Efter en uge og nogle dage på progesteroncreme er det tydeligt, at det kan min krop godt lide

Mine opdagelser fortsætter

Jeg har fået foretaget en termografirapport af min krop hos Breastcare. Det er opstået, fordi jeg ledte efter et alternativ til mammografi, som jeg lige var blevet indkaldt til.

Nu har jeg så fået rapporten:

Brysterne er fine, der er ingen indikation af noget som helst. Der skal foretages endnu en termografi om 3 mdr. for at få en baseline, og herefter er der tale om en opfølgning en gang om året.

Min skjoldbruskkirtel er fin, der er ingen som helst aktivitet omkring den. Så enten er der ro nu, eller også er den medicineret til ro - hmm eller måske begge dele. Antistofferne sidste gang var all time low på 245.

Fint udgangspunkt for at øge indtagelse af jod. Og fint at supplere med progesteroncreme fra nu af.

Der er så en del inflammation i muskler omkring ryggen, nakke og i min højre hofte. Det var jeg så godt klar over - av stive muskler og ømhed (godt jeg skal til en gang body-sds på onsdag).

Der er også noget, der tyder på, at der er en form for gastrisk dysfunktion af mave og tarm. Og de har anbefalet mig at få scannet min galdeblære. Det må så blive det næste.

Men jo, min mave er "sur" og det genere med reflux.

Derudover er der ingen tegn på forkalkning (selv om ungerne måske nok er uenige ). Det er dejligt at vide.

Tina