Kampen om dr Luneng

[Anisa]

Hej Kevlin Det ser ikke ud til, at dete emne høster ret meget opmærksomhed her...

Men lad det ikke stoppe os. Det stopper i hvert fald ikke mig...

http://www.vg.no/nyheter/innenriks/a...artid=10126664

Lars Monsen har et viktig poeng, men hva som virker sterkest inni hodet på den tidligere smittevernsjefen;
fornektelse eller profitt.. My guess..? Cash is King!

Hvad med ganske almindelig gemen... dumhed? Smittevernsjefens.

Lars Monsen siger videre bl.a. (se Kevlins link):

Hva har hjulpet meg og hundrevis av andre pasienter ved Norsk Borreliosesenter? Langvarig antibiotikabehandling! Månedsvis, mer enn et år. Hva mener helsevesenet? Maks tre ukers antibiotikabehandling. Kuren kuttes selv om man ser at pasienten blir bedre. Når pasienten blir dårligere igjen får han/hun ikke mer antibiotika fordi det kan være farlig for immunsystemet. Mange sykepleiere ser små barn gå til grunne på dette viset.

Samtidig tvinges friske, norske soldater til å tygge den samme tabletten (Doxcycyclin) daglig i ett år for å forebygge sykdom i f.eks Afganistan. Den samme tabletten nektes desperate, syke mennesker som virkelig trenger den. Makan til dobbeltmoral!

Luneng har ikke opfundet denne behandling. Den er kendt tilbage fra 1990-erne og Monsen har fuldstændig ret i sine bemærkninger om at forskellen mellem succes og fiasko i denne behandling, alene er behandlingens varighed.

Faktisk skal der gå mellem 4 og 6 uger før behandlingen overhovedet begynder at virke. Alligevel, tonsvis af diverse "study's" i behandling af borreliose med antibiotika bliver (mis)brugt som beviser på, at denne behandling ikke virker. Der er bare et lille problem ved disse "beviser". Alle disse studier behandler forsøgspersoner med antibiotika i højst 21-28 dage. Nicht Wider! Blot man holder sig under de magiske 4-6 uger efter påbegyndt behandling/studie - er et (negativt) resultat givet på forhånd.

Det er denne kategori af "resultater" som Aavitsland, Berlid & Kumpanerne benytter til både at "modbevise" Luneng, og til at begå et fagligt mord på ham. Det er meget muligt at de gemmer sig bag frygten for antibiotikaresistens, men i virkeligheden handler det om at skræmme selvtænkende læger til at makke ret. Det handler om MAGT!

Har nogen måske set eller hørt Aavitsland, Berlid & Kumpanerne himle op over overforbrug af antibiotika i dam- og landbruget? Mange sygdomme spredes fra husdyr til mennesker, og tallet vokser. Det er mere end sandsynligt, at det bliver fra dam- og landbruget at de fleste antibiotikaresistente mikroorganismer vil spredes til mennesker i fremtiden. Alene antallet af de millioner af opdrættet fisk og millioner af slagtedyr fordret "forebyggende" (som de norske soldater i Afghanistan) med antibiotika, udgør en tikkende "dirty" bombe af antibiotikaresistent smitte overført til mennesker allerede i nær fremtid. Hvorfor protesterer og skråler Aavitsland, Berlid & Kumpanerne ikke mod det?

Den multiresistente stafylokok CC398 findes nu i halvdelen af alle svinebesætninger, og den forårsager bl.a. lungebetændelse og blodforgiftning, og så hopper den let og elegant fra svin til mennesker... Den er blevet resistent fordi landbruget bruger højdose antibiotika ikke alene til forebyggelse af sygdom, men også til at få dyrene til hurtigere at tage på i vægt.

Som om det ikke var nok, bærer 70% af slagtesvin den multiresistente staphylococcus aureus dvs. MRSA-bakterie, som nu også findes i svinekødet i kølediskene hos købmænd. Overholdes ikke en nærmest oprationsstue-hygiejne hjemme i køkkenet og en snitzel eller kødbolle bliver ikke gennemstegt, eller salaten bliver snittet med samme kniv som kødet, vil man ikke kunne behandles fordi landbruget har gjort MRSA antibiotikaresistent.

Tier Aavitsland, Berlid & Kumpanerne fordi de ikke tør udfordre Det Store Landbrug og Det Store Dambrug, som jo bruger tonsvis af antibiotika hvert eneste år?

Men så trompeterer de fordømmende fordi borrelia-patienterne skal have 100 mg antibiotika om dagen? Det er sørme kun 36 gram på et år... Hvorimod hver eneste opdræt-laks får lov til at svømme i langt mere i dambrugerne, hele sit lakseliv....

Eller tør Aavitsland, Berlid & Kumpanerne angribe borrelia-patienterne blot fordi syge i vore lande ikke har magtfulde patientorganisationer bag sig, hvorimod fiskeopdrættere og landbruget har stærke faglige organisationer, som Aavitsland, Berlid & Kumpanerne ikke tør udfordre?

Lars Monsen har ganske ret også når han anklager Aavitsland for at have svigtet alle sine forpligtelser som smittvernoverlege hos Statens senter for folkehelse gennem mange år. Aavitsland sad på hænderne, hævede sin alt for ufortjente løn og når lokumet begyndte at brænde (flere og flere uløste opgaver) - forlod han ophøjet sin stilling for at blive selvstændig, og nu hæver han sine honorarer fra nøjagtig samme samfundets pengekasse, som før hans løn kom fra.

Hvorom alt er, er den behandling som dr. Luneng tilbød sine patienter overhovedet ikke ny eller ukendt... lige bortset fra, at vore skandinaviske lægestande lever i en lille, skandinavisk boble hvor de kontinuerligt forsøger at opfinde hjulet forfra og forfra igen, uanset at ude i den store verden udenfor Norden har hjulet allerede været længe opfundet. Lige som dr. Lunengs behandling.

I 1996 på Boston University Medical Center and Boston Veterans Affairs Medical Center, blev 277 patienter med kronisk borreliose behandlet med tetracyclin fra 1 til 11 måneder (4 måneder i gennemsnit pr patient). Effekten af behandlingen blev generelt god. Samlet set blev 20% af patienterne helbredt. 70% af patienterne har oplevet markant bedring. Behandlingen mislykkedes hos 10% af patienterne.

Karakteristisk for dette behandlingsforsøg var, at der ikke var skygge af effekt i flere uger, og først efter 2 måneders behandling oplevede 33% af patienterne en generel bedring på mellem 75% -100%. Efter 3 måneders behandling har man konstateret væsentlig bedring hos 61% af patienterne.

Behandlingsresultater for seronegative patienter (20% af alle patienter) svarede til behandlingsresultaterne hos de seropositive patienter. "Seronegative" betyder: uden påvist Borrelia burgdorferi i blodet undersøgt med almindelige analysemetoder. Alligevel Western immunblotting viste reaktioner på én eller flere Borrelia burgdorferi-specifikke proteiner hos 65% af de (seronegative) patienter, hos hvem de enzymkoblede immunosorbentassays ellers var negative.

Hverken patienternes alder, køn, eller forudgående ringformet udslæt efter flåt-bid (erythema migrans) overhovedet var korreleret med bedre eller værre behandlingsresultater. Det eneste som havde betydning for behandlingsresultater var forholdet mellem hvor længe man havde sygdommen i forhold til, hvor længe man skulle behandles... Kort sagt: jo længere var man syg på tidspunktet for starten af behandling, jo længere skulle man behandles med antibiotika, og den totale succesrate blev 90% helbredelser eller markante bedringer med varig reduktion af kronisk borrelioses plager/symptomer på mellem 70% og 99%.

Lægen, der stod i spidsen for dette forsøg i 1996 hedder Sam T. Donta, specialist i Infectious Diseases and Biomolecular Medicine, Boston University Medical Center, Professor of Medicine, Boston University School of Medicine. Han er også absolut medansvarlig for at i 2001 blev vedtaget såkaldt: Physician Protection Act – Massachusetts enacted Section 12DD of Chapter 112 of the General Law in 2011 which protects the freedom of doctors to prescribe long-term antibiotic therapy for the treatment of Lyme disease.

2nd July 2010. Massachusetts governor signs Lyme doctor protection law. The governor of Massachusetts has signed a bill providing protection to doctors who prescribe long term antibiotics for Lyme disease. The new law gives doctors discretion to diagnose and treat according to their best clinical judgment. Source.

SECTION 47. Chapter 112 of the General Laws is hereby amended by inserting after section 12CC the following section:-

Section 12DD. (a) As used in this section, the following words shall have the following meanings:-

“Long-term antibiotic therapy” the administration of oral, intramuscular or intravenous antibiotics singly or in combination, for periods of time in excess of 4 weeks.

“Lyme disease” the clinical diagnosis of a patient by a physician, licensed under section 2 of chapter 112 of the presence of signs or symptoms compatible with acute infection with Borrelia burgdorferi; late stage, persistent or chronic infection with Borrelia burgdorferi; complications related to such infection or with such other strains of Borrelia that after adoption of this bill, are recognized by the national Centers for Disease Control and Prevention as a cause of Lyme disease. “Lyme disease” shall also include an infection that meets the surveillance criteria set forth by the national Centers for Disease Control and Prevention, and a clinical diagnosis of Lyme disease that does not meet the national Centers for Disease Control and Prevention surveillance criteria but presents other acute and chronic signs or symptoms of Lyme disease as determined by the treating physician. Such clinical diagnosis shall be based on knowledge obtained through medical history and physical examination only, or in conjunction with testing that provides supportive data for such clinical diagnosis.

(b) A licensed physician may prescribe, administer or dispense long-term antibiotic therapy for a therapeutic purpose to eliminate infection or to control a patient’s symptoms upon making a clinical diagnosis that the patient has Lyme disease or displays symptoms consistent with a clinical diagnosis of Lyme disease, if such clinical diagnosis and treatment are documented in the patient’s medical record by the prescribing licensed physician. Source.

Et tilsvarende Protection Act kunne vi sagtens bruge i vores egne medicinske ulande her i Norden, i hvert fald til dr. Luneng. For beskyttelse af både læger som ikke lader sig nøje med at slå ud med armene og opgive deres patienter, og - til beskyttelse af alle de tusinder af patienter som Aavitsland, Berlid & Kumpanerne nu har dømt til et liv i helvede. De mange tusinde som er summen af dr. Luneng forhenværende patienter og de, som kunne blive dr. Lunengs patienter i fremtiden.

Der findes ingen hævn som er så grusom, som når en lægestand hævner sig på de, der har bevist dennes uduelighed.

Mon dr. Luneng vil nu lade sig udmatte og udpine af "systemet" i kampen om retten til at praktisere medicin i Norge?

Eller vil han tage sine kundskaber ud af Norge, og redde kroniske borrelia-patienter i et andet land?

Referencen:
ST Donta. Tetracycline therapy for chronic Lyme disease. Clinical Infectious Diseases 25: Suppl. 1 (JUL 1997):S52-S56.
(This article is in the public domain).