Dagboken til Vibeke W

[Anisa]

Vibeke W

Legen snakker med meg og forklarer samtidig for studenten. Da jeg spurte om å få sjekket jod-nivået smilte legen overbærende og sa at jod-mangel nesten ikke forekommer i Norge. Nå synes jeg at legen også virker lyttende, men før jeg fikk sagt ifra om at jeg ønsker en sjekk for sikkerthets skyld, reiste faktisk medisinerstudenten seg opp og fortalte at siste jod-mangel epidemien fant sted i Sveits (husker ikke når, men det var sikkert for veldig lenge siden). Jeg skulle ønske jeg sa min tanke høyt: det er vel ikke snakk om en ny epimedi om jeg tilfeldigvis er en av de få med jod-mangel? Men som jeg så tenker, hva i all verden kan det skade å få det sjekket? Om jeg har struma pga jod-mangel er det vel titusen ganger bedre å få dette utbedret gjennom tilskudd av jod, enn alle de andre utveiene dette har?

Jo, men iflg. et gammel ordsprog (jeg ikke husker hvor stammer fra), er det altid "mørkest" under en tændt gadelygte... Problemet med, hvordan forskningen plejer at estimere graden af jodmangel eller hævde "ingen jodmangel" er, at denne forskning benytter næsten udelukkende undersøgelser af kosthold i det pågældende land/kontinent. Tilsættes jod til salt og hvor meget mcg pr gram salt osv. Ellers beregnes et lands jod-suficiency (jod-tilstrækkelighed) ved at lægge sammen summen af jod i f.eks. alment anvendte fødevarer, dvs. hvor meget jod PLEJER at forekomme i mælk og mælkeprodukter, æg og kød, laks eller anden fisk osv.

"Plejer" er det afgørende for resultatet ord, som forskningen går ud fra, som om indholdet af jod var uforanderlig siden f.eks. mælken var "opfundet".

Forskningen tænker ikke på, at under opbevaringen på lager og i butikkerne forsvinder det meste af jod fra saltet allerede efter ½ år. Forskningen tager sig heller ikke af, at vegetabilsk foder til husdyr og opdrætsfisk, som for det aller meste er GOITROGENT, gør både mælken, æg, kød og opdrætsfisk jodFATTIGE, og dermed kan det ikke nytte at overføre fødevarernes fordums indhold af jod - til estimering af jodmængder i vores moderne kost. Når dyr/fisk er opdrættet med GOITROGENT foder, fortsætter denne goitrogene effekt i de mennesker, som spiser fødevarer fremstillet fra disse dyr...

Hvis man ser hvilke lande topper listen (PISA) over bedste score i kundskaber hos skolebørn, er det de lande hvor indtag af jod i kosten fortsat er omtrent ved WHO-grænsen for sikker jod-indtag på op til 1200 mcg pr dag. Dvs. hovedsageligt asiatiske lande med lang kystlinie. Hvorimod i vores vesterlandske lande, scorer børnenes skolekundskaber langt under. I alle vores lande fejes disse resultater under gulvtæppe og bortforklares med alskens fantasifulde forklaringer... Kun i Australien (så vidt jeg ved) begynder myndigheder at indse, at en ændring af arbejds-/produktiongange i bagerier og mejerier har medført en manko på jodindtag hos den almindelige befolkning på 90% i forhold til før... hvor australske børn scorede flot i deres skolekundskaber.

Nå henviste jo legen meg videre til endiokrinolog, og legen skal faktisk ha kred for å få meg undersøkt med ultralyd. Det gjorde jo ikke den forrige. Dessverre er jeg nok min optimisme til legestanden noget svekket etter å ha vært medlem her inne i noen år , så mine forventninger til endiokrinolog på haukeland er vel heller små. Men jeg har lest at de er restriktive med operasjon. Og jeg skal helt klart ta med meg dette med å undersøke om det er en varm knute. Det kan jo faktisk tyde på det, siden jeg tross alt oppdaget det hele gjennom hypersymptomer for to år siden.

Jodmangel burde være det første, som en ordentlig læge burde undersøge når han/hun møder en patient med tegn på hyperthyreose, uden TRAS og med struma, uanset lille eller næsten usynlig. Men lige som jeg skrev lige før... lægernes "overbevisninger" om at fordi Norge er et gammelt vikingeland, kan nordmænd umuligt have jodmangel i dag - er den store misforståelse, som hvert eneste år koster børn tabet af IQ, og de voksne udvikler en række sygdomme af jodmangel. Intet af det bliver opfanget i tide, fordi lægen en gang for alle er stålsat i sin TRO på, at jodmangel findes ikke i Norge eller i Skandinavien i det hele taget.

Personligt mener jeg efterhånden, at skolemedicinen og dennes disciple ikke er tilliden værd. Der er for meget "tro og love" over skolemedicinen i dag, og alt for lidt benhård faktuel viden og bakket op af lige så benhård klinisk erfaring. Når lægerne har begået lægefejl - forsvarer de sig med at de "medicinske videnskaber" ikke er "eksakte". Hvorimod i kontakten til deres patienter, forud for diagnose og behandling, hævder lægerne nøjagtigt det modsatte: "tro på mig fordi jeg ved". Da er de "medicinske videnskaber" lige pludseligt "eksakte" alligevel?

Pointen må blive, at alle bevidste patienter, som besidder evnen til selv at undersøge baggrunden for deres egen sygdom og de undladte eller foreslåede behandlinger - de overlever selv en fejlbehæftet medicinsk behandling. Alle andre patienter må desværre forgå.

Jeg må forhøre meg litt rundt med hvordan jeg skal forholde meg til dette med jod. Har en venninne med struma som tar jod-tilskudd og har blitt mye bedre. Hun har vel drevet med egenbehandling. Jeg skal i allefall undersøke dette nærmere!

Jeg kan godt forstå din veninde... men jeg ville ikke kalde for "egen behandling". Det er et kosttilskud som alt andet, synes jeg.

Måske er vores problemer med usikkerheden omkring jodmangel og ellers den højst unøjagtige døgnurin-test for jod - er snart overstået? Se denne artikel Iodine and creatinine testing in urine dried on filter paper, der handler om en ny testmetode til måling af jodmangel. Man får tilsendt en testkit med papirstrimler, man sætter i urinstrålen et par gange samme dag. Strimlerne tørrer og sendes til laboratoriet, hvor de testes for jodmængder, kryds-refereret med creatinin.

Denne test sælges allerede for 85 dollars, men jeg må lige finde ud af, hvem sælger denne test til lande udenfor USA. Her er, hvad ZRT-Lab skriver om den: PROVIDER DATA SHEET. Iodine Testing in Dried Urine. Den er virkelig interessant at læse...

Men så, når du skriver om denne frekvensterapien, så begynner jeg å tenke. Det semmer jo at jeg er en sensitiv og utadvendt type, og at det kan være en slitsom kombinasjon. Det jeg begynte å tenke på i det du skrev, Anisa, var at da jeg begynte å bli dårlig med hypersymptomer, var jeg ekstremt sensitiv for alle inntrykk utenfra. Jeg meldte meg helt ut av det sosiale liv, jeg meldte meg ut av FB, så ikke på tv, hørte ikke på radio. Alt ble på en måte for mye, jeg klarte ikke å forholde meg til det og ble enormt stresset og fortvilet over alle inntrykkene. På en måte var det et filter som manglet. Kanskje dette filteret er det du mener når du snakker om at jeg er dyktig til å håndtere stress? At jeg gjennom livet har trent meg opp til å beskytte meg mot stress som nå er et slikt filter? Jeg er jo åpen og prøver det meste. Har gått i terapi, jeg mediterer, trener yoga. Og jeg opplever i alle fall meg selv som en ganske balansert person.

Sikke meget man kan læse sig til, om et andet menneske alene af det, som dette menneske, ellers ganske neutralt har skrevet på Nettet, hva'? Ja, jeg tror at du kan få ganske meget ud af at indøve disse biofeedback-teknikker. Desuden kan jeg anbefale at google Viktor E. Frankl og hans bog "Psykoterapi og eksistens". Forfatteren er ophavsmand til "logoterapi" og begrebet "paradoksal intention", som udgør et sæt af vidunderlige, mentale redskaber til at håndtere alt der spænder imellem barndommens hæmninger/traumaer, til angst, stress, tvangshandlinger, søvnløshed... og alskens fobier i det daglige liv. Frankl har jeg også masser at takke for, og jeg tror at du er nøjagtig den rette person, der kan få maksimalt meget ud af hans værktøjer.

Jeg skal tilbake til legen 8. januar og jobbe videre med denne søvnen. Er spent på hvordan legen håndterer dette, men jeg mener å ha lest at han er restriktiv med medisiner. Her er jeg ganske sta. Jeg ønsker ikke medisiner. En gang tidligere fant en annen lege ut at jeg hadde restless legs, og skrev ut Ardatel (eller hvordan det skrives, medisiner som Parkinsonpasienter bruker), som jeg fikk kraftige bivirkninger av. Så for meg er det uaktuelt å bruke medikamenter for å bedre søvnkvaliteten. Jeg har jo levd med dette i minst 25 år, om ikke lenger, kan faktisk ikke huske å ha hatt et annet søvnmønster, så jeg undersøker kun dette for å se om det er noe jeg kan gjøre med det.

Hmm... hvad vil du gøre hvis lægen kun har pillerne at tilbyde? Blot de første ord du har skrevet om dit søvnmønster fik mig til at tænke på parasomnia, så jeg har mine tvivl, om denne læge overhovedet har lyttet, da du beskrev problemet for ham. Hvad så hvis han fortsat ikke lytter, eller værre - hvis han ikke aner hvordan det kan gribes ad? Jeg kender forresten til et tilfælde af parasomnia, hvor personen bruger en sovepille en gang ugentligt, "for bare fire gange om måneden, at kunne sove igennem". Det er så hendes måde at håndtere det på, siden ingen læger hvor hun er, aner hvordan hun kan hjælpes.

Ellers håber jeg at du kommer gennem højtiden uden stress og jag.
Jeg selv har bestilt sushi-bord til alle dage, og har ikke i sinde foretage mig andet i køkkenet, end oprydning og opvask.