Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa
Jeg vil end ikke tale med dig mere om det, før du evt. bestemmer dig for at følge min anbefaling og læser Mary Shomons beretning. Ikke fordi dette vil bibringe dig en masse videnskabeligt funderede facts, du kan bruge til, med knipsen på fingrene at trylle problemet væk for mig... Men udelukkende for at få indblik i den verden jeg lever i, for uanset hvad du selv tror - aner du ganske enkelt ikke en hyllende fis om det.... Så for ikke at det, som altid skal udvikle sig til brudstykker af snak, der kun alt for tit bliver afbrudt og afledet af: "jamen mor".... skal du for fremtiden have bare en smule begreb om hvad jeg taler om. Bare en lille smule. Ellers kommer vi aldrig videre eller frem til en forståelse....

Hej, hej
Mama

Mary Shomons brev til Oprah
Godt nok er jeg ofte udslidt og orker kun lidt på de dårlige dage.... men min viljestyrke fejler ikke noget og jeg holdt så fast på min beslutning, at det fik min søn til at indse at det er alvor.

Han har ikke alene læst Mary Shomons brev, men hjalp også med at få det oversat til sprog - alle her og andre steder kan følge med i, uden at skulle slå knuder på den i forvejen trætte forstand.

Han var tavs og chokeret i flere dage....

Jeg vil derfor stærkt anbefale, at de restkræfter vi måtte have tilbage efter hver dag med ubærlige udfordringer - forsøges anvendt til at tvinge de nærmeste til at fatte hvad det lave stofskifte gør ved os, og indirekte - også ved dem selv.

Vi har ikke brug for at spilde vores restenergi på, også derhjemme at "kæmpe" mod vores nærmestes uvidenhed og lide i stilhed under de urimelige krav de uforvarrent stiller til os hver eneste dag.

Det er IKKE Urimeligt at forlange forståelse af dem vi elsker og som elsker os. Først når de forstår, kan de hjælpe os, vi kan hjælpes ad og støttes til at lede efter en vej ud af suppedassen.

Hvis hele familien synligt og højlydt stod last og brast bag den syge - ville lægerne ikke turde affærdige og afvise os, som det er tilfældet i dag. Ikke efter at alvoren OG styrken i støtten er gået op for dem.

Last og brast med den syge. Mindre gør det ikke!