Hvem av oss har antistoffer - Anti-TPO?

[Anne Ma]

Hei Stina

Det var ikke en link men noe Anisa hadde lagt inn i en av trådene. Limer det inn her. Håper det er OK Anisa...

Gåden om fibromyalgi er måske løst (21-08-03 )

Læge og ph.d.-studerende Irene Wittrup har i forbindelse med sit ph.d. studie undersøgt 39 kvinder med fibromyalgi og fundet, at der hos over halvdelen af dem var forandringer i CNS, der kan forklare kvindernes symptomer.

Af faglig redaktør Vibeke Pilmark, vp@fysio.dk

Læge Irene Wittrup vakte i går opsigt i medierne med sine forskningsresultater, hvor hun har påvist, forandringer i CNS hos kvinder med fibromyalgi. Denne opsigtsvækkende nyhed blev bragt i morgenaviserne og formentligt i tv-avisen i aften på DR1. www.fysio.dk har interviewet Irene Wittrup.

Irene Wittrup fortæller, at hun i starten af sin forskning søgte at finde dét virus, der udløste sygdommen. â€�At det var en virus, var min første antagelse. Men kvinderne med fibromyalgi fokuserede i den grad på smerterne, at jeg kom frem til, at den udløsende faktor måtte befinde sig centraltâ€�. Min Ph.d. vejleder, overlæge Allan Wiik, Statens Serum Institut og jeg kontaktede i den forbindelse Michael Christiansen, der er læge på klinisk biokemisk afd. på Statens Serum Institut for at høre, om der ikke fandtes en test, jeg kunne bruge til at finde ud af, om der var en dysfunktion i centralnervesystemet hos kvinderne.

Michael Christiansen kunne oplyse, at der fandtes brugbare tests til at undersøge denne type af dysfunktioner ved at studere spinalvæsken. â€�Det er helt vores egen ide, oplyser Irene Wittrup, â€�at studere spinalvæsken hos fibromyalgipatienter er, så vidt vi ved, ikke tidligere gjort. Vi fandt, at flere af kvinderne i undersøgelsen havde en forhøjelse immunglobulinerne i spinalvæsken – et mønster man også ser i forbindelse med andre sygdomme i nervesystemet.

Immuninflammatorisk reaktion
Hos nogle debuterer fibromyalgi akut i forbindelse med en influenza og hos disse ser man at symptomerne minder om en tidligere encephalit, fortæller Irene Wittrup. â€�Til vores overraskelse så vi, at mønsteret hos de kvinder, der havde en langsommere debut var anderledes. Det kunne dreje sig om en patogenetisk mekanisme, hvor hjernen får nogle forkerte signaler, hvorefter CNS påvirkes til at udskille stoffer, der er skadelige for vævet. Kvinderne får mere ondt, og så er den onde cirkel i gangâ€�.

â€�Hos 17 uf af 19 af de kvinder, der havde en langsom udvikling (slow onset) af sygdommen, fandt man en immuninflammatorisk reaktion, der kan være med til at trigge en kaskade af symptomerâ€�, fortæller Irene Wittrup. Denne reaktionsmåde ses også hos visse kroniske smertepatienter.

Myter som �Ondt i livet� aflives
På spørgsmålet om, hvorfor det netop er kvinder, der har været ramt af denne og andre lignende sygdomme svarer Irene Wittrup, at det også er et spørgsmål, forskningen i fremtiden skal besvare, men at der i de senere år også er set en øget forekomst af fibromyalgi også hos mændene.

â€�Vi ved ikke, hvorfor det primært er kvinder rammes, men vi ved, at mændene er dårligere end kvinderne til at erkende sygdom på egen krop – og det kan være en del af forklaringen,â€� siger Irene Wittrup. â€�Desværre har mange af de kvinder, der har haft sygdommen, været mistænkeliggjort for at være hypokondere, at have ondt i livet osv. Men ingen af de 39 kvinder, jeg har undersøgt har levet op til disse fordomme.

Det har været kvinder, der har haft lyst til at arbejde og var kede af deres sygdom og på trods af denne forsøgte at opretholde en normal tilværelseâ€�. Neuropsykolog Lise Ehlers har haft stor betydning for opfattelsen af, at kvinderne havde ondt i livet og skulle behandles derefter.

â€�Mediernes bevågenhed for Lise Ehlers synspunkter har bidraget til en mistænkeliggørelse af kvinderne, og denne mistænkeliggørelse har måske været en lige så stor del af deres sygdom, som smerterne og trætheden i musklerne harâ€�, siger Irene Wittrup, der håber på at få aflivet myten om fibromyalgi som â€�Ondt i livetâ€�.

Nye behandlingsmuligheder
Irene Wittrup mener, at der kunne være en mulighed for at behandle disse kvinder, og hun prøver p.t. at skaffe penge til på forskningsbasis at undersøge effekten af et stof, der kunne medvirke til at ændre reaktionen i CNS hos patienter med fibromyalgi. Desværre er det ikke lykkedes for hende endnu, men håber på, at større fokus på hendes forskningsresultater kan medføre økonomiske midler til at gå videre med at finde behandlingsmuligheder for denne patientgruppe.

Irene Wittrup ønsker at sætte skub i forskningen i fibromyalgi, og det var grunden til at hun allerede inden offentliggørelse af sin ph.d. valgte at fortælle om sin resultater på en stor kongres i Oregon i USA. Her opfordrede hun sine kolleger i resten af verden til at gå hjem og undersøge spinalvæsken hos fibromyalgipatienterne, så et større patientmateriale kan være med til at be- eller afkræfte hendes egne forskningsresultater.

Irene Wittrup ved endnu ikke, hvornår hun skal forsvare sin ph.d.

Fysio.dk og fagbladet vil oplyse om ph.d. forsvaret, når datoen foreligger.
http://www.fysio.dk/sw1347.asp

[Stina]

Takk skal du ha, Anne Ma

[Stina]

Puh - det er så mye, vet ikke om jeg får med meg innholdet. Men det minnet meg om noe:

Når jeg var på Skogli Helse- og Rehabiliteringssenter for noen år siden, hadde vi en "Smerteskole", eller hva det het. Da ble det tatt opp temaet fibroyalgi/kronisk smertesyndrom. Det ble sagt noe om at denne typen smerter var som "hikke" i nervesystemet (fritt oversatt og husket av meg ;) )

Altså: Smerte har til hensikt å få mennesket til å fjerne seg fra den skadelige påvirkningen eller holde seg i ro slik at kroppen kan leges. Når man får muskelsmerter over lang tid og ikke får gjort noe med årsaken, så er det ikke lenger hensiktsmessig å sende ut flere smertesignaler (fra muskulatur til hjerne via ryggmargen?) Men ved kronisk smertesyndrom, så fortsetter da likevel kroppen å pøse på med smerteimpulser. Og det ble vel også sagt at man kunne påvise forandringer i spinalvæsken i ryggmargen eller noe slikt, hva det nå enn alt heter.

Jeg går til manuell terapeut hver tredje uke pga en "låsning" i ryggen - et forferdelig smertepunkt som jeg tror i sin tid oppstod pga kraftig hoste, og har bare "vokst" i omfang. Jeg har snakket med ham om dette, og han er helt inneforstått med denne tankegangen. Fikk også et skriv av ham en gang om kroniske smerter, og jammen fant jeg det:

(Kan ikke oppgi kilde, da det ikke stod.)

Kroniske smerter
I medisinen er det vanlig å klassifisere smerten som kronisk dersom man har hatt den i mer enn 6 måneder.
Når det gjelder den akutte, og delvis den subakutte smerten, kan man i mange tilfeller forstå at smerten er tilstede. Brekker man f.eks. et bein kan det være hensiktsmessig at det oppstår smerte, slik at vi ikke beveger beinet og forskyver bruddstykkene unødvendig. Men etter 6 mnd vil kroppen ha reparert beinet for lengst så godt det lar seg gjøre. Det gjelder for de aller fleste skadene, som ryggkink, whiplash, senebetennelser, skulderskader osv. Men allikevel er det svært mange som fortsetter å ha vondt etter 6 mnd har gått. Hvorfor er det tilfelle? Man kan tenke seg at smerten har satt seg "fast" i systemet (nervesystemet), som et minne, og et minne kan man ikke viske ut. Dette kan sammenlignes med "fantomsmerte". Dvs en smerte som fortsetter f.eks. i en fot, selv om foten er fjernet. Man kan nesten si at en har en smerte som er helt "unyttig".For som jeg sa tidligere så har kroppen reparert skaden så godt det lar seg gjøre. Man antar da at nervesystemet er blitt overømfintlig og reagerer mye lettere på alle stimuli det mottar.
Men hvordan reagerer hjernen på de ulike stimuli den mottar? Når man har hatt smerte over lang tid, vil de fleste bli preget av det. Mange vil oppleve humørforandringer, unyttige tanker og følelser, som f.eks.: følelesen av å ha "fått nok", angst, sinne, irritasjon, frykt, depresjon, ensomhet, dårlig forstått av andre, skyldig. Noen vil få nedsatt selvfølelse, spenninger rundt i kroppen og nedsatt energi, som vil føre til tap av livsglede. Alle disse symptomene kan igjen enkeltvis eller i sammen forsterke den smerten man har, og dermed er man inne i en ond sirkel.

[Stina]

Anti-thyroid Antibodies. Aarflot and Bruusgaard measured thyroid microsomal antibodies in 737 men and 771 women who ranged in age from 40-to-42 (19). Subjects with chronic widespread musculoskeletal complaints had a significantly higher incidence of antibodies than did subjects without such complaints (16.0% versus 7.3%, p<0.01). The prevalence of antibodies was significantly higher in women than men (20.4% versus 11.6%, p = 0.02). It is noteworthy, however, that laboratory thyroid function test results did not differ significantly between the two groups. The investigators wrote that their results suggest that patients with microsomal thyroid antibodies may have symptoms due to subnormal thyroid hormone regulation of cell function before thyroid gland dysfunction is detectable by tests of thyroid hormone and TSH levels. The researchers implied that many patients diagnosed with FMS may in fact have chronic, widespread pain due to impaired thyroid gland function revealed only by increased titers of thyroid microsomal antibodies. If this is true, then the incidence of primary hypothyroidism among FMS patients may be higher than the 10% to 13% suggested by measures of TSH and thyroid hormone levels.

http://www.drlowe.com/france.htm

Men jeg skjønner jo stort sett ikke en dritt som vanlig.