Tusen takk igjen, Tina, for så raskt svar

Sitat Opprinnelig skrevet av tinash17 Vis post
Hej igen T

Jeg har ikke så meget forstand på de øvrige tal. Jeg har dog googlet lidt, og det er noget med lever og nyre. Og de er forhøjet. Men alt - simpelthen bare alt - i kroppen bliver påvirket af stofskiftet. I dit tilfælde, hvor du virkelig er lav, så må din krop være meget påvirket.

Har du ikke en masse andre symptomer?
Passer du stadig dit arbejde?
Er du overvægtig?

Forhåbentlig kommer der en af de andre, der ved en masse mere, omkring forummet her inden så længe.

Tina
Jo, når jeg nå vet om at jeg er syk, så er det mange ting jeg kan tenke meg å ha sammenheng med stoffskiftet mitt. Jeg har veldig tørr hud, spesielt på hendene og på leggene. Jeg fryser mye, har mistet mye hår en lang periode (men tidligere har jeg tenkt det har hatt sammenheng med amming), føler meg nærmest apatisk og likegyldig til omverdenen. Alt føles som et tiltak. Jeg kan utsette svare på sms'er, utsetter den minste ting fordi det tenkes så slitsomt å gjøre det med en gang. Neglene mine har blitt mer flisete og jeg føler meg alltid trøtt, samme hvor mye jeg sover. Og jeg er veldig hoven rundt øynene.

På jobb klarer jeg å ta meg sammen, og jobbe strukturert slik at jeg får ting gjort med en gang. Heldigvis har jeg ikke merket noe på hukommelsen, eller konsentrasjonen. Jeg jobber som lærer for 18-20-åringer og underviser dem i fjernsynsfag. Jeg må gi mye av meg selv hver eneste dag, både sosialpedagogisk og rent faglig, men jeg har en jobb jeg trives veldig godt i og det tror jeg er noe av grunnen til at jeg også klarer å gjennomføre den godt.

Jeg har alltid vært slank og liten, og er det fremdeles. Etter mine to fødsler har jeg gått ned til normalvekt igjen etter en måned, uten noen spesiell innsats. Derfor reagerte jeg litt når jeg nå plutselig gikk opp 4kg uten å ha spist mer eller annerledes enn jeg pleier.

Mange av disse symptomene har jeg tenkt at har sammenheng med at jeg er småbarnsmor, i full jobb og lever et hektisk liv. Derfor har jeg heller ikke tenkt over at jeg burde gå til lege, før nå. Men er veldig glad for at jeg tilslutt gikk til legen og jeg vet at jeg må begynne å ta kroppens signaler på alvor