af andre risikofaktorer.

I et Cochrane review blev sammenhængen mellem astma og saltindtagelsen undersøgt (Ram & Ardern 2006). Der indgik 6 randomiserede undersøgelser i analysen. Det blev konkluderet, at saltreduktion sandsynligvis har lille eller ingen effekt på astma.

Samlet konklusion

Hvis saltindtagelsen bliver nedsat generelt i befolkningen må forventes en (beskeden) reduktion i det gennemsnitlige blodtryk og sandsynligvis et fald i forekomsten og dødeligheden af hjertekarsygdomme. Størrelsen af reduktionen i blodtrykket er afhængig af størrelsen af saltnedsættelsen. Endvidere kan det ikke udelukkes at saltreduktion kan nedsætte risikoen for mavekræft, mens der ikke er dokumentation for sammenhængen mellem saltindtagelsen og risikoen for andre sygdomme.

***********
.... og så kommer der fire sider med Litteratur....


I artiklen For lidt salt er farligere end for meget i Berlingske.dk af den 19. maj 2008 - henvises til "en meget stor befolkningsundhedssundersøgelse, som omfatter 8700 voksne amerikanere, hvis kost og livsstil er blevet registreret og sammenholdt med sygdomme og dødelighed", og resultaterne af undersøgelsen tyder på, at for lidt salt i kosten er værre end for meget, hvis man ikke vil forøge sin risiko for hjertedød med op til mellem 24 og 80 %.

I samme artikel mener Hjerteforeningens forhenværende Sundhedspræst, overlæge Lars Ovesen ikke, at "man skal tillægge undersøgelsen den store værdi, fordi det er selvrapporterede kost-tal, man analyserer på (...) Han peger i stedet på de mange velkontrollerede undersøgelser, der viser, at man kan sænke sit blodtryk ved at spise mindre salt. - Og der er ingen tvivl om sammenhængen mellem forhøjet blodtryk og hjertelidelser", siger han....

Som det fremgår af Fødevareinstituttets gennemgang af "salt-forskningen" - er denne påstand netop umulig at lade sig bekræfte af forskere på Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Tekniske Universitet, hvor forskere i 2006 har gennemgået verdens forskning på området, uden egentlig at kunne bekræfte disse salt-myter, danske sundhedspræster, så gerne ønsker forkyndt til den samlede befolkning.... Det lader til, at det er værre at få for lidt salt, end for meget.