Familie, venner og lavkarbo

[Carro]

I en anden tråd skrev du om din families manglende forståelse for din kostomlægning (lidt of topic, håber du tilgiver )

Jeg kan forestille mig, at det kun kan blive meget sårende.... at blive udsat for den slags tilbagemeldinger fra dem, man holder allermest af. Tror du, du kan modstå familiens kommentarer, uden hele tiden at blive tvunget ud i tvivl om lavkarbo? Eller vil du prøve ignorere deres tilbagemeldinger, til de selv kan se hvordan det går (godt)?

Har du ellers før levet fedtfattigt, og hvor længe i så fald?

Det er meget "normalt", at mennesker der lever fanatisk fedtfattigt udvikler både højt kolesterol OG "organfedt", hvor kropsfedtet flyttes fra kroppens overflade og ind i kroppen i stedet. Selv om fedtet forsviner fra de "fedtfattiges" kropsoverflade som følge af kost, træning og motion - i og med at det ikke kan forbrændes væk - flyttes fedtet ind i kroppen og bliver til organfedt, der er så uendelig meget mere farligt for helbredet, end det fedtlag vi render med under huden. Og således ser vi mange mennesker på gader og stræder, der ser vidunderligt ud...slanke og adrætte... og alligevel kan de have et højt BMI og lige så meget fedt i kroppen som dem, der ser overvægtige ud. Denne tilstand har et eller andet medicinsk navn jeg ikke lige kan huske. Men pointen er, at ingen fedtforbrænding kan ske uden fedt i kosten (under normale forhold altså, ikke ekstreme som i KZ-lejrene eller decideret hungersnød osv.).

Jeg håber du holder fast ved dine planer, uden alt for mange sårede følelser i processen.

Takk for oppmuntringen Anisa!!!!
Ja, det er som du sier vanskelig å prøve å legge om kosten når de rundt en mener man gjør feil... men jeg jeg har jo prøvd den "normale" måten å spise på helt frem til nå - med mye karbo og lite fett - og det har jo tydeligvis ikke fungert siden jeg er overvektig. Så nå blåser jeg i hva andre sier, bra jeg er voksen og ikke bor hjemme ihvertfall hehe!
Jeg har også sendt flere artikler til min mor om dette emnet -så får det vært opp til henne å lese det.
Og når jeg går ned i vekt, blir glad og fornøyd så får de jo se hvem som hadde rett, ikke sant?
Jeg orker rett og slett ikke la meg dras ned av andres meninger, føler at jeg har lagt alltfor stor vekt på hva andre har ment, nå prøver jeg å stole mer på meg selv. Får også veldig stort utbytte av tilskuddene og vitaminene jeg har begynt med, så jeg føler meg litt sterkere nå.
Håper bare at kolesterolet mitt har gått litt ned når jeg skal til legen neste gang, så jeg får noen beviser for at min nye strategi virker.
Ellers er det vel bli endel "hva var det jeg sa" - replikker i vente.
Men det kan være det samme. Jeg er igrunn lei av både leger og familiemedlemmer som skal gi råd om min situasjon når de tydeligvis ikke vet noenting om stoffskiftesykdom. Da forholder jeg meg heller til det jeg erfarer selv og det jeg leser meg til både her på forumet og andre steder på nettet, i bøker etc.

Så nå prøver jeg rett og slett min egen strategi en stund!!