En lille update:

Jeg slås stadig om muligheden for at se min søn noget mere. Jeg håber at der snart er gode nyheder. I mellemtiden har jeg måttet kæmpe med beskyldninger om narkomani, maniodepressivitet og senest vold mod min søn. Så det tærer på kræfterne. Min ex har forsøgt at spænde ben for mig, ved at fortælle statsforvaltningen, at jeg – efter at være begyndt at bruge Thyroid-S – har ændret mig til et ubehageligt, følelseskoldt og egoistisk væsen. Der er nok ingen tvivl om, at jeg har ændret mig, fra at være en træt og konfliktsky person, der har fundet sig i alt for meget, til pludselig at stå ved mine egne holdninger og kæmpe for mine egne værdier. Heldigvis for mig ser det ud til, at de ubehagelige anklager ikke får nogen negativ betydning – det der er mest frustrerende er, at der for hver anklage følger en sagsbehandlingstid. Jeg står derfor stadig med et gennemsnit på 4 timers ugentligt samvær med min søn.

Et praktisk spørgsmål:

Kan den psykiske påvirkning, jeg er ude for, være skyld i, at mit stofskifte ændres? Eller at jeg ikke reagerer så godt på Thyroid-S, som jeg plejer?

Jeg synes det har været svært at vurdere skidt fra kanel. Skyldes min træthed og manglende energi stofskiftet eller al det fokus jeg har på sagen om min søn?

Jeg får stadig kun målt TSH, T-T4 og T-T3, og TSH er stadig umålelig, men T-T4 er steget en del, og T-T3 er faldet fra 2.8 sidste år til 1.6 både i august og oktober. Jeg øgede dosis fra 3 til 4 grains mellem august og oktober, men kun T-T4 er ændret, fra 91 til 108.

Jeg har brug for al den energi og overskud jeg kan mønstre for at kæmpe kampene i statsforvaltningen, så er der noget jeg IKKE har brug for lige nu, så er det, at stofskiftet ikke leger med.