Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa
Sitat Opprinnelig skrevet av ninus
Sitat Opprinnelig skrevet av Anisa
Sitat Opprinnelig skrevet av Ninus
Et dansk webforum ville skulle ligge i privat regi, for at man skal kunne skrive frit. Kunne du tænke dig at starte et dansk privat forum sammen med nogle andre??? Jeg har selv tænkt på det, men jeg har ikke energi nok til at kunne sætte noget i gang førend jeg får det bedre.
Umiddelbart? Nej. DK er ualmindelig tung at etablere Netfælleskaber i.
Dette fortjener dog et mere gennemtænkt svar end jeg kan levere nu. Vender tilbage på et tidspunkt, snart
Anisa,
Det er meget let at være bitter og kritisere, langt sværere at gøre noget selv, især når man står i den magtesløse ende af begivenhederne.
Hvem skal slås for os? Hvem venter vi på? Skal vi bare give op? Hvem skal føre kampen for de kommende generationer? Har du børn at slås for? Hvem skal give oplysninger videre og hvordan?
Har du prøvet, siden du siger, at DK er tung at etablere netfællesskaber i?
Kære Ninus
I dag er jeg nået dertil hvor jeg ikke længere, med en lang interneterfaring i ryggen - nærer noget som helst håb om at et stofskifteforum med kvalitet og brugere som her på Sonjas er overhovedet muligt at etablere i Danmark. Det eneste jeg kan forestille mig jeg kan gøre er et decideret info-site med "upopulært" stof der ikke findes på andre danske sider, gerne med oversættelser til dansk fra sider som http://thyroid.about.com eller http://www.stopthethyroidmadness.com/ .... eller lignende sider/kilder vi i Danmark reelt aldrig har hørt om. Du (andre?) kan kontakte mig hvis du er interesseret i at hjælpe til.
Kære Anisa,
Tak for dit velovervejede svar. Jeg tror faktisk, at du har fat i noget rigtigt med et info-site. Det behøver jo ikke kun at være upopulært stof men også "bare" en oversættelse til dansk af den forskning som foreligger i andre lande. Jeg forsøgte at få min mand til at læse engelske lægetekniske sider, men da jeg viste ham Thyroideaforeningens side på dansk, kastede han sig over den og læste næsten det hele. Da var jeg ked af, at alle de andre oplysninger, som jeg havde fundet på andre sprog ikke var oversat til dansk. Der manglede en dimension og en masse nuancer.

Noget af det stof, der ligger på de to sider, som du henviser til, har jeg selv lidt forbehold overfor. Jeg er imod at æde alting råt, og tonen i stoffet skal helst være lødig. Jeg forstår godt bitterheden overfor systemer, læger, foreninger, osv. men derfor kan man godt lægge stof af betydning, som er velformuleret og positivt.

Når du henviser til andre danske sider, hvad mener du så? Thyreoideaforeningen og Netdoktor er de eneste, som jeg har fundet umiddelbart.

Grunden til at jeg først svarer nu, er at jeg blev overvældet af opgavens størrelse. Der er så meget godt at finde på nettet, at bare tanken om at udvælge og oversætte og strukturere et info-site med tekst på engelsk og oversættelse til dansk, det vil tage årevis, med mindre mange melder sig til tjenesten.

F.eks. har jeg Hashimoto's med føleforstyrrelser og mange neurologisk lignende symptomer. For mig er det vigtigt, at der er mere stof tilgængeligt om dette og antistoffer og ..........

Jeg vil gerne være med til at oprette et info-site med oversættelser, således at der ligger meget mere dansk information til rådighed både for læger og patienter. Oplysning trænger vi til i Danmark.

Hvordan kommer vi videre?