Sitat Opprinnelig skrevet av Lillepusen Vis post
Ingen som har noe godt forslag?
Der er altid flere, der har mod på at læse, end selv at skrive - Lillepusen Men derudover er vi midt i sommertiden, hvor mange af de skrivende er bortrejst eller bare trækker udendørs og kommer sjældnere forbi forummet. Det sker hvert år i denne tid. Håber du ikke tror, at dine spørgsmål bliver overset. Det er bare sommertiden, der kommer på tværs. Håber der snart kommer nogen forbi, der har erfaringer med ultralyd-undersøgelser.

Du har ikke skrevet ultralydundersøgelse af hvad endokrinologen har foreslået... men jeg går ud fra, at det må være dit barn, der skal monitoreres med ultralyd. Det ved jeg, man gør ofte hos vordende mødrer, der har en stofskiftesygdom. Så vidt jeg ved, er der ikke noget at være bange for, snarere tværtimod - det betyder, at lægerne er opmærksomme på både moderen OG barnet, i forbindelse med moderens stofskiftesygdom.

Havde lægen haft grund til bekymring, var du blevet kørt til ultralyd i en allerhelvedes fart. Jeg tror derfor, at hensigten med lægens henstilling er udelukkende forebyggende for at følge både dig og dit barn. At ikke alle læger gør det, hænger mest sammen med forskellen mellem gode og mindre gode læger.... Du har en læge, der gerne vil have hånden på pulsen og det er kun godt.

Vores Herlev Hospital har følgende relevant oplysning på hospitalets hjemmeside:

"Herlev Hospital er specialist i stofskiftesygdomme og har derfor også speciel erfaring med gravide, der har stofskiftesygdomme. Obstetrisk Afdeling har et tæt samarbejde med den specialafdeling på hospitalet, som tager sig af patienter med stofskiftesygdomme, dvs. primært sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Hvis du har en stofskiftesygdom, får du foretaget forskellige undersøgelser under graviditeten. Ved ultralydsundersøgelser vurderer vi, hvordan barnet vokser og hvordan barnets skjoldbruskkirtel ser ud, og hvor stor den er. Du får også taget nogle blodprøver, som kan belyse, om der er øget risiko for, at barnet efter fødslen har forstyrrelser i stofskiftet. Når du har født, bliver dit barn kontrolleret med blodprøver for at opspore eventuelle stofskiftesygdomme, som kræver behandling umiddelbart efter fødslen."


Termin i september? Det er jo ikke så længe til. Tillykke