Så har vi nu oplevet det med, også her på Sonjas Stoffskifteforum. En af os har fået "læst og påskrevet" af sin speciallæge om, at lægen (lægerne?) ikke ønsker at behandle patienter, der søger information om deres sygdomme på internettet, endsige - finder andre patienter for udveksling af erfaringer samt støtte (det sidste er dog min egen viderefortolkning af speciallægens formodede hensigter). Tråden hedder "Endokrinolog truer med afvisning" og kan læses her.

Det er ikke kun hos os i Skandinavien, at stofskiftepatienter (og andre patienter, i særlig grad kræftpatienter) må tåle denne, lægernes modvilje mod de alt for bevidste og motiverede patienter, der reagerer mod deres lægers himmelråbende uvidenhed med selv at søge efter rette info på nettet.

Lægerne kan eller vil ikke fatte, at hver gang de lader en patient forlade konsultationen med ubesvarede spørgsmål og utrygge ved deres fremtid som syge pga. den manglende information eller den manglende, lægens opmærksomhed på, at hans/hendes information eller mangel på samme direkte driver patienterne ud i denne enorme vidensbase internettet udgør. Havde lægerne sørget for at patienterne var velinformerede og trygge ved lægens indstilling til dem og deres sygdom - ville ingen patient behøve at bruge tid på at lede efter redning andre steder.

Desuden - udtrykker lægens holdning til patientens ret til oplysninger og forklaringer (eller mangel på samme iflg. lægen selv) samtidigt lægens holdning til sin patient som menneske og lægens holdning til patientens fremtid og patientens liv, ikke mindst i sammenhæng med patientens familie og denne familiens hele tilværelse fremover.

Så når lægerne glemmer at de ikke blot har ansvar for denne ene patient, men at deres ansvar også rækker over patientens familie-, forsørgelse og livssituation, i kraft af, at enhver behandling (eller mangel på samme) har store konsekvenser (positive eller negative) for mange flere mennesker at "bare" denne ene patient - skal lægerne ikke stå pludselig og undres over, at denne patient udviser netop så umådeligt meget mere ansvar for sig selv og sine - end de gør, ikke giver op - som de gør og leder videre efter redning for sig selv og sine kære.... bl.a. på foraer som her på Sonjas og på resten af Internettet.

Hvordan kan en god, ansvarlig læge have noget imod det? Jeg spørger bare!