Sitat Opprinnelig skrevet av Babe Vis post
Godt du skrev det med den syntetiske T4, for jeg overvejede faktisk af nedsætte dosis af Thyroid og tilføje Euthyrox.
Du ville nok få et "bedre" FT4-tal, men hvad skal du bruge det til, når du alligevel omdanner rigeligt af T4-fra Erfa-tabletten, til det frie T3 - du så (over)rigeligt har i forvejen?

Desuden kroppen har sine egne, "lokale" centre for omdannelsen af T4 til T3... Alle disse "centre" er naturligt fortrolige med de T4-molekyler der kommer fra Erfa-tabletten, mens T4 fra syntetiske tabletter, uanset produktnavn, er alle molekyle-modificeret (ellers kan de ikke patenteres) og derfor er der ikke alle af de perifere væv, hvor omdannelsen foregår lokalt - der kan "genkende" endsige omdanne de syntetiske molekyler... så der er ingen sikkerhed for at tillæg af Euthyrox ville gavne overalt i kroppen. Du ved... nogen har flotte blodprøvetal, rigeligt med de frie hormoner i blodet, men har alligevel sløv hjernefunktion, eller dårlig fordøjelse, eller uregelmæssigt arbejdende hjertemuskel osv. osv.

Sitat Opprinnelig skrevet av Babe Vis post
Jeg tager vel hvad der svarer til 4 grain, altså 2*125 mg Erfa Thyroid, 1 morgen og 1 eftermiddag. Min TSH ligger på 0,02.
Problemet er de gamle dogmer om at dele medicindosen op på flere daglige tidspunkter. Det er dogmen der er udviklet til behandling med de syntetiske T4 og T3 idet virkestofferne i disse tabletter er "frie" og ikke, som i Thyroid - proteinbundne, hvorfra de bliver successivt frigivet, lidt efter lidt - lige som om de var produceret i vores egne kirtler. Det er forskellen og derfor er det lidt spild af tid at skulle huske sine dele-doser af Erfa, fordi hormonerne bliver alligevel frigivet først når kroppen selv siger til.

Sitat Opprinnelig skrevet av Babe Vis post
Jeg skal lige se om jeg har forstået rigtigt hvad jeg bør gøre i første omgang.
  • Ingen the medmindre det er hvid the. Er kaffe ok? Det drikker jeg en del af.
  • Udskift tandpastaen med en fluorfri udgave.
  • Gå ½ pille ned og tag dem til natten.
  • Brug olivenolie og kokosolie og ud med rosiner - tjek, jeg spiser stort set aldrig rosiner og bruger stort set kun oliven og kokos
Jeg ved ikke med kaffe, men jeg drikker kaffe som den var vand. Har altid været svoren kaffe-fan, længe før hypothyreosen. Har aldrig kunnet finde forbindelsen mellem jod-i-kroppen og kaffe, så kaffe er nok jod-neutral.

Ja, jeg selv har taget min Thyroid til natten gennem flere år. Iflg. den sidste blodprøve taget i en anden anledning end thyreoidea, var mit FT4 på.... 9. FT3 var derimod på 7,5 mens TSH var på 0,002 - altså så godt som usynligt. Min egen dose er oftest (årstiderne) på 3 grain = 180 mg Thyroid-S og det ser ud til at fungere det meste af året, dog i december, januar og februar kalder kroppen på ½ grain ekstra.

Det jeg har hørt fra flere andre, der har omlagt deres Thyroid til natten var netop ½ grain ned og se hvad der sker. Havde de det fint efter en uge, satte de dosen yderligere ned med ½ grain. For nogle fungerede det, mens andre måtte dosere op med den halve grain igen.

Nogle havde været skeptiske (utrygge) fra starten, mens andre var bange for at "overdosere", eller ikke at kunne sove, men hormonerne i Thyroid er jo bundne til proteiner og derfor ikke aktive, så det var ikke af den grund at der var eksempler på folk der ikke kunne sove de første nætter efter omlægningen. I virkeligheden var det sandsynligvis "nocebo-effekten" der jokkede i det for dem... altså det modsatte af "placebo". Når man frygter eller "forudser" en negativ reaktion, så kommer den bare. I hvert fald kender jeg ingen, der helt frivilligt går tilbage til morgen-medicin kan jeg hilse og sige.

Dog måske med undtagelse af dem, der er i behandling for "sekundær" hypothyreose (pga. TSH-fejl i hypofysen), fordi deres døgnrytme, herunder de hormonale rytmer er jævnet ud til nogenlunde samme over hele døgnet, mens natmedicin almindeligvis netop fungerer ved at "samarbejde" med kroppens egne, døgnrytme-styrede behov for hormoner, og det gælder alle hormoner faktisk. Selv Eltroxin eller Levaxin virker langt bedre taget til natten, så meget bedre at der findes endda studier i fænomenet.

Sikken held med rosiner og jodmangel-olier. At du i forvejen ikke bruger dem i husholdningen. Jeg husker fortsat med gru og samvittighedskvaler, da jeg selv har købt og givet til min, dengang lille søn, små "cute" pakker med sorte rosiner som snacks... "18 x 14 g Mini-Snacks rosiner. Små børn elsker at få deres egen lille æske Sun-Maid rosiner, og det er god underholdning at pille rosinerne ud og nyde dem én for én. Mini Snacks er også en fantastisk lille snack for resten af familien – put nogle æsker i din sportstaske, i handskerummet eller i skuffen på kontoret. De er også ideelle som den lille søde overraskelse i madpakken." man lærer fandeme så længe man lever... Der er næsten 600 mcg fluor i sådan en "sjov" pose børne-rosiner.

Hvordan gik det forresten med skolen? Husker at du skrev dengang at du har klaret at starte på en uddannelse, eller var det at genoptage? Hvorom alt er, er der rav i hormonerne en gang, bliver det ved med at kræve opmærksomhed at regulere, eller bare at holde øje med. Det lyder alligevel som om du har klaret dig flot, og velfortjent når jeg tænker på, hvor mange gange du har holdt fanen højt, mod alle odds.

Sitat Opprinnelig skrevet av Babe Vis post
Mayonnaisen må jeg hellere skifte ud. Den er lavet på raspolie.
Jamen, så kan jeg varmt anbefale disse:


Mit smørbart-direkte-fra-kølekabet smør rører jeg selv med MCT-olie. Startede med at bruge olivenolie, men til koldt smør viste den sig at have lidt for meget smag selv. Har skrevet om det her for ca. to år siden, og det fungerer til UG.