"Fine" blodprøver, struma og jodmangel?

[Anisa]

Hej Anne7 Tillykke med de foreløbige jod-iagttagelser.

Gjett om jeg gleder meg til legetimen neste uke? Legen som sa at å innta jod ikke kom til å ha noen som helst innvirkning på strumaet eller status forøvrig. Jeg er jo, tross alt, frisk!

I anledning af den forestående legetime:

Du skal lige være opmærksom på, at hos flere "jod-deficiente" der er påbegyndt tilskud af jod - kan TSH stige til så højt som op til 75, og hvis du skal have taget blodprøver efter legetimen, da kan det ikke udelukkes at dit TSH-tal kan få lægen til at falde ned af stolen. Det er ikke alle, hvis TSH reagerer på jod, men det sker for mange, så være opmærksom på det, så du ikke bliver forskrækket når/hvis...

Der findes en hel del "moderne" forskning, som konkluderer at "for meget jod" kan fremkalde hypothyreose, netop pga. denne midlertidige stigning af TSH, selv hos (forsøgs)personer der ikke har hypothyreose. Der skal, trods alt, en længere værende jodmangel, før man udvikler hypothyreose pga. den, så hvis disse "friske" forsøgspersoner sættes på tilskud af jod, og deres TSH stiger, konkluderer læger at de har udviklet jod-induceret hypothyreose.

Det er altså alene TSH der bruges som indikator på lavt stofskifte, uanset at de egentlige stofskiftehormoner - T4 og T3 - rent faktisk er helt normale, og uanset at hypo-symptomer slet ikke er der (hos friske forsøgspersoner), eller mildnes og fortager sig hos de syge, efterhånden som de fortsætter med deres tilskud af jod...

Denne "forhøjet-TSH-tilstand" (dvs. det "falske" lavt stofskifte) kan vedvare i op til 6 måneder, og dette sker absolut uden at det betyder en forværring af lavt stofskifte. Tværtimod. Der er ingen mer-hypo-symptomer og FT4/FT3 er normale.

TSH rises temporarily in early supplementation with iodine:

"TSH is went up on IodineThis is a common occurrence when a person starts to take iodine after being deficient. The body increases TSH to stimulate production of thyroglobulin which is used to bind to the iodine in thyroid hormone production. Individuals can have TSH levels as high as 75 for up to 6 months without clinical signs of hypothyroidism. The best values to check with labs if there is a concern are the Free T3 and Free T4. You will find in most cases that the “frees” are nicely within the ranges."

Citatet stammer fra The Guide to Supplementing with Iodine. What you need to know to get started. Du kan finde og downloade den nederst i denne tråd.

Når det gjelder jod så er Dr. Brownstein sin bok fin, selv om jeg ikke tror de dosene han bruker for noen av sine pasienter er nødvendige for alle.

https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=17118

[Anne7]

Ååh... Kjennes ut som om jeg har hatt det litt for travelt. Etter bare få dager på 3 dråper, økte jeg til 4 på fredag, og i dag har jeg hodepine og lett flimring for øynene. At det går an å glemme så fort hvor frustrerende akkurat de to der er... Går ned til 3 igjen noen dager til...

Ellers har jeg noe som synes å ha blitt værre. Tarmen synes å ha blitt enda tregere. Tidligere var det seigt og neverending. Nå heller det mot forstoppelse....

[Anne7]

Nå har jeg vært i utenriksfart i 3 uker og kom tilbake på jobb nå etter påske. Har økt jodtilskuddet gradvis og har nå stått på 5 dråper/dag de siste 4 dagene. Var kjempespent på hvordan det skulle bli å komme tilbake på jobb ift hodepine og syn. Og det er bare fantastisk! Ingen trykk i hodet eller hodepine, synsforstyrrelsene er borte og brillene har jeg ikke brukt i dag... Jeg føler meg nesten frisk

Joda, okei... jeg har jo struma fortsatt, men jeg bad legen om å henvise meg til ny ultralyd... Det tar vel 3 måneder og så får jeg en ny måling av kulene

Nå går det rett vei, dere!

[Anisa]

Hej Anne

Tillykke med fremgangen, og dit ræsonnement.

Mystisk nok, og absolut ikke logisk, har jeg læst en hel del, hvoraf det fremgår at langt flere oplever "symptomer" ved opstart af jodtilskud ved lave doser, end ved normal-høje. Jeg læser at betydeligt flere der er startet med 12 mg Iodoral eller Lugol's dagligt - meget hurtigere roser effekten, hvorimod blandt dem, der er startet "forsigtigt" med mcg-doser ad gangen... er tydeligt flere der i begyndelsen har oplevet en "reaktion".

Bemærk at jeg skriver ikke "alle", fordi der selvfølgelig eksisterer personlige præferencer for alt... også for tilskud af jod. Eller for f.eks. æggehvide, som (indtil jeg startede selv med jod) gjorde mig dødsyg, men derfor har alligevel ingen myndigheder frarådet folk at spise æg, vel? Men det er altså påfaldende, at hvis der er grund til at klage over symptomer / reaktion i forbindelse med opstart af jodtilskud, er det hos dem med den forsigtige og langsomme fremgangsmåde, at klager er flest, indtil der er gået nogen tid.

På den anden side er testing af jodtilskud noget af det mest safe fordi jod bindes ikke fast/permanent til væv og "stoffer" i menneskekroppen, men udskillelsen starter så snart jodtilskud er indtaget. Derfor er det tæt på umuligt at dø af jod-overdose, medmindre man er en forsøgsrotte der får tilført mellem 200 og 500 mg jod pr kg kropsvægt, pr dag. Betyder det så, at en person der vejer f.eks. 70 kg skulle indtage mellem 14 og 17 gram, før (over)dosen af jod burde blive dødelig... ?

Ikke nødvendigvis. Der er vist alligevel en forskel mellem forsøgsrotter og mennesker, fordi en herre på 54 år blev indlagt på et hospital i USA d. 27. februar 1972, 18 timer efter at han har indtaget omtrent 600 milliliter af kaliumjodid-opløsning indeholdende i alt 15 gram af jodid. Denne mængde (15.000.000 = 15 millioner mcg) er i omegnen af hundred tusinde gange mere end den anbefalede daglige tilførsel... Burde manden så ikke falde død om på stedet, hvis det satans jod er så farlig? Særlig da manden i forvejen havde gennemgået både en stor lungeoperation og fik sin ene nyre fjernet efter at var blevet skudt, tillige med at han drak 1½ liter øl og røg to pakker cigaretter dagligt... Ikke lige frem et skoleeksempel på jernhelbred, vel?

Ved indlæggelsen (altså 18 timer efter at han har indtaget alt det jod) var hans blodtryk 126/82, han trak vejret en smule uregelmæssigt, 70 gange i minuttet. Han var hævet i ansigtet, på halsen og i munden (spytkirtlerne), og hans hjerterytme var forbigående (skriver de) lidt uregelmæssig. Hans bedring forløb "uneventful", som de skriver, og han blev udskrevet få dage efter, frisk som en fisk. (Kilde)

[Sylvia]

Han har nok bare udskilt noget af det skidt, der hober sig op i kroppen af alle de cigaretter = hævelser

Tina

[Anne7]

Litt usikker nå... Gikk tilbake til 4 dråper, etter å ha fått prikking i huden igjen, denne gangen i hele ansiktet. Skjønner ikke helt hvorfor, nå som det har vært borte i lengre tid. Det forsvant ikke etter reduksjonen heller...



Er dosen for høy eller for lav? Er det noe annet jeg mangler? Jeg tar 70μg D3, B mix, 100μg selen og 375 mg magnesium, samt et standard multi-vitamineral.

[Anne7]

Prikkingen i huden forsvant ikke etter noen dager på 4 dråper, så jeg var kjapt tilbake på 5. For 4 dager siden fikk ved et "ulykkestilfelle" 6 dråper i glasset. Etter det har jeg fortsatt på den dosen. Prikkingen er ikke borte, men bedre...

På tirsdag skal jeg til kontroll på rev.poli. og det passer fint for jeg har hatt mye trøbbel med knærne siste måneden. I den forbindelse ble det tatt nye blodprøver og det kan jo bli spennende nok.

Ellers har jeg fått innkalling til kirurgisk poli. Jeg har forsøkt, gang på gang, å få legen til å undersøke svaret fra den forrige ultralyden, og om dette virkelig er nødvendig. Etter mye om og men, har jeg fått til svar at han syns at jeg skal stille til den timen, uten noen videre forklaring. Så da gjør jeg det da, selv om jeg ikke har noe å operere...

Jeg har forresten økt til 600mg magnesium, og nå virker det som om krampene i fotbladene er borte

[Anisa]

Hej Anne

Med jodmangel og den tid, det tager at afvikle den = opnå den fulde helse-gevinst, afhænger af hvor udtalt jodmangel var på tidspunktet for påbegyndelse af jod-tilskud. Nogen opnår den fulde afvikling af jodmangel allerede efter 6-12 måneder, mens andre må vente 2-3 år før det sker. Jo værre mangel i udgangspunkt, desto længere tid tager det at opnå den fulde "mætning".

I forbindelse med forskning i beskyttelsen mod radioaktiv forurening har man faktisk studeret hastigheden hvormed skjoldbruskkirtlen optager jod, og man opdagede at jo mere folk har udskillet jod i urinen (jo større jodmangel desto mindre jod i urinen), desto mere jod blev optaget i skjoldbruskkirtlen. Og så det omvendte selvfølgelig: jo mindre jod i urinen (= jodmangel) desto mindre optag af jod i skjoldbruskkirtlen. Så hvor forsvandt den indtaget jod henne, når den ikke nåede frem til skjoldbruskkirtlen?

Det betyder at det er kroppen som "prioriterer" hvor de "nye" jod-atomer først skal ind og arbejde. Eksempelvis er det langt mere (sundheds)faretruende at mangle jod i æggestokke, fordi det så går ret hurtigt med problemer hvis det var, hvorimod selv en fuldt udviklet kræft i skjoldbruskkirtlen er så vældig langsom, at det er ikke i skjoldbruskkirtlen at kroppen udnytter "ny" jod først, ved jodmangel.

Riktignok var det første svaret "tilsynelatende uforandret". Størrelsen på knutene var altså uendret, men da jeg kom inn til konsultasjon hos kirurgen forelå resultatet av biopsien.

Kan du huske, hvor mange (egentlig) biopsier var foretaget, og med hvilke intervaller?

Den store knuten har endret seg fra grad 3 til 4

Hvor stor er den "store" knude?

Denne "grad 3" til "grad 4" betyder at resultatet af din biopsi er vurderet ved hjælp af den såkaldte "Bethesda thyroid cancer classification" eller The Bethesda System for Reporting Thyroid Cytopathology. Bethesda-systemet rummer 6 kategorier:

Category I—nondiagnostic or unsatisfactory (ND/UNS)
Category II—benign
Category III—atypia of undetermined significance or follicular lesion of undetermined significance (AUS/FLUS)
Category IV—FN or suspicious for a FN (FN/SFN)
Category V—suspicious for malignancy
Category VI—malignant

At din knude er i "grad 4" betyder "kun" at der er forandringer i de celler, biopsien har udtaget. Man skal helt op i "grad 6" før man kan tale om en "rigtig" kræftknude. Du bør også være opmærksom på at den operation, du er blevet tilbudt om 16 dage, er kun såkaldt "diagnostisk operation" dvs. foretaget udelukkende for at konstatere hvordan hele knuden i virkeligheden ser ud indefra - altså er det en tumor ifølge tværsnit i mikroskopet, eller er/var det blot enkelte celler hist og her, der så forandrede ud.

Det er altså ikke en behandling du får, men operationen er kun et diagnose-værktøj, og når det når så langt, da kan du se i American Thyroid Association Statement on Using Molecular Profiling for Perioperative Decision-Making on Thyroid Nodules, i tabellen 1 at der er tre metoder til at undersøge biopsier, hvoraf den ene (GEC) opdager kun 37% af mulige kræft-forandringer (dvs. 63% unødvendige operationer), den anden (7-gene molecular panel testing) opdager hele 87% [14% negative] (dvs. kun maks. 13% unødvendige operationer) og den mest sikre test (ThyroSeq v2) opdager også 87% + 9% ved at opdage færre negative resultater dvs. endnu større træfsikkerhed og dermed endnu færre unødvendige operationer.

Spørgsmål er nu - hvilken metode var anvendt til at vurdere din sidste biopsi? Jeg gætter at det er den første metode, og jeg gætter også at en genetisk analyse af dine knuder har ikke været nævnt for dig. Du har i hvert fald ikke skrevet noget om det...

Det er nemlig sådan at de fleste mennesker opereret for kræft i skjoldbruskkirtlen enten slet ikke har kræft, eller har kræftforandringer der er så langsomme, at folk når at dø af alderdommen først. Det er derfor super vigtigt at det bliver den mest sikre metode at biopsiens resultater vurderes med... fordi selv om man muligvis slipper for kræftdiagnose som følge af en diagnostisk operation, slipper man ikke for lavt stofskifte bagefter.

Lavt stofskifte i kombination med overgangsalderen er altså en hård kost, specielt fordi kun efter operation for "rigtig" kræft efterbehandles med høje nok doser af syntetisk T4 (= supprimeret TSH). Alle andre behandles med lavdose syntetisk T4 og lægerne er vældig u-villige til at dosere nok til at symptomer bliver færre, fordi de vil ikke have at TSH bliver supprimeret.

Det bedste ville være hvis den opererede straks efter operationen kom i efterbehandling med NDT i stedet for det syntetiske T4. Det er kun NDT der kan garantere rimelig symptomfrihed, hvorimod effekten af syntetisk T4 er hverken stabil eller varig.

Set ud fra sundhedsvæsen-økonomi er det billigst for sundhedsvæsenet "diagnostisk" at operere, mens målt samfunds-økonomisk er det i de fleste tilfælde et tab når den pågældende person udvikler lavt stofskifte efter operationen, når arbejdssituationen (og skatten af indtægten) bliver undergravet pga. lavt stofskifte særlig når man ikke længere er ung. Jo ældre man er på tidspunktet for diagnostisk operation, desto hurtigere udvikles lavt stofskifte idet de øvrige hormon-backup-systemer er allerede ved at forringes pga. alderen.

Ude i verden begynder andre lande at opdage både overdiagnoser og overbehandling af "kræft" i skjoldbruskkirtlen: Revisiting Overdiagnosis and Fatality in Thyroid Cancer og man begynder også at vurdere værdien af gentagelse af biopsier (second opinion) som standard Routine second-opinion cytopathology review of thyroid fine needle aspiration biopsies reduces diagnostic thyroidectomy idet det efterhånden er en kendsgerning at disse "rutine second opinions" af biopsi-resultater ender med mindst 25% færre operationer. Dvs. mindst 25% personer mistænkt for at have kræft i skjoldbruskkirtlen, har den altså ikke og behøver ikke opereres...

The Value of Second Opinion in Thyroid Cytology (111 KB)

Det er blevet sørme sent... Vi må hellere fortsætte i morgen, hvis du altså ønsker det? Jeg kan godt forstå at du måske er træt af det hele og bare ønsker at det skal holde op, men ved ud hvad? Det holder ikke op. Det bliver bare andre plager som kommer i stedet og om du klarer at forholde dig til dem, og senere kan håndtere dem, alene afhænger af OM din beslutning er truffet på et fuldstændig grundlag. Det føler jeg ikke er tilfældet nu, eller hvad mener du?

Lige nu er du blevet skræmt af kirurgen der siger hvad du skal, og hvornår. Det er skide frækt at skære i folks skjoldbruskkirtler bare for at diagnostisere, når der i virkeligheden findes langt mere effektive OG skånsomme metoder til at opnå vished, uden samtidigt at påføre folk lavt stofskifte...

[Anne7]

Hei Anisa

Jeg er på mange måter enig med deg i at det sannsynligvis er ikke kreft i denne knuten. Men når det er sagt, så har du utrolig rett i at jeg er skremt... Jeg er vettskremt. Det er så mye kreft i familien min, både på min mors og min fars side. Min farmor og min mormor, alle søsken av mine foreldre. Alle har de hatt kreft, kjapp kreft, langsom kreft... Familien min dør av kreft, min far senest for 1 måned siden, min mor for 11 år siden bare 64 år gammel.

Strumaet oppdaget jeg selv for 1,5 år siden og var på første ultralyd/biopsi for 15 mnd siden. Da var den store knuten på ca 4x3x2,5 cm og det ble tatt 3 prøver(sprøyter). I tillegg finnes det 3 knuter på rundt centimeteren.
Ny kontroll 25.mai. Størrelsesmessig var tingene uendret men biopsiene viste altså endring. Det ble også denne gangen tatt 3 prøver.

Jeg trodde selv at strumaet var mindre nå, men jeg tok feil. Det er snakk om å operere bort venstre halvdel av kjertelen, og hva det vil medføre vet jeg ærlig talt ikke... Det jeg vet er at hvis jeg skal ombestemme meg, må det skje fort...

[Anisa]

Hei Anisa

Jeg er på mange måter enig med deg i at det sannsynligvis er ikke kreft i denne knuten. Men når det er sagt, så har du utrolig rett i at jeg er skremt... Jeg er vettskremt. Det er så mye kreft i familien min, både på min mors og min fars side. Min farmor og min mormor, alle søsken av mine foreldre. Alle har de hatt kreft, kjapp kreft, langsom kreft... Familien min dør av kreft, min far senest for 1 måned siden, min mor for 11 år siden bare 64 år gammel.

Strumaet oppdaget jeg selv for 1,5 år siden og var på første ultralyd/biopsi for 15 mnd siden. Da var den store knuten på ca 4x3x2,5 cm og det ble tatt 3 prøver(sprøyter). I tillegg finnes det 3 knuter på rundt centimeteren.
Ny kontroll 25.mai. Størrelsesmessig var tingene uendret men biopsiene viste altså endring. Det ble også denne gangen tatt 3 prøver.

Jeg trodde selv at strumaet var mindre nå, men jeg tok feil. Det er snakk om å operere bort venstre halvdel av kjertelen, og hva det vil medføre vet jeg ærlig talt ikke... Det jeg vet er at hvis jeg skal ombestemme meg, må det skje fort...

Hvis du "føler" strumaen blev mindre, så er den mindre. Det er ikke kun ydre mål det kommer an på, men også hvor kompakt den er, og hvis den er blevet mindre kompakt, vil den også føles mindre.

Det ville være SÅ forkert at opfordre til at du ombestemmer dig. Det er du den eneste, der kan tage stilling til, men jeg har dog en personlig holdning til forløbet af dit møde med kirurgen: det var forkert af kirurgen at forcere en straks-aftale om operation under samme møde, hvor resultat af biopsien var meddelt dig. Denne aftale burde være truffet under en anden konsultation, eller senere over telefonen, efter at du havde chancen at tænke det hele igennem, i fred og ro derhjemme.

Det var forkert af kirurgen at efterlade dig med det indtryk, at den operation han reserverede tid til, var en behandling mod knuden, når det i virkeligheden er tale om en "diagnostisk" operation. Manglende information om det er grunden til at du blev bange, langt mere end der lige nu er grund til. I virkeligheden (som så mange andre før og senere) blev du sådan set et offer for at kirurger kan kun tage stilling til... kirurgi. En kirurg forholder sig ikke til hormonale konsekvenser af et indgreb, og har ikke kompetencer til at kunne vurdere det. Netop derfor burde betænkningstid være en standard-procedure i denne type af forløb, medmindre der fra starten er tale om "stage 6" dvs. en klokkeklar kræft-diagnose.

Det er ikke tilfælde med dig, og alligevel efter omstændigheder ganske forståeligt - reagerer du som om det netop var kræft-diagnose. Med angst, og ansvaret for det er udelukkende kirurgens: han burde oplyse dig om forskellen mellem mistanke og diagnose, og om hvilke kræftformer skal man være på vagt over for, og hvorfor. Og han burde også fortælle dig at den foreslåede "diagnostisk" operation ikke er en "kræftforebyggende" behandling.

Jeg kan godt forstå at du frygter kræft pga. familiens forhistorie, men medmindre de alle havde den medullær kræft i skjoldbruskkirtlen - har du intet at frygte i dit tilfælde. Det er ikke sådan, at når en person er død af kræft, vil vedkommendes direkte efterkommere automatisk arve anlæg for enhver kræfttype. Der er visse kræftformer, hvis anlæg for er arvelige, men så gælder det altså udelukkende den bestemte type kræft - ikke dem alle.

Jeg kan lige så godt kopiere hvad jeg skrev til en anden person her på forummet for fire år siden:

Det kan være lidt svært at finde information skrevet på menneskesprog, så det er til at forstå nuancerne og fatte, at begrebet "kræft" ikke altid dækker over en dødsdom. Jeg har skrevet om det i tråden til Trude, som også var blevet skræmt af udsigten til en skjoldbruskkirtelkræft-diagnose:

Kræft i skjoldbruskkirtlen er sædvanligvis ganske fredelig (langsom), hvoraf kun den follikulære kan sprede sig udenfor skjoldbruskkirtlen, men det er sjældent og hvis det alligevel sker, sker det yderst langsomt. Så langsomt, at hvis der er tale om ældre personer, opdager man det først under en obduktion efter at de er døde af anden sygdom, eller af alderen.

Også den medullære kræft kan spredes og er langsom. Den medullære kræft i skjoldbruskkirtlen er den eneste kræftform i som kan være arvelig, men det forudsætter at det arvelige anlæg stammer fra en person (tilbage i slægten), der havde den samme type kræft, dvs. den medullære.

Den tredje form af kræft i skjoldbruskkirtlen er den papillære, som "spreder" sig indenfor skjoldbruskkirtlen ved at danne flere selvstændige knuder.

Der findes også enkelte andre typer af kræft i skjoldbruskkirtlen, hvoraf kun en enkel type (anaplastisk carcinom) er meget aggressiv i sin vækst-hastighed (uger), så den nærmest ikke kan overses og bliver derfor hurtigt bemærket, af selv en blind læge (sort of speech).

Strengt taget, behøver man kun frygte den sidste (anaplastisk) form for kræft i skjoldbruskkirtlen, fordi den ofte overhaler diagnosen, hvorimod de øvrige to "klassiske" kræftformer (follikulær og medullær) enten spreder sig så langsomt at det tager mange år, eller som den papillære, der blot spreder sig indenfor egen skjoldbruskkirtel, og er derfor harmløs for resten af kroppen.

Jeg siger ikke at man skal tage let på denne diagnose, men blot siger jeg at i de allerfleste tilfælde er der slet ingen grund til at gå i panik. Panik er en vældig dårlig vejleder.

Få hellere undersøgt hvilken type af kræftceller de har fundet i din skjoldbruskkirtel. Er det den follikulære (den laaaangsomme)? Er det den medullære (den arvelige)? Eller er det den papillære (som kun spreder sig internt i skjoldbruskkirtlen)? Og så tage evt. bekymringer derfra.... Ingen grund til at ødelægge sin sjælefred allerede nu.

At finde ud af, hvilken kræfttype er ikke aktuelt i dit tilfælde, fordi du har ingen kræft, men for egen sjælefred kan det ikke skade, at du ved noget mere om det. Måske kan du få mere ud af det hvis du læser hele tråden her? Den er kort, kun 8 indlæg.

Ellers lyder det som om du pt er for skræmt til en besindig overvejelse, og for skræmt til at lære mere, forberede dig, eller forlange betænkningstid. Med den aftale, der allerede er truffet er der ganske enkelt ikke tid nok til at kunne beslutte sig på et oplyst grundlag, så det bliver lægen, der bestemmer over dit liv nu. Jeg ville ønske, det var det var du som delte kortene ud. Det er dit liv, endda på tærsklen til alderdommen, hvor livskvaliteten spiller en rolle, langt mere afgørende end før.

Det jeg nu fokuserer er at du kan senere lære at hjælpe dig selv når du skal håndtere ikke kun lavt stofskifte, men forinden bliver du nok udsat for endnu en operation ("for en sikkerheds skyld") og radiojod (samt evt. strålebehandling kun såfremt kræft konstateres senere i forløbet).

Man er nødt til at forholde sig til hele pakken, allerede ved første skridt man tager i den slags forløb. Jeg håber, jeg kan friste dig til at undersøge denne kilde omtalt her på forummet, fordi det i givet fald vil blive et godt sted at starte... Jeg har opdateret det emne i dag, alene pga. dig