Sitat Opprinnelig skrevet av Vigdis Vis post
Hans "regel" er at for å gå ned må du forbrenne mer energi enn du tar til deg. Og dette gjelder vel uansett om du velger lavkarbo eller noe annet av dietter.
Hvis det var korrekt, var det lige meget hvilken kost man levede af og enhver kunne tabe i vægt, selv hvis de levede af fedt alene. Gid det var så enkelt.

Æv Ruth... jeg ville så gerne kunne være enig med din ven (og andre der mener, at man må forbrænde mere end man indtager). Så enkelt ville det være. Og så nemt. Men erfaring og viden siger noget andet. For stofskiftesyge gælder ikke de samme forbrændingsregler, som gælder for hormonraske mennesker. Havde jeg (f.eks.) presset min puls op over de 90 slag i minuttet - ville det svare til, at presse farten op i en bil uden brændstof i tanken. Mine binyrer ville gå komplet grassat og oversvømme med cortisol i forsøg på at kompensere på det T3, der så ville komme i underskud, selv med Westhroid, medmindre jeg havde opdoseret i anledning af den planlagte pulsøgning (men hvad så med overskuddet af T4 senere?). Efter en periode med denne aktivitet, mod bedre vidende - ville jeg stå med både hypothyreose OG binyreinsufficiens - og overvægtig som bare pokkers. Med insulinresistens oveni, hvis jeg bare fokuserede på kalorier og ikke på at cutte højglykæmiske kulhydrater med. Og her er svaret på, hvorfor så mange stofskiftesyge IKKE kan styre vægten ved alene at fokusere på kalorieindtag kontra kalorieforbrug.

Det er denne usandhed, der har enten gjort venner til fjender, eller pressede de overvægtige ud i ensomheden i familien, i omgangskredsen, på arbejdspladsen (hvor man ikke engang kan få lov til at spise sin beskedne lunch uden fordømmende blikke fra kolleger), eller ødelagde lægernes respekt for og holdning til deres (overvægtige) patienter - idet alle disse aktører rundt om de overvægtige går automatisk ud fra, at "man skal forbrænde mere end man indtager" - ergo: de overvægtige "selvfølgelig" både overspiser og er selv ude om at være overvægtige. Alle vasker deres hænder og så står de overvægtige alene tilbage med deres pånybekræftede skyldfølelser endnu en gang, og endnu en gang, og endnu en gang etc. etc. Det er ikke alene unfair, men også usandt.

At sige til et menneske, der er overvægtigt, at det eneste, han/hun skal gøre, er at spise mindre og motionere mere, svarer til at fortælle et menneske, der er fattigt, at det eneste, han/hun behøver at gøre, er at tjene flere penge og bruge færre penge. Denne sammenligning peger hen imod erkendelsen af, at der er selvfølgelig mange flere faktorer der spiller ind i fattigdommens forudsætninger, end simpel indtjening og et simpelt forbrug - der er med til at placere et menneske i gruppen af fattige eller - at flytte det menneske til gruppen af velhavende. Det samme gælder overvægten.

Der findes ikke simple svar på dette problem og da overhovedet ikke når den overvægtige samtidigt er stofskiftesyg. Havde svaret netop været så simpelt - var der hverken overvægtige raske eller overvægtige syge, fordi de sygelige overspisere i gruppen af overvægtige (verden hele tiden over-fokuserer på) er kun et marginalt lille gruppe. De fleste andre - de lytter tillidsfuldt til eksperterne, gør deres bedste og.... fejler.

Carro? Uanset om du får følgeskab af nogen eller om du er alene om kostomlægningen - bør du aftale med dig selv, at de næste 3-4 måneder gør du dit bedste for at undgå alle hurtige kulhydrater inkl. frugt, undgår mælk, spiser 5-6 daglige måltider med kostsammensætningen som hos Atkins eller Fedon Lindberg og ellers følger din egen naturlige trang til at røre dig fysisk. Hverken mere eller mindre.

Kun på denne måde har du en chance for at bedømme om kostomlægningen reelt virker for dig og det er denne erkendelse der er brug for som "motor" den dag i fremtiden - du skal træffe din endelige beslutning om kostomlægningen skal være permanent. Først når denne beslutning er truffet og du fortsætter - velmotiveret af de hidtidige resultater - kan du begynde at flette motionen ind i din hverdag, dog helst ikke som en regelmæssig tvang, men varieret og lystbetonet, der passer til din hverdag og din personlighed. Det lystbetonede kommer alligevel nærmest af sig selv, når det første (velværet/energiniveauet som følge af kostomlægningen) begynder at rodfæste sig.

Men forinden, hvis du har mulighed for det - ville det være allertiders hvis du kom afsted til en blodtest for at fastlå din insulinfølsomhed - fastende fra morgenstunden til en glukosebalastningsprøve med flere blodprøvetagninger over et par timer (læs om her), for at fastslå om du har udviklet insulinresistens, der ofte udvikles i kølvandet på stofskiftesygdom. Insulinresistensen er den hyppigste årsag til (over)deponering af kropsfedt hos stofskiftesyge, samtidigt med at det også er den hyppigst oversete faktor medvirkende til den "vægttab-resistente" overvægt. Det ville være rigtig godt, hvis du kunne overtale din læge til at afklare netop det, før du sætter alt andet i værk.

Hvorom alt er Carro - rigtig meget lykke til med dine planer og den fremtid, hvis første dag er - i dag!