Kære Stina.

Tak igen for dit lange, gode svar.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at det hele skyldes hormonforstyrrelser, stofskifte, overgangsalder og andet. Så derfor er jeg også for en måned siden begyndt på østrogenbehandling. Jeg føler mig snart som en hel kemisk fabrik! Som du ved, får vi ikke nogen hjælp af lægerne, jeg tror, de bliver trætte af os, når de ikke kan kurere os. Så derfor forsøger jeg efter bedste evne - som du og andre også har gjort - at finde på et eller andet mirakel.
Når jeg har afprøvet de antidepressive, vil jeg prøve Armour. Overvejer i mellemtiden at forsøge med et lille tilskud af Liothyronin, men kan ikke beslutte mig. Jeg orker næsten ikke flere ændringer, hverken fysisk eller psykisk.
Ja, du har ret i, at mine plager tyder på både over- og underdosering, så jeg ved hverken ud eller ind. Jeg har absolut heller ingen appetit og har tabt mig 6-7 kilo. Er i forvejen tynd. I tillæg har jeg konstant kvalme.
Forsvandt de værste bivirkninger af den antidepressive behandling hos dig efter 14 dage?
Hvornår begynder du på Armour?

Mange hilsener
Louise