Kære Anne Ma

Behold du bare hatten på, selv om jeg takker mange gange for dine fine ord.... men jeg voksede altså op hos en "manio-depressiv" mor, hvor hver dag var et helvede og hvor jeg var enebarn til jeg var syv år. Fra jeg var født og til jeg rejste hjemmefra (stukket af ) forlod min mor ikke hjemmet og alt der kunne hældes ud over mig - blev det også.

I stedet for at blive ødelagt - havde jeg svoret meget tidligt i min barndom, højt og helligt for mig selv at "jeg aldrig n-o-g-e-n-s-i-n-d-e vil være deprimeret når jeg bliver voksen!" og dette løfte kom til at veje SÃ… tungt, at det faktisk aldrig skete, at jeg reagerede med depression på noget som helst senere i livet. Jeg har gennemlevet sorg og uro, men aldrig en depression - så stærk var mit løfte øjensynligt. Og vi ved jo alle, at depressionen svækker både kræfterne og håbet, og hindrer os i ikke at opgive, hvad det nu måtte være vigtigt for os for at leve videre....

Jeg aflagde ydermere et løfte til, til mig selv, nogelunde samtidigt og dette løfte gik ud på at "jeg aldrig n-o-g-e-n-s-i-n-d-e MERE vil lade n-o-g-e-n s-o-m h-e-l-s-t at trykke mig, at afpresse mig, at gøre mig svag og afhængig for at tage respekten fra mig - koste hvad det vil!"

Alt i alt tror jeg på, at det er min svære opvækst og meget, meget tidlig modenhedsgrad, der har medvirket til denne "styrke" du roser. Jeg selv mener dog, at den rigtige "styrke" er at overvinde sine svagheder.... men netop disse "svagheder" havde jeg jo ingen af efter barndommens overståede helvede og derfor kan jeg ikke ubetinget tage imod roserne... fordi jeg blot handlede som kunne - og jeg kunne ikke handle anderledes, sådan som jeg er blevet præget af fortiden....

Så på en måde har denne hårde livets "skole" hjulpet mig senere, men jeg kender hundredersvis af menneskeskæbner, der er blevet knækket af tilsvarende oplevelser og hvorfor det ikke skete for mig, undrer jeg mig over fortsat i dag.... over 50 år efter at mit liv begyndte....

Hmm... tænk at blive så hærdet, at selv ikke det lave stofskifte ikke kan trænge igennem med psykiske symptomer.... det er mig virkelig en gåde....