Viser søkeresultater 1 til 2 av 2
Threaded View
-
06-02-14, 09:22 #2
Sv: Subklinisk hypothyreose gravid
Kære Bobbiebaby...
Her er de danske retningslinier for behandling af kvinder med lavt stofskifte (uanset subklinisk eller ikke), der enten planlægger graviditet eller er allerede gravide - læs dem nøje: https://www.stofskifteforum.dk/showthread.php?t=8257
Når det er sagt, hvis det er at det er Gentofte Hospital, der skal stå for overvågning af graviditeter (du har linket til Gentofte Hospitals Referenceintervaller for gravide) - da vil jeg sige klart og tydeligt til alle kvinder i den fødedygtige alder, med eller uden hypothyreose - HOLD JER FRA GENTOFTE HOSPITAL !!
Iflg. de danske Retningslinier burde du allerede startes i behandling med Eltroxin da dit TSH har passeret 2,5 . Den læge der sagde "ingen grund til at behandle" har begået en alvorlig lægefejl (nr. 1) og det bør du klage over. Denne læge har dømt dig til at gennemgå graviditet med ubehandlet hypothyreose, og har samtidigt dømt dit barn til at udvikles under hormonmangel.
Hvis du fortsat har samme læge - skift vedkommende ud, og det kan kun gå for langsomt!
Det var sørme ikke meget Eltroxin til et TSH på 6,6 og FT4 kun sølle 2 point fra bunden.
På dette tidspunkt var du allerede (iflg. Retningslinierne) i kategorien "nydiagnosticeret hypothyreose" og din dose Eltroxin burde øges til 100 mcg/dag "og hurtigt trappes op til 2.0-2.4 mcg/kg kropsvægt pr. dag." Hvis du ganger din kropsvægt med 2, og en gang til med 2,4 - får du de to tal imellem hvilke din dose af Eltroxin burde befinde sig, hvis din læge var en ordentlig læge.
Når det gælder behandling i graviditeten, er der ingen forskel i behandlingen mellem "subklinisk hypothyreose" og "normal" hypothyreose. Alle gbravide med lavt stofskifte, subklinisk eller ikke - skal behandles ENS.
At din læge har afvist dit (kloge!) spørgsmål om at øge medicindosen - er en alvorlig lægefejl (nr. 2)! Disse Retningslinier er netop udarbejdet også for praktiserende læger, så de har noget at støtte sig til, når en gravid med hypothyreose henvender sig. Denne læge, lige som alle andre praktiserende læger har PLIGT til at kende disse Retningslinier. Det er også en lægefejl (nr. 3) at denne læge har forsømt sin pligt til at succesivt opdatere sin viden, særlig når der vitterligt foreligger grydeklare Retningslinier.
Her har vi denne læges næste lægefejl (nr. 4) begået mod dig da lægen IKKE har sørget for at du kom til endokrinolog uden ventetid. Det burde hun gøre fordi hun er læge og derfor burde hun VIDE at et foster har ingen egen produktion af thyreoideahormoner før uge 16 (så vidt jeg husker) og selv fra og efter uge 16 er den kun langsomt stigende, hvorfor den vordende mor SKAL medicineres tilstrækkeligt "for to" gennem HELE graviditeten.
Det kommer an på om du møder op hos en god eller en dårlig endokrinolog. En god endokrinolog vil skamme sig på din læges vegne, og vil ROSE dig for at drage omsorg for dit barn. Hvad en dårlig endokrinolog vil mene er ligegyldigt, idet du får alligevel ingen glæde af ham/hende, fordi kun en ekstremt dårlig læge kan finde på at kritisere dig for, at du har handlet i NØDVÆRGE.
Hvis jeg var i dit sted, ville jeg printe disse Retnigslinier fra dette link: http://www.dsog.dk/sandbjerg/Thyroid..._m_pt_info.pdf og tage dem med til endokrinologen.
Jeg ville starte med at fortælle ham/hende, "at din læge nægtede at tage stilling til din medicindose lige da du blev gravid, og at du havde ubehandlet hypothyreose under din første graviditet, så du var meget urolig for den næste, specielt da du var nydiagnosticeret og i behandling med lav dose Eltroxin - som jo iflg. disse Retningslinier (først nu viser du ham/hende at du har dem med) har været alt for lav til en gravid. Du er meget ked af at have øget dosen selv, men du føler at du har handlet i yderste nødværge, fordi din egen læge har nægtet at forholde sig lægefagligt til din graviditet."
Jeg ved godt at det lyder som jeg forsøger at lægge ord i din mund, men i virkeligheden giver jeg dig bare et eksempel på en måde at gribe denne samtale an på. Specielt når du i forvejen føler dig beklemt og som om du har begået en fejl. DET HAR DU IKKE! Det handler jo hverken om dig eller om endokrinologen... det handler om DIT BARN, og du har gjort det eneste rigtige på det foreliggende grundlag. Det eneste rigtige! Det er virkelig GODT GÅET, Bobbie. Du kan være STOLT af dig selv!
Det er netop derfor at jeg startede mit svar til dig med at advare gravide mod Gentofte Hospital. Dine FT4-tal er ikke "for meget", og kunne sagtens tåle at være endda lidt højere end 16-18. Du har ikke noget at være bange for. Dit FT4 er slet ikke "for meget".
Hvis det ikke var så trist, ville det være komplet latterligt, når et hospital (Gentofte) angiver følgende værdier som passende til gravide i tredje trimester: TSH 0,5-3,7 (normalt 0,4-4,0) (burde være 0,5-1) og FT4 9,6-17,7 (normalt 10-23) (burde være 21-23). Referenceintervaller for de øvrige trimestre er heller ikke gode nok... Hvis det er sådan Gentofte Hospital passer sine gravide med lavt stofskifte - ville jeg helst ikke fødes af en hypothyroid mor boende i en af de kommuner der hører til dette hospital. Så kort kan det siges.
Kære Bobbie. Jeg vil gerne opfordre dig til at melde dig til Patienforeningen Danmark http://patientforeningen-danmark.dk/Defaultf723.html Skriv eller ring til dem og hør hvad de siger til den lægebehandling du har modtager under BEGGE dine graviditeter. Foreningens næstformand Anette Ulstrup har selv lavt stofskifte (så vidt jeg husker) så der kan du (i den grad) regne med at blive forstået.
Desuden bør du overveje en officiel klage over den lægefaglige behandling du har modtaget hos din praktiserende læge i anledning af denne graviditet. Du kan tale med Patienforeningen Danmark om det, idet de har god ekspertise i at rådgive vedr. denne type klager. Hvordan man griber det an når man beslutter sig for at klage over behandling (vær obs på klagefrister) kan man læse om her: http://www.patientombuddet.dk/da/Kla...rstatning.aspx
Selv hvis man får sin klage afvist, vil dokumentationen for årsagen til klagen blive registreret og arkiveret. Skulle det senere vise sig, at der er anledning til et civilt søgsmål mod lægen OG Regionen, kan oprindelsen af evt. problem dokumenteres med reference til klagen.
Lige nu krydser jeg fingre for dig og dit fødte og det endnu ufødte barn. Du har gjort det godt! Du har sat hensynet til dit barn først!
Hvis din læge var mindst lige så ansvarlig som du er en ansvarlig mor - ville du ikke stå i den situation. Men din læge har svigtet dig og dit barn, og det måtte du handle på. Du har ikke gjort noget galt. Tværtimod. Held og lykke!
• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Legen sier jeg har subklinisk hypothyreose
Av Lotte67 i forumet Lavt stoffskifte i grenselandSvar: 7Siste melding: 15-11-13, 13:42 -
Subklinisk hypothyreose med TSH på 9,5 og anti-TPO på 1000???
Av LilyB i forumet Hashimoto's thyroiditt (anti-TPO)Svar: 11Siste melding: 01-02-10, 11:07 -
Subklinisk hypothyreose og hjertesykdom
Av Anisa i forumet Lavt stoffskifte og dødelighetSvar: 0Siste melding: 27-01-10, 14:23 -
Subklinisk hypothyreose og hjertesykdom
Av Anisa i forumet Lavt stoffskifte - hjerte og kredsløbSvar: 0Siste melding: 27-01-10, 14:23 -
Kosttilskud mod Subklinisk Hypothyreose?
Av Anisa i forumet Kosttilskudd/naturmedisin for skjoldbruskkjertelSvar: 2Siste melding: 28-12-09, 13:47



Svar med sitat
Bokmerker