NY bog: Få livet tilbage

[Admin]

Jeg kan dog allerede nu bebude, at jeg kan kun respektere denne (og enhver anden) bog såfremt den behandler jod, "naturlig" Thyroid samt TSH historisk-medicinsk korrekt og objektivt, og ikke blot gentager gængse skolemedicinske holdninger.

Denne bog gentager gængse skolemedicinske holdninger til jod, hvoraf nogle er decideret forkerte, mens et par enkelte påstande fremføres uden relevante reference-henvisninger.

Citat 1.: "Desuden kan både for lidt jod og for meget jod være årsag til problemer og enten hæmme eller øge udskillelsen af stofskiftehormoner. Man kan få overdosis af jod gennem naturmedicin og helsekost med indhold af fx soya og tang."

Citat 2.: "Både T4 og T3 indeholder jod, som også er nødvendigt for, at skjoldbruskkirtlen kan danne disse hormoner. Hvis skjoldbruskkirtlen ikke får jod nok, kan den begynde at vokse, fordi den arbejder meget hårdt på at producere mere hormon. Forstørret skjoldbruskkirtel kaldes struma. Omvendt må skjoldbruskkirtlen ikke udsættes for for store mængder jod, da det også kan påvirke den. Undersøgelser har vist, at for store mængder jod kan være med til at udløse Hashimoto Thyroiditis. De fleste mad- og drikkevarer indeholder lidt jod, og der er mest i fisk og mælk. For år tilbage fik mange for lidt jod gennem maden, derfor tilsættes jod i dag til salt, der bruges til madlavning."

Denne bog er på en og samme tid både en blanding af tvivl på den aktuelle behandlings-paradigme gældende for lavt stofskifte, og - netop en bekræftelse af visse grundprincipper i den selvsamme aktuelle behandlings-paradigme, hvor advarsler mod jod spiller så fremtrædende en rolle, at alt det som bogens gode råd ellers kunne afhjælpe, bliver ødelagt af jod-advarsler, som forfatterinden end ikke har ulejliget sig med at undersøge nærmere, men blot har råt kopieret skolemedicinens påstande.

Man bør ikke glemme (de fleste har glemt det), at de eneste to parametre som skolemedicinen anvender i dag til vurdering af jod-aktion i menneskekroppen er:

1. udgangspunkt i påstanden om at den eneste rolle jod spiller i en menneskekrop er dannelsen af thyreoideahormoner;
2. den fortrinsvis mest anvendte metode til vurdering af effekten af indtag af jod er... TSH.

Det ville tage for lang tid at forklare begge disse vildfarelser, og tråden her er heller ikke rette sted for diskussion om jod, ikke andet end at i og med at jod spiller en afgørende rolle for thyreoidea-helbred og i særdeleshed for helbredet generel - enhver tankeløs og uigennemtænkt advarsel mod jod føre til at den pågældende bog - skrevet for hypothyroide - vil netop sprede og formidle videre de samme skolemedicinens vildledende, helbredsskadelige informationer om jod - der overskuet historisk og frem til i dag, bidrager til yderligere spredning af både stofskifte- og andre sygdomme.

På en og samme tid tager Helle Sydendal afstand fra skolemedicinens behandlings-paradigme i forhold til lavt stofskifte, og samtidigt accepterer Helle Sydendal ukritisk den selvsamme skolemedicinens stofskifte-ødelæggende jod-paradigme. Det må betyde at bogens indhold i virkeligheden fortrinsvis bygger på, hvad Helle Sydendal selv tror på...

Alene denne "lille" hypothyreose-fremmende jod-detalje i en bog for hypothyroide, er - iflg. vores viden - skadelig, fordi denne lille detalje yderligere styrker den skadelige jod-dogme, der har været undervejs gennem flere årtier - nøjagtig i samme tidsrum ledsaget af konstant stigende udbredelse af lavt stofskiftesygdomme.

Havde skolemedicinens jod-forskrækkelse og udbredelse af advarsler mod jod, med deraf følgende, gennemgribende af-jodisering af vores fødevarer verden over, været korrekt - burde hyppigheden af lavt stofskiftesygdomme gennem de sidste 5-6 årtier været faldende. I stedet er den stigende, konstant stigende, herunder det samme Hashimoto's Thyroiditis om hvilken Helle Sydendal så pænt gentager efter skolemedicinen at: "for store mængder jod kan være med til at udløse Hashimoto Thyroiditis". Denne forskning må vi se præmisserne på...

Alt i alt er det prisværdigt at nogen gør et forsøg på at skrive en bog om disse sygdomme, men taget i betragtning de hypothyroide patienters dramatiske sårbarhed og nød - påhviler det enhver forfatter til denne type bøger - under alle omstændigheder være kildekritisk i forhold til de informationer, forfatteren vælger at formidle via sin bog, fordi den magt som en bog udgør i udbredelsen af informationer til en bestemt målgruppe, for hvem disse informationer er livsvigtige - kan sprede forkerte og vildledende informationer, lige så effektivt som de var sande.

I tilfældet "jod" er enhver fejl og vildledning med til, langsigtet at skade bogens læsere - og deres børn, idet disse advarsler fører selvfølgelig også til at forældrene "renser" børnenes kost for jod, af skræk for, og for at skåne børnene for lavt stofskifte, højt stofskifte eller... Hashimoto's Thyroiditis - fordi bl.a. Helle Sydendal har skrevet det i sin bog.

Så uanset hvor ellers nyttige informationer denne bog også indeholder, er bogens jod-omtaler kopieret direkte efter skolemedicinen og så afgørende skadelige, at vi vælger se bort fra hele bogen og vi vil ikke anbefale den.